Sprøjtning op til private haver

Ofte kan det være svært at se sprøjtetågerne, men hvis lyset falder rigtigt, ses de tydeligt. Foto: Karna Maj

Godt landmandsskab og naboskab er alfa og omega, når det drejer sig om at tackle de problemer, der uundgåeligt opstår, når naboen på den ene side af hegnet eller hækken sprøjter for at leve op til det at være en »god landmand«, mens naboen på den anden side af hegnet føler sig intimideret og afmægtig, når tåger af pesticider vælte ind over hækken eller gennem hegnet.

Landmanden må sprøjte til skel

Den slags problemer kan man i dagens Danmark kun løse eller rettere undgå, at de opstår, ved at man har et godt forhold til sin nabo. Til manges overraskelse er der hverken love eller regler, der forhindrer sprøjtemidler i at komme det forkerte sted hen. Landmanden må sprøjte til skel!

Hvis landmanden forfølger denne ret og sprøjter helt til skel, vil der uundgåeligt ske sprøjteskader. Når dette sker, har landmanden en forsikring, der erstatter de skader, der synligt og bevisligt er sket.

Fra egne og adskillige landbrugskonsulenters erfaringer ved jeg, at de allerfleste sprøjteproblemer bunder i et elendigt naboforhold, der har stået på i årevis. Man kan ganske enkelt ikke snakke sammen mere. Så er der kun psykologhjælp tilbage, inden man gør alvor af at hælde lilla maling på husvæggene, knuse ruder eller det, der er værre. Sprøjtning forpester på flere måder mange familiers liv.

Den glemte og gemte informationskampagne

I 2001 i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II indgik Dansk Landbrug en politisk aftale med Miljøministeriet på baggrund af Bichel-udvalgets arbejde og konklusioner. Det blev til en informationskampagne, som bl.a. udmøntede sig i en pjecen »Forebyg afdrift til private haver«, som af en eller anden grund kun er tilgængelig for landmænd. Den ligger på den del af Landbrugsinfo, hvor man skal have abonnement for at kunne læse artiklerne.

Vi har fundet teksterne fra kampagnen frem og lagt dem ind i artiklen »Forebyg afdrift til private haver«, så alle har mulighed for at læse dansk landbrugs anbefalinger til egne medlemmer i forhold til at minimere risiko for vinddrift til haver.

Alle landmænd har været på sprøjtekursus

På de ca. 2500 landbrug, hvor man sprøjter, har landmanden i hvert fald én gang i sit liv været på sprøjtekursus. Også alle andre, der sprøjter professionelt, skal have deltaget i et kursus. Det gælder forøvrigt også de økologiske landmænd, uddannet på Den Økologiske Jordbrugsskole. Private haveejere, der desværre stadig må sprøjte, og som »Gud hjælpe mig« gør det, de skal ikke have undervisning og på sprøjtekursus. Forstå det, hvem der kan.

Sprøjtefri zoner

Hvad kan landmanden så gøre for at undgå, eller rettere reducere nabogenerne? Hvis altså vi ser bort fra den mulighed, at han kan undlade at sprøjte og blive økologisk landmand.

Han kan lave en sprøjtefri zone på omkring 25 m – det er lig med ca. 2 sprøjtebredder. I forsøg har det vist sig, at sprøjter man i stille vejr, ca. 2 m/sek og vinden bærer væk fra naboen vil der i 10 m’s afstand komme 0,4% af den sprøjtemængde, der kommer i marken, ind til naboen. Så en sprøjtebredde, der er lig med 12 m, er under normale vind- og vejrforhold klart i underkanten.

Landbrugets egen anbefaling til landmanden er 1–2 m. En sprøjtefri zone på 12 eller bedre 25 m er i dag en utopi at komme igennem med i forhold til en nabolandmand. Det kræver et politisk indgreb og måske en kompensation for tabt indtægt. Og selvom det måske ikke kommer sagen ved, vil det være psykologisk vældigt ubehageligt for de fleste landmænd i dag at have en 25 m zone, hvor der er ukrudt, svampesygdomme, lus og andre insekter.

Landbrugets sprøjtning i praksis

Ser vi på de mere realistiske tiltag, som de fleste landmænd benytter sig af for at undgå pesticidernes flugt ud over landskabet, er det først og fremmest så vidt muligt at sprøjte i stille vejr, helst morgen eller aften.

Når jeg skriver så vidt muligt, skyldes det at vindstød og den slags hændelser kan opstå uventet. Men også at nogle afgrøder f.eks. under et svampeangreb skal sprøjtes inden for få dage, hvis man skal undgå for store økonomiske skader.

Andre tiltag kan være, at landmanden kører langsomt med sin traktor, sænker sprøjtebommen så lavt som muligt over afgrøden. Han har også mulighed for at sænke trykket, når han nærmer sig naboen.

Der findes en række forskellige sprøjter- nogle der forstøver meget fint, mens andre lader sprøjtemidlet komme ud i en mere stordråbet forstøvning, som ikke driver så langt.

Endelig har han på sigt mulighed for at etablere nogle græskanter mod naboen, eller endnu bedre og mere effektivt et levende hegn i markkanten, så der ikke sprøjtes ind mod fælleshegn eller naboens hegn, men mod eget hegn.

Og lige for en god ordens skyld: Det er ikke kun overfor »den vanskelige nabo« landmanden bør tage ovennævnte hensyn. Det gælder også til skel overfor nabolandmandens marker og for den sags skyld også, hvor hans egen hvedemark støder op mod hans rapsmark. Her må han udvise omhu for at undgå sprøjteskader. Sprøjteskades en økologisk dyrket mark, betyder det en fornyet omlægning af arealet på 2 år. At undgå sprøjteskader er således dagligdag og ikke et ukendt fænomen for landmanden.

Der spøjtes meget i frugtplantager

Drejer det sig om at være nabo til en æbleplantage, ja, så er der helt andre faresignaler, der ringer. Her bliver der af gode grunde sprøjtet op i luften, men jeg er ikke vidende om, at der er lavet forsøg med, hvor langt sprøjtemidlerne kan blæse. Men at være økolog ved siden af en konventionel frugtavler mener jeg principielt ikke er muligt. Oven i kommer den kendsgerning, at svampemidler og insekticider er de dominerende sprøjtemidler her, og disse regnes for at være mere giftige for os end ukrudtsmidlerne.

Her mener jeg virkelig, man kan tale om problemer. Men de er langt mere skjulte end sprøjteskader efter ukrudtsmidlerne. Hvem opdager, at der forsvinder nogle millioner svampesporer eller at larve- eller lusebestanden reduceres? Når vi taler om bevisbyrden for vinddrift af sprøjtemidler, er det altså kun for 1/3 af sprøjtemidlerne, man reelt kan se og fotografere skaderne, nemlig de, der ødelægger planterne.

I en afgrøde som jordbær må man f.eks. sprøjte indtil 7 dage før høst med svampedræbende stoffer. Argumentet er, at jordbærrene er i vældig vækst, så derfor er der en stor fortyndingseffekt. Velbekomme. Og tomater må man sprøjte indtil 3 dage før høst!

Sprøjtning op til vandmiljøer

Vender vi os mod vandmiljøet og hvor tæt på landmanden må sprøjte, så har hvert sprøjtemiddel sit afstandskrav, som er fastsat af Miljøministeriet. Oplysningen står på emballagen. Den findes også i sin helhed på Middeldatabasen og på Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler.