Hvis man har en begrænset mængde plads i køkkenhaven, gælder det om at dyrke så meget som muligt på det areal, man har til rådighed.
Nogle afgrøder vokser så godt ved siden af hinanden, at man får et merudbytte. Det gælder valsk bønne og kartoffel, hvor man kan dyrke en række valske bønner mellem to kartoffelrækker eller valske bønner mellem kartoflerne. Kartoffeludbyttet bliver ca. det samme, mens gevinsten er masser af lækre valske bønner.
De valske bønner er nu i blomst, og selv om der står en række bønne midt mellem to rækker kartofler, vokser kartofler fint. Foto: Karna Maj
Valske bønner kan sås allerede fra først i april, og derfor kan de sås samtidig med, at man lægger de middeltidlige og sene kartofler i sidste halvdel af april, når jordtemperaturen er nået op på 8° C. Samdyrkning dur ikke til tidlige kartofler, da de skal graves op, inden de valske bønner kan høstes, og det vil forstyrre bønnernes rodsystem for meget.
Kartoflerne lægges med en rækkeafstand på 40–50 cm og med en indbyrdes afstand på 35 cm i rækken.
Er bedet 120–130 cm bredt, kan der dyrkes to eller tre rækker kartofler. Er bedet kun 100–110 er der kun plads til to rækker, især når man også vil have hestebønner. I øvrigt bliver kartoffeludbyttet ca. det samme pr. m², om man lægger to eller tre rækker kartofler. Men jo tættere planterne står, jo mindre bliver størrelsen på de enkelte kartofler.
Her er bedet 130 cm bredt, og der er lagt tre rækker middeltidlige kartofler. Foto: Karna Maj
De valske bønner skal lægges dybt, og den bedste måde at få dem tilpas langt ned er at trykke dem så langt ned, man kan med tommelfingeren. Det giver også god jordkontakt. Hvis jorden ikke er godt fugtig, vander man lidt i hullerne, efter at frøene er lagt, og inden man dækker jord hen over hullerne. Tildækningen kan foregå med fingrene eller med f.eks. en hakke.
Man kan vælge mellem forskellige måder at lave samdyrkning på, når man vil så valske bønner i kartoffelbedet:
Valske bønner i rækken
Man kan så et par valske bønner i alle mellemrum mellem kartoffelplanterne i rækken. Det gør det muligt senere at hyppe kartoflerne. Valske bønner kan også have gavn af hypning, som også kan anvendes ved dyrkning af valske bønner i øvrigt.
Frøene af valsk bønne er meget store. Frøene er af egen avl, derfor sidder der stadig hvidt fnuller fra det indvendige af de tørre bønnebælge. Foto: Karna Maj
Valske bønner i bed med hyppede kartofler
Man sætter kartoflerne og hypper dem med det samme. I bunden mellem kammene sås nu hestebønner i en række. I rækken sås de store frø med en indbyrdes afstand på 12–15 cm. Se billedserien i venstre spalte af selv såningen.
De valske bønner er kvælstoffikserende planter, men planterne udnytter ikke dette potentiale, hvis der i jorden er rigeligt med kvælstof – og det er der jo i en nygødet jord til kartofler. Hypningen sørger for, at det øverste jordlag med den tilførte gødning/kompost lægges op over kartoffelrækken i en jordkam. De valske bønner sås nu i en ikke så gødet jord, og vil nu bruge deres mulighed for at fiksere kvælstof, og dermed ikke »stjæle« kvælstoffet fra kartoflerne. Kartoffelrødderne har i stedet for mulighed for hente lidt ekstra kvælstof i rækken med valske bønner.
Kartoflerne er nu hyppede – kammene kan godt gøres endnu højere, hvis man ønsker det. I dalene mellem kammene lægges rækker med valsk bønnefrø. De lægges ud med ca. 15 cm afstand og trykkes ned i jorden – se billedserien i venstre spalte. Foto: Karna Maj
Det er en god ide at sætte planteskilte ud for hver række, så man ikke glemmer, at her er sået valske bønner, når man kommer med hakkejernet. Foto: Karna Maj
Her er bedet ikke ret bredt – der er plads til to rækker kartofler. Der lægges kun få bønner i mellemrækken og uden at hyppe først. Kartoflerne er kun lagt ned oven i hullerne – de skal lægges dybere. Bønnerne skal presses ned i jorden. Foto: Karna Maj
Valske bønner mellem to rækker uden hypning
Hvis man bruger et tykt lag jorddække i kartoffelbedene, f.eks. halm, er der ikke det samme behov for at hyppe kartoflerne, da jorddækket nedsætter risikoen for, at kartoflerner bliver grønne. Man kan i dette tilfælde så hestebønnerne som en række mellem kartoffelrækkerne ude at hyppe disse først. Er der ikke så stor afstand mellem rækkerne, kan man så de store flade bønnefrø med større afstand og nøjes med færre planter.
Der findes mange sorter af valsk bønne med forskellige tidlighed, frøfarve og plantehøjde. Ved samdyrkning med kartofler, skal man vælge halvhøje til høje hestebønner, da de skal nå op over kartoffeltoppen. Det vil sige sorter på 80 cm højde og opefter.
De høje sorter skal bindes op, da de ellers vælter og måske forsvinder ned imellem kartoffelplanterne. Der er mere om opbinding i artiklen Valsk bønne.
Sorte lus er normalt det eneste problem ved at dyrke valske bønner. Så snart de dukker op, fjerner man topskuddet, da det er her, de ønsker at etablere sig. De dukker normalt op lige omkring sankthans.
Kartoffelskimmel får vi næsten med usvigelig sikkerhed på et tidspunkt i juli måned, og dermed er vi nødt til at fjerne toppen, inden skimmelsporerne føres med regnen ned i jorden og angriber kartoffelknoldene. Det giver de valske bønner mere lyst og luft på det tidspunkt, hvor de udvikler de store bælge og frø.
Hvis man skærer de valske bønner tilbage til lige over jorden efter høst, vil planterne ofte sende nye skud op, og de kan ofte nå at give en lille 2. høst med valske bønner.
De valske bønner efterlader en del kvælstof i jorden, når deres rødder henfalder. Derfor er det en god ide at så en efterafgrøde på arealet, så snart kartoflerne er taget op. Efterafgrøden vil hurtigt binde kvælstoffet i ny plantevækst i sidste del af dyrkningssæsonen. Næringsstofferne frigives igen det kommende forår til gavn for den ny afgrøde på jorden.
Målet med dyrkningen er de lækre valske bønner. De skal koges, og den yderste hvidlige hinde skal smuttes af. De kogte bønner kan spises nykogte bare med lidt god olivenolie og groft salt. De kogte og smuttede bønner har en meget flot friskgrøn farve. Foto: Karna Maj
Når de valske bønner dyrkes trængt i mellem to kartoffelrækker, bliver det ikke så store planter som hvis de dyrkes i egne seperate rækker. Planten strækker sig opad for at komme op i lyset. Den skygger derfor minimalt for kartoflerne. Foto: Karna Maj
Frøene placeres i rækken. Foto: Karna Maj
Med tommelfingeren kan man trykke bønnefrøet ned i den rigtige dybde. Foto: Karna Maj
Hvis jorden er god løs, er går det nemt. Løsn evt. med en hakke eller smal kultivator inden lægning. Foto: Karna Maj
Frøet er nu nede i den rigtige dybde, og har god jordkontakt. Foto: Karna Maj
Hvis jorden er tør, kan man vande i hullet efter såning af frøet. Foto: Karna Maj
Dæk hullet omhyggeligt, men uden at presse jorden for fast sammen. Foto: Karna Maj
De valske bønner er kommet op mellem to kartoffelrækker. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Frø og udplantningsplanter, samt have
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Øko planter til den spiselige have
Alt fra hele verden
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Flerårige spiselige planter til haven
Alt til den økologiske have
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Ærter og bønner > Så valske bønner mellem kartofler
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…