Valg af kålsorter

Kålgårde er fortid. Mange dyrker slet ikke kål i deres have – og især hovedkål har fået ry for at være umulige at dyrke i en økologisk have, men det er slet ikke sandt. Kål er en tærende plante – den skal have noget at leve af, og det er nok her, det går galt. Vi skal måske også vælge nogle helt andre sorter, som passer til en mere moderne madlavning.

Havekål

Hovedkål har været kendt i Europa siden det 8. århundrede. Brassica oleracea er det botaniske navn for havekål, og arten omfatter de fleste af vore dyrkede kål. I gruppen hovedkål er der fire underarter: hvidkål, spidskål, savoykål og rødkål. Men alle havekål kan krydse indbyrdes, og bl.a. krydsninger mellem hvidkål og savoykål har givet os nogle meget lækre nyere sorter, som passer godt til vore ændrede madtraditioner.

Dyrk det familien vil spise

De fleste danskere dyrker og spiser færre hovedkål – og det kan være vanskeligt at anvende almindelig vinterhvidkål med de madvaner, der er i dag. Den daglige kost i dag skal være lettere og mere grøn end mælkestuvet hvidkål, som ellers smager udmærket – en gang om året som et minde om engang. Børn og unge spiser det ikke. Men der findes dog en lang række retter, hvor man kan kombinere moderne madlavning med brug af hovedkål.

Derfor må vi se på hvilke sorter, der kan bruges og til hvad. Kålene skulle jo helst også blive til noget rigtigt delikat og lækkert i køkkenet.

Valg af sorter

For det første er familierne små i vore dage, så det skal kålhovederne også være, så de passer til et måltid – halve kæmpekålhoveder i plastposer i køleskabet er ikke sagen. Størrelsen kan til dels reguleres ved sortsvalg, men først og fremmest ved at plante kålene lidt tættere og gøde moderat.

Dyrk til frisk forbrug

Dernæst skal man koncentrere sig om at dyrke til frisk forbrug. Små lette og velsmagende kål til salatskålen, f.eks. den meget velsmagende salathvidkål ‘Gourmet F1’ og salatsavoykålen ‘Salarite’. ‘Salarite’ er en krydsning mellem hvidkål og savoykål.

Sommerens lækre spidskål og måske lidt sommerhvidkål, begge kan koges lige netop møre og spises med en kalorielet sovs af kogevandet evt. tilsat lidt fløde eller revet ost, eller de kan indgå i diverse grønsagsretter. Disse lækre sommerkål skal spises efterhånden som hovederne udvikles – de bliver hurtigt kedelige og revner. De skal ligesom salatkålen helst sås i flere hold.

Savoykål

Smukke, grønne, buklede savoykål til den varme mad. Der findes både tidlige og sene sorter. En tidlig lysgrøn er den søde ‘Vertus’, som desværre let sprækker. ‘Taler F1’ er flot mørkegrøn og har en længere udvikling, når ikke at sprække. Den tåler en del frost ligesom en krydsning mellem savoykål og hvidkål ‘January King’, som er en gammel hårdfør sort med grågrønne, glatte blade og violette kanter.

Men der er mange flere sorter at forsøge sig med, også vintersorter af hvidkål og savoykål, hvis man har mulighed for at opbevare dem om vinteren – savoykål kan tåle ned til 7° frost.

Så flere hold

Dyrkningen skal planlægges, så der er frisk kål fra juni til marts. Det gøres ved at vælge sorter med forskellig udviklingstid eller ved at så den samme sort flere gange. Men man kan kun så flere hold med tidlige sorter, da de senere sorter skal bruge hele dyrkningssæsonen for at udvikle hoved. Salatkål er hurtige i udvikling og et sidste hold plantes ud omkring Sct. Hans, og de klarer frost bedre end helt udvoksede hoveder.

Prøv forskellige sorter

Kålfrø har heldigvis en holdbarhed på flere år, så man kan godt forsvare at købe flere forskellige sorter. Det skal jo helst være både mangfoldigt og sjovt at dyrke kål til eget forbrug.