Læderløberen er en bille, som bliver op til 4 cm lang. Den er blank og sort med tydelige furer på langs ad dækvingerne. Den lægger i reglen æg om efteråret. Det sker i revner og sprækker ved jorden. Hvis ellers ikke æggene er blevet ædt eller udtørret i løbet af vinteren, klækkes de om foråret, og ud kommer en slank, leddelt, sort larve med et par imponerende fangstkroge på hovedet. Sidst på sommeren forpupper larverne sig i hulheder i jorden, og efter en måneds tid kommer de voksne biller frem.
Løbebiller er rovdyr, der lever af snegle, orme og andre insekter. Foto: Karna Maj
Både de voksne og larverne er grådige rovdyr. De lever af snegle, orme og andre insekter. Netop denne art er en generalist, som gerne tager til takke med det mest almindelige fødetilbud. Den kan f.eks. leve af de frygtede iberiske snegle (dræbersnegle), mens de er unge, men den kan også tage regnorme, hvis der er let adgang til dem.
For haveejeren giver det en stor fordel, at læderløberne selv kan opsøge byttet i jorden. Det gør, at de kan æde skadedyr som stankelbenlarver, gåsebillelarver, smælderlarver og knoporme, der ellers lever beskyttet nede under overfladen. Derfor bør man beskytte sine rovbiller. Giv dem uforstyrret jord, hvor æg og pupper kan hvile. Lad dem have et tæt jorddække af blade, kompost eller halm, hvor de kan være beskyttet mod sol og udtørring, og lad være med at slå dem ihjel, bare fordi de er grimme og æder regnorme.
Det ligner grangivelig vis læder, så navnet er let forståeligt, når man giver sig tid til at studere billen nærmere. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Revira-Det usynlige hegn.
Frø til gavn for insekter
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Bestil kompostorme fragtfrit
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Læderløberen
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…