Dyrk solbær i haven

Solbærbuske gør ikke meget stads af sig. Blomstringen er smuk, men meget undseelig, og foregår normalt sidst i april, hvor vi knap nok har opdaget haven endnu. Resten af foråret og forsommeren fremtræder busken bare grøn, indtil de sorte, blanke bær fylder op på grenene. De modner i juli–august og kan godt hænge et par uger på busken, inden de falder af. Det er dermed ikke så stressende at plukke solbær som hindbær og jordbær, der bliver overmodne, inden man ser sig om.

Solbær blomstrer smukt og diskret allerede fra sidst i april. Blomsterne er selvbestøvende, og både vind og insekter hjælper til i processen. Foto: Maren Korsgaard

Smagen af sol og sommer

Hvad kan vække alle smagsløg, chokere øjne og næsebor og fylde hovedet med de skønneste billeder af sol og sommer? Svaret er denne helt enkle solbærdessert:

Man tager en pose frosne, ribbede solbær, hælder dem direkte i en køkkenmaskine, drysser 10–20% sukker i og starter dyret. Bærrene hakkes grundigt – en proces, der kan kræve høreværn. Koldt vand hældes i – netop så lidt, at massen bliver til softice. Den dybrøde, duftende solbæris serveres straks med flødeis eller drænet yoghurt til.

Denne dessert samt et par gode kager, saft og syltetøj er den egent­lige grund til, at jeg har otte solbærbuske i haven. Mindre kunne gøre det, men når man nu alligevel sidder på taburetten en julidag med stråhat og plukker bær, så betyder en busk fra eller til ikke meget. For at plukke solbær er et dejligt, fredeligt arbejde.

En nøjsom plante

Solbær modner i juli–august. Foto: Karna Maj

Solbær er oprindelig en skovplante og er indrettet på at nøjes med det lys, der siver ned gennem trækronerne. Det betyder dog ikke, at den har bedst af at stå i skygge. Bærrene dannes i høj grad, som navnet jo antyder, i sol. Jordbunden er den ikke så kræsen med heller. Den trives både på ler-, sand- og humusjord. På tør sandjord vil bærhøsten dog blive noget større, hvis buskene vandes i tørre perioder.

Ukrudt skal selvfølgelig holdes væk fra busken, og der skal helst være ukrudtsfrit under hele buskens krone. Det nemmeste er at dække jorden med barkflis, kakaoskaller eller andet dækkemateriale. Det holder ukrudtet væk samtidigt med, at det holder på fugten. Dækningen vil ikke give problemer med smågnavere, for solbær har nemlig så chokerende en smag, at mosegrise og mus ikke æder dem.

Plantning, gødskning og beskæring

Solbærrene kan plantes med mange forskellige afstande. De kan plantes frit med 1–1,5 meters mellemrum eller som en hæk med 0,5 meters mellemrum. Det sidste giver mulighed for at have flere sorter og strække høsten over længere tid uden at tage ret meget plads. Solbær trives bedst med et middelhøjt gødningsniveau. Giv en lille spand kompost til hver busk i marts–april måned. Det vil gavne frugtbar­heden. Beskæring venter man med, indtil busken bliver 5–6 år gammel. Derefter tynder man busken årligt ved at klippe et par af de ældste og tykkeste grene af ved jorden. Klip gerne lige efter høst.

Solbærfjender

Solbærknopgalmider

Den øverste knop er angrebet af solbærknop­galmider. Foto: Karna Maj

Solbærrenes største fjende er nogle mikroskopiske mider. Solbærknopgalmider hedder de kræ, som har slået masser af solbærbuske ihjel rundt om i haverne. Et mideangreb opdages først, når nogle knopper ikke springer ud, men forbliver lukkede og opsvulmede – på størrelse med en ært. Inde i knoppen sidder tusindvis af små mider og suger kraft fra planten. Det kunne en solbærbusk godt overleve, men det farlige er, at miden som regel overfører en virus kaldet ribbesvind. Denne virus gør hele busken gold, bladene bliver skæve og deforme, og flere af grenene vil efterhånden dø. Hvis man er så heldig at finde den allerførste opsvulmede knop, kan mideangrebet måske stoppes ved at klippe denne gren af og brænde den. Men som regel kan man lige så godt kassere alle havens solbær, når knopgalmiderne først er flyttet ind. Og snak lige med naboen også. Det vil absolut være en fordel at få ryddet alle syge buske i nabo­laget samtidigt, inden man planter friske buske igen. Man skal dog ikke være bange for, at miderne går i ribsbuskene, hvis man har sådan nogle stående i nærheden af sine solbær. Miderne angriber ikke ribs. Der er ingen sorter, der er helt resistente mod disse mider, men sorten ‘Ben Hope’ er modstandsdygtig.

Meldug
Den anden af solbærbuskens fjender hedder meldug – eller mere nøjagtigt: stikkelsbærdræber. Denne type meldug kan angribe både stikkelsbær og solbær og kan især blive et problem i tørre år. Meldug­svampen tærer på bladene, så væksten går i stå, og nogle år angribes også bærrene og får et »­melet« svampelag. Meldug kan forebygges ved at vælge sorter, der er robuste, undgå overgødskning og ved at holde buskene velforsynede med vand. ­Sorterne ‘Intercontinental’, ‘Ben Hope’, ‘Narve ­Viking’ og ‘Titania’ er alle robuste over for meldug.

Gråskimmel
Gråskimmel kan også give lidt problemer i solbær. Det viser sig ved, at nogle af bærrene drysser af, inden de er modne.

Solbærfiltrust

Filtrust på solbær. Foto: Karna Maj

Det vækker også bekymring, når solbærbladene pludseligt bliver rustrøde på undersiden. Det er solbærfiltrust, der giver det symptom. Filtrust har som andre rustsvampe den vane at skifte vært. Om sommeren lever den på solbær og om vinter­en på femnålede fyrretræer. Af samme grund har man indtil for få år siden haft et forbud i USA mod at dyrke solbær – altså for at beskytte fyrretræs­produktionen! Solbærfiltrust ser voldsomt ud, men den gør normalt ikke så stor skade. Netop fordi solbær er tilpasset dårlige lysforhold i skoven, har den et væsentligt større bladareal, end der er brug for til bærrenes vækst. Solbærbuske kan dermed tåle at miste mange blade, uden at det går væsentligt ud over bærudbyttet. Filtrust­sporerne kan flytte sig op til 500 ­kilometer fra et inficeret fyrretræ og ca. 300 meter fra solbærbusken og tilbage til fyrretræet. At fælde nabolagets fyrretræer er dermed ikke nogen brugbar løsning på filtrustproblemet.

Sommerfuglelarver
Solbær kan også blive hjemsøgt af bl.a. flere arter af sommerfuglelarver, men problemet er sjældent større, end at havens fugle når at regulere det.

Solbærsorten Narve Viking. Foto: Maren Korsgaard

Sorten ‘Ben Hope’ er meget modstandsdygtig over for solbærknop­galmider og modstands­dygtig mod meldug.

Den rene sundhed

Til trods for de nævnte plager er solbær faktisk forholdsvist lette at dyrke, når blot man kan holde sig fri af knopgalmiderne. Og bærrene er en sundhedskilde uden lige. At kalde dem koncentreret sol er ikke nogen underdrivelse. De har et meget højt indhold af C-vitamin og andre sundhedsfremmende stoffer, og de indeholder så mange antioxidanter, at de har det sjettehøjeste indhold sammenlignet med alle andre frugter, grønsager, korn og nødder (se tabel nedenfor). Det er nemt at dyrke sundhed, når man bare kan plante en solbærbusk eller fem i haven.

Top-ti over indhold af antioxidanter i frugt, bær, nødder og korn

Kilde: Antioksidantinnholdet i norske mat­varer af Rune Blomhoff, www.blomhoff.no
Bemærk, at indhold af antioxidanter også varierer ­mellem forskellige sorter af samme art.