Kommentarer til »Sprøjtning op til private haver«

Jeg vil gerne supplere og forhåbentlig nuancere debatten med nogle oplysninger om sprøjtning i frugtplantager.

Det er ikke korrekt, at det overvejende er pesicider, der sprøjtes med i konventionelle frugtplantager. Når sprøjten kører er det oftest med svovl, som bringes ud for at undgå svampesygdomme, og det er tilladt i både de konventionelle og de økologiske plantager.

Derudover spøjtes der i konventionelle plantager også med andre svampemidler, men også med næringsstoffer som f.eks. calcium (kalk).

Og endelig sprøjtes der af og til – og det vil sige ikke en gang hvert år – med pesticider. Men også konventionelle frugtavlere arbejder for at fremme nyttedyr og sikre biologisk diversitet i plantagen, frem for at slå "alt" ihjel med pesticider!

I forårstiden kan man også komme ud for, at der køres i frugtplantagen med sprøjten hele natten: der sprøjtes vand ud, for at undgå frostskader.

Så når I skriver om sprøjtning er det altså væsentligt at oplyse, hvad der er i sprøjten. Det fremstilles ofte som om sprøjtning er lig med miljøsvineri!

Min mand og jeg driver en frugtplantage, hvor den ene del er økologisk og den anden konventionel. (men under omlægning til økologi), og vi støder ofte på den holdning, at hvis der er sprøjtet, kan frugten da ikke være økologisk – og jo det er den faktisk.

En helt anden ting er, at importeret frugt og grønt, som i Danmark sælges med det røde Ø-mærke, ofte er dyrket i lande, hvor der gælder helt andre og langt mere lempelige regler for økologi end de danske konventionelle regler. Dvs. at hvis forbrugeren køber et økologisk æble fra udlandet, kan det være behandlet med midler, som ikke er tilladt i konventionel avl i Danmark.

Hvis man vil fremme miljørigtig landbrugsproduktion er det naturligvis fint, at opfordre til økologi (hvor der altså også sprøjtes!), men det er lige så væsentligt at gøre opmærksom på, at Danmark faktisk har nogle af verdens skrappeste krav – både til økologisk og konventionel drift, og vel også har nogle af de mest velfungerende kontroller.

Tak Tove Larsen!

Det er ALTID godt, når mennesker der har erfaring, ytrer sig.

Ikke at det hver gang fører til enighed eller tavshed -men tilfører alle diskussioner ny dybde!

Venlig hilsen
Lone

Det er fint at huske at også økologiske æbler sprøjtes med svovl, og at reglerne i udlandet varierer fra danske regler. Økologiske landmænd bruger fx mere CO2 på marken med traktorer (harvning, gasbrænding m.v.) end konventionelle kollegaer, selv omsidstnævnte har en stor skjult CO2-post i kvælstofgødningen, som dog ind i mellem glemmes.

Men Bodil Søgaard har ikke desto mindre en vigtig pointe:
I de årlige rapporter om stikprøveresultater fra Fødevarestyrelsen "Pesticidrester i fødevarer", ser man tydeligt, at langtfra alle avlere er lige skrappe til at værne om miljø og forbrugere. I æble blev der (2006) eksempelvis fundet rester i hvert tredie danske æble (33%) mens der var rester i ni ud af ti udenlandske (89%) For pæres vedkommende var tallet rester i 67% danske, og 90% udenlandske frugter.

Konventionelle danske jordbær har tidligere haft alvorlige mængder af bær med rest af gift – højere end udenlandske.

I 2006 fandtes rester af sprøjtegift i næsten 2/3 af al testet frugt (65%). Men tallet dækker over store variationer, dels for hver enkelt frugtart, dels danske/udenlandske. I de fleste tilfælde er indholdet ikke over grænseværdierne. I 2006 var det kun ca. 3% og 4% af hhv. frugt og grønt, der havde et indhold af giftrester over de tilladte grænseværdier.

Når der af og til findes sprøjterester i økologiske afgrøder, omend sjældent, kan det som Søgaard er inde på, hidrøre fra vinddrift eller fra gamle stoffer i jorden fra før omlægningen.

Se evt.http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=3908