En sprøjteskade på Fyn

Det må være et absolut rimeligt krav, at sprøjtemidler ikke fyger over nabohegn og skel. Både mellem mark og haver og mellem haver indbyrdes. Det sker hele tiden – det vil enhver kunne iagttage både i hegn på marken og op til gårde og huse. Ikke at hele hegn er visne, men enkelte træer og buske eller grene skades. Det er heller ikke alle arter, der er lige modtagelige for de forskellige sprøjtemidler. Men selv om træer og buske ikke direkte går ud, skal man ikke finde sig idet. Giften er inde på grunden.

En sprøjteskade på Fyn

I uge 19 i 2003 gik det ud over Bjarne og Mona Grube Wickstrøms 7–8 m høje læbælte og deres køkkenhave i Lamdrup på Fyn. Når det kunne ramme et højt læhegn, skyldes det sprøjtning i blæst, og at marken ligger oppe på en bakke. Først var det bare nogle skud på træer og buske, der krummede sig sammen, så der gik nogle dage, inden det gik op for familien, at det var en sprøjteskade. Grunden er på 7000 m², og der er synlige skader over hele grunden. 6–7 uger senere er hele træer i læbæltet ved at gå ud, andre er begyndt at skyde igen, mens det store stykke med flettepil og energipil ikke vil give noget videre udbytte i år. Flettepilen bliver der ingen brugbar høst fra. Sprøjtningen har skadet frugtsætningen på frugttræerne og stikkelsbærene er visnet og faldet af.

I uge 22 kontaktede de Landsforeningen Praktisk Økologi og bad om hjælp, da landmanden ikke ville anerkende skaden og kun ville oplyse, at det var et hormonmiddel, han havde sprøjtet med. Han nægtede at anmelde skaden til sit forsikringsselskab og meddelte, at han i øvrigt ikke ville snakke med dem, det måtte de selv ligge og rode med. Hvorpå han havde lagt røret på.

Sagen er kørt fast trods energisk indsats

Mona og Bjarne Grube Wickstrøm havde allerede forsøgt følgende:

1. Kontaktet landmanden – med negativt resultat.
2. Taget prøver af planter og jord og lagt i fryseren
3. Fotograferet skaden – også senere, så udviklingen kan dokumenteres. Skaden ikke er anmeldt, så forsikringen har ikke kunnet besigtige den.
4. Indgivet en skriftlig politianmeldelse og rykket for behandlingen.
5. Kontaktet teknisk forvaltning i kommunen. De kan ikke gå ind i sagen, men vil sende en ud og vejlede landmanden om god sprøjteadfærd.
6. Kontakt til den lokale presse, som gerne ville skrive om sagen.
7. Fører dagbog over sagens gang.

Familien føler de ingen rettigheder har

På forsythia krøller skuddene – 22. juni Foto: Mona Grube Wickstrøm

Familien var dog først og fremmest interesseret i at få at vide nøjagtigt, hvad det var for et stof, som de havde fået besprøjtet planter og jord med. Egentlig er det ikke erstatningen i kroner og ører, de først og fremmest går efter, men at han ikke skal slippe godt fra at oversprøjte deres ejendom. Det var nemlig ikke første gang. De har tidligere været ude og »bide traktordæk« og bede ham stoppe med sprøjtningen, når det har blæst meget ind imod dem.

– Det værste er, siger Bjarne Grube Wickstrøm, at vi er underlagt hans luner, og at vi føler, at vi ingen rettigheder har. Vi vil jo bare have lov til at være i fred for hans dunster ned over vores jord. Vi ved ikke, hvornår næste gang er. Det gør os utrygge og frustrerede. Vi er sikre på, at det her ikke er en engangsforeteelse.

Foreningen går ind i sagen

Skader på pil overfor marken – 22. juni. Foto: Mona Grube Wickstrøm

Landsforeningen Praktisk Økologi er altid klar til at give gode råd til sine medlemmer om, hvordan man man bedst håndterer en sprøjtesag. Her havde familien allerede selv gjort alt, hvad man kunne forvente, og derfor gik foreningen aktivt ind i sagen.

På Forsikringsoplysningen (tlf. 33435500) tilrådede de, at familien kontaktede en advokat, som kunne sende en stævning til landmanden. Et civilt søgsmål er eneste vej, hvis ikke han ville anmelde det, eller vi ikke kendte hans forsikringsselskab.

Karna Maj kontaktede Anne Marie Zinck, som sidder på Axelborg og udformer informationsmaterialet om godt landmandskab og retningslinjer for udsprøjtning langs private haver til landmændene. Hun udtaler, at Landboforeningerne ingen juridiske muligheder har for at gå ind i sådanne sager. Den lokale landboforening, som kender den konkrete landmand, må afgøre, om man ønsker at gå ind i en sag.

Ane Bodil Søgaard, foreningens næstformand, kontaktede Agrogården på Fyn, men her ønskede man ikke at kontakte landmanden og opfordre ham til godt landmandsskab, man indtager en neutral holdning i forhold til medlemmer.

Ane Bodil Søgaard kørte derefter en tur til Lamdrup, og kunne se, at der var tale om en omfattende sprøjteskade.

Skaden er nu endelig anmelddt

Mona og Bjarne Wicktrøm havde i mellemtiden igen kontaktet politiet, som endelig var kommet og havde set på sprøjteskaden. Efter besigtigelsen kørte politiet over til landmanden, som efterfølgende ringede og sagde, at han nok skulle anmelde sagen til forsikringsselskabet – faktisk havde han forsikringspapirerne liggende. Men han anmeldte det ikke. Mona og Bjarne Grube Wickstrøm må igen have fat i politiet, og først den 12. juni modtag forsikringsselskabet anmeldelsen.

Det viser sig, at landmanden har en selvrisiko på 6.000 kr på sin forsikring. Familien tror, at det måske har en forebyggende virkning, at det kommer til at koste ham penge. Forsikringsselskabet har netop indført selv­risikoen på 6.000 kr for nedbringe antallet af sprøjteskader. De besigtiger skaden først i juli.

Artiklen har været bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi 4/03. I Landsforeningen Praktisk Økologi forsøger vi i øjeblikket at få ført en principsag ved retten omkring denne sprøjteskade.

Man kan finde mere information om problemerne omkring sprøjtning langs skel i de to artikler: Hjælp – der er en sprøjteskade i min have og Sprøjtning op til private haver.