Dyrk dine egne pærer

Allerede i oldtiden kendte grækerne og romerne til pærer, og det var en meget værdsat frugt. Her i landet er pærer omtalt helt tilbage til ca. 1500, og også her har man sat pris på pærer i husholdningen.

Pærer og æbler nævnes ofte i sammenhæng, og slægterne er da også nærtstående. Pærer bliver tit regnet for en mere fornem frugt end æble, men pærer har ikke et så bredt anvendelsesområde som æbler.

De fleste pæresorter er til den søde side og egner sig, ud over som frisk frugt, bedst til desserter, kager m.m. Der bliver da heller ikke plantet så mange pæretræer som æbletræer. Nordgrænsen for dyrkning af pærer ligger et sted omkring Danmark og Sydsverige, og det er bestemt heller ikke alle steder her i landet, hvor man har det store held med at dyrke pærer.

Hovedparten af pæresorterne har også en forholdsvis kort holdbarhed, og det kan være en af grundene til, at der ikke plantes så mange pærer.

Pærer i naturen

‘Clara Friis’ er en meget velsmagende og tidlig spisepære. Foto: Karna Maj

Langt de fleste pæresorter er udvalgte sorter af vildarten Pyrus communis, nogle er også krydset med andre vildarter.

Pyrus communis er vildtvoksende i det sydlige og mellemste Europa og i dele af Mellemøsten. I det sydlige Danmark er den efterhånden forvildet og kan træffes i hegn, skovbryn og blandede løvskove. De vilde pærer er meget varierende i udseende og smag. Som regel bliver de høje, slanke træer, som godt kan blive over 100 år gamle.

Nogle træer har kraftige grentorne, andre er næsten tornløse, nogle har blade, hvor bladpladen er helt rund, mens andre har mere ovale blade. Selve frugten kan også variere fra rund til egentlig pæreformet.

I maj måned blomstrer træet med hvide blomster samlet i halvskærme. Disse blomster tiltrækker utrolig mange insekter, langt flere end æbleblomster. Det giver altså et mangfoldigt liv med pærer. Både pollen og nektar er udmærket til bier, men sukkerprocenten er ikke så høj som hos æbler.

Pærer i haven

Det behøver ikke at være særlig besværligt at dyrke pærer i haven, men enkelte ting skal man dog tænke på, hvis man vil have et godt resultat.

For det første skal man plante gode, sunde træer og mindst to forskellige sorter, som passer sammen bestøvningsmæssigt. Når man køber pæretræer, er det en god ide at spørge på planteskolen, hvilken grundstamme træerne er lavet på. Skal det være dværgstamme bruges kvæde A. Sorten ‘Grev Moltke’ kræver en mellempodning, (en dobbelt podning, hvor der indsættes en anden grundstamme mellem den oprindeligt ønskede grundstamme og podekvisten) da der er ufordragelighed med kvæde A. Dette vil betyde, at træet på et eller andet tidspunkt vil knække ved podestedet, hvis der ikke er mellempodet.

Vil man have et kraftigere træ, skal det være podet på vildstamme. Det kan enten være Pyrus communis eller »Kirscehensaller Mostbirne«, som er knap så kraftig som Pyrus communis, og som hurtigere sætter frugt.

Voksested

Det er heller ikke ligegyldigt med træets placering i haven. Pærer foretrækker en varm plet med godt læ og en god humusrig jord. De trives også bedst i en ikke alt for tung jord, og det er vigtigt, at der ikke vedvarende er vand om vinteren. Pærer på vildstamme giver ikke så store problemer, men på dværgstamme er det meget vigtigt, at man får dem placeret rigtigt.

Nogle pæresorter har problemer med skurv, og en forkert behandling kan lægge grunden til syge træer. Når man har plantet pærer, er det en ide at dække jorden med f.eks. flis og pleje jorden med et godt lag kompost. Efter et par år kan man godt plante nogle stauder i flisen omkring træet.

Ingen eller nænsom beskæring

Har man fået etableret sit træ, kan det hele ødelægges ved en forkert og for voldsom beskæring. Beskæring betyder større, men færre frugter. Pærer behøver kun én udtynding, men også her må man være forsigtig. Der må ikke tages for mange af de overhængende grene, da det er herpå, frugterne kommer. I første omgang skal man nøjes med at fjerne syge grene, krydsende grene, grene som vokser ind i kronen, og evt. nogle af de lodrette. Men beskær med måde, beskær om sommeren, og husk altid at skære/klippe helt ind til grenkraven og ikke ind i kraven.