Tynd Clara Frijs-pærer i tide

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Pæretræer giver nogle år få eller ingen frugter. Og det er rigtig irriterende for både haveejere og frugtavlere. Man vil jo gerne have et passende antal sprøde, søde pærer hvert år.

Vekselbæring

Den manglende frugtsætning kan skyldes et forår med dårligt vejr eller ligefrem nattefrost i blomstringstiden. Og det kan man ikke gøre noget ved.

Men et år med ingen frugter bevirker ofte, at et frugttræ kommer i vekselbæring. Vekselbæring betyder, at træet et år sætter rigtig mange frugter, næste år få eller slet ingen, og året efter igen mange blomster og mange frugter, næste år få eller ingen, osv.

Man skal derfor ikke være ubetinget lykkelig, når pæretræet er helt hvidt af blomster og pærer i store mængder. Det hævner sig næste år.

Blomstrende pæregren

Man skal ikke være jublende glad for et overdådigt blomstrende pæretræ – det giver let bagslag med ingen pærer næste år. Med mindre man tynder i tide. Foto: Karna Maj

‘Clara Frijs’ er særlig udsat for vekselbæring

‘Clara Frijs’ er måske den pæresort, som man allerhelst vil have i sin have trods sortens tiltagende modtagelighed for skurv – den er tidlig og dejlig sød. ‘Clara Frijs’ har desværre en stor tendens til vekselbæring, og har den et år ansat mange frugter, vil den ofte ikke sætte frugter næste år. Det er derfor en udfordring at få ‘Clara Frijs’ til at bære en passende mængde frugt hvert år.

Blomsterknopper til næste års blomstring dannes i frugtsporerne allerede ved sommerens begyndelse, og dannelsen påvirkes af hormoner, som produceres i træet. Dels i kernerne på de spæde frugter, dels i skudspidserne. Hvis der er mange frugter, eller træet har kraftig skudvækst, dannes der så mange hormoner, at det hæmmer dannelsen af de blomsterknopper, som skal give næste års blomster og dermed pærer.

Unge pæretræere, som er podet på en kraftigvoksende grundstamme, kan have så kraftig skudvækst, at de er svære at få til at sætte blomsterknopper og dermed komme i bæring.

Mange små frugter kan producere så mange hormoner, at træet ikke danner blomsterknopper af betydning og dermed kommer der ingen pærer næste år. Vekselbæringen er i gang, og det er ofte nødvendigt at gribe ind for at standse den.

Udtynding af blomster og frugter

Hvis man vil sikre pærer på sit ‘Clara Frijs’ pæretræ hvert år, skal man i år med mange blomster og frugter se det som et udråbstegn til, at man skal i gang med en udtynding. Der skal tyndes kraftig i de helt unge frugter eller blomster, og tidspunktet er meget vigtigt, da blomsterknopper dannes tidligt.

Marianne Bertelsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, har bl.a. givet disse anbefalinger til at forhindre vekselbæring i en artikel i JordbrugsForskning April/Maj 2002:

  • Blomster/frugter skal fjernes inden for den første måned, efter at træerne har blomstret. Venter man til først i juli måned kan man påvirke dette års frugtstørrelse, men man kan ikke længere påvirke næste års blomstring.
  • Blomstersporer, som sidder inde i træet eller vender nedad fjernes ved beskæring – de giver alligevel også de dårligste frugter.
  • Blomsterknopdannelsen forøges, hvis man i stedet for at tynde spredt over hele træet fjerner alle frugter på en gren (og gerne på mange grene pr. træ).
  • Chancerne er størst for at få blomsterknopper på sidste års skud.

Kilde: JordbrugsForskning April/Maj 2002

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Primabolig

Fældning af større og mindre træer

Blomstergården

Frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Æbler, kvæder og pærer > Tynd Clara Frijs-pærer i tide

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider