Kål og ærter er gode naboer

Friske ærter er dejlige – både de almindelige, grønne ærter, sukkerærterne og slikærterne. Og man kan næsten ikke få for mange ærter – især ikke, hvis der er børn i haven.

Desværre er ærter ret pladskrævende i forhold til udbyttet. I en lille have er det derfor en god idé at forsøge at dyrke det første hold ærter i et bed, hvor de ikke optager plads, men er en bonusafgrøde.

Sædskifte og naboplanter

Ikke alle planter i køkkenhaven trives lige godt ved siden af hinanden. Ærter trives bedre sammen med nogle afgrøder end med andre. Gode naboplanter er f.eks. kål, gulerod, salat, agurk.

Til en tidlig afgrøde af ærter er det logisk at vælge en naboplante, som ikke bruger al pladsen førend omkring 1. juli, hvor ærterne er høstklare, eller en afgrøde, som kan tåle, at ærterne dominerer frem til det tidspunkt. Det vil sige en hovedafgrøde, som har stor tilvækst sidst på sæsonen, og gerne en plante, som kan udnytte det kvælstof, som ærternes rødder optager fra luften, og ikke mindst den kvælstofmængde, som frigives fra ærterødderne efter høst.

Lægger man alle disse krav sammen, er vinterkål et oplagt valg. Det er derfor en rigtig god idé at lægge denne samdyrkning ind i sædskiftet. Ærterne kan f.eks. sås mellem to rækker rosenkål eller savojkål, som i juni ikke vokser helt så meget i bredden som f.eks. de kraftigtvoksende sorter af rødkål og vinterhvidkål. Her gælder det om at kende vækstmønstret og vækstkraften af de sorter, som man vil dyrke.

Kål og ærter er således perfekte naboer. Man får et hold tidlige ærter som bonusafgrøde, gratis kvælstof til kålen på det tidspunkt, hvor den virkelig skal vokse, og et bedre plantedække på bedet tidligt på sæsonen. Man kan yderligere få en bonusafgrøde, hvis man før kålen dyrker et hold spinat. Her kan man endda stramme det så meget, at man høster huller i spinatrækken til at plante kålen ud i først i maj og lader 1–2 spinatplanter stå i rækken ind imellem de små kålplanter. Man skal blot huske, at spinaten har brugt det meste af det tilgængelige kvælstof, og derfor skal kålplanterne gødskes, så snart den sidste spinat høstes sidst i maj.

6–8 års dyrkningspause for ærter

Ærter kan man ikke så tilfældigt, hvor der er plads i bedene. Ærter trives ganske enkelt ikke, hvis de dyrkes tiere end hvert 6. år, og det er bedst med 8 års dyrkningspause. Sædskiftet er for ærters vedkommende ikke kun et spørgsmål om at minimere skadedyr og plantesygdomme. Ærter er det, der kaldes ikke-selvfordragelig. Hvis man vil dyrke ærter med succes, er det alene grund nok til at lave en oversigt over, hvor man dyrker de forskellige afgrøder år for år – og gemme oplysningerne. Man kan ikke huske 6–8 år tilbage. Og selv om man har et fastlagt sædskifte, så er der ikke mange haver, hvor man ikke falder for fristelsen til at bytte lidt rundt på afgrøderækkefølgen i løbet af så lang en årrække.

Timing af ærter og kål

Det er ikke altid, at en hoved- og mellemafgrøde lykkes perfekt. Hvis mellemafgrøden bliver for dominerende, kan det gå ud over hovedafgrødens udvikling. Når det gælder kombinationen ærter og vinterkål, gælder det om at så ærterne så tidligt som muligt i april – helst inden 15. april. Det er desuden en fordel at have gode, veludviklede kålplanter, som plantes ud i første halvdel af maj, så de kommer i gang med væksten, inden ærterne tager alt for meget af lyset – især hvis det er halvhøje ærter.

I et 100–110 cm bredt bed er der kun plads til to rækker vinterkål, og det passer perfekt med en række ærter i midten. I et 110–120 cm bredt bed kan man lave en dobbeltrække med ærter mellem de to kålrækker. Er bedet lidt bredere, kan man godt bruge kraftigtvoksende kålsorter.

Ærter kræver vand for at lykkes godt, og derfor kan det være nødvendigt at vande i maj–juni.

Valg af sorter

Man kan dyrke ærter mellem alle slags kål, hvis kålene ikke er alt for kraftigtvoksende. Hvis man ikke kender sorten, må man tage risikoen for, at ærteudbyttet kan bliver lidt reduceret. Det er normalt ikke en løsning at udplante kålene senere, da vintersorter har brug for en god, lang dyrkningssæson. Her er undtagelsen grønkål, som ikke nødvendigvis behøver så lang en dyrkningssæson, men de må ikke nå at blive for store i forhold til ærterne, da de vokser hurtigt både i højde og bredde. Spidskål med en kort udviklingstid kan også plantes senere ud, men kun mellem lave ærter, som giver minimal skygge.

Det er vigtigt at vælge en meget tidlig ærtesort – se sidst i artiklen.

Sukkerærter kan man i sagens natur høste lidt tidligere end de fuldt udviklede. De tidligste sukker- og slikærter kan man have klar til sankthans, hvis de sås i første halvdel af april.

De almindelige ærter kan man så 1–2 uger tidligere, hvis man vælger skalærter. De er smagsmæssigt ikke på højde med marværter, men tåler væsentlig koldere jord og har en hurtig udvikling. Ved såning i kold jord er spiretiden længere – for skalærter op til 14 dage. Marværter kræver højere jordtemperatur for at spire og vokse godt og kan normalt først sås i sidste halvdel af april eller først i maj. De er således ikke så anvendelige til mellemafgrøde.

Normalt bruger man lave ærter til mellemafgrøde mellem kålene, da de skygger mindst. Sidste år dyrkede jeg dog en dobbeltrække med 120 cm høje sukkerærter mellem to rækker rosenkål, og det gik overraskende godt. Måske fordi rækkerne vendte nord–syd, så den ene kålrække fik lyset først på dagen og den anden sidst på dagen. Bedet lå i fuld sol.

Ærtehegn og fiberdug

Det er en god idé at sætte et hegn op, så ærterækken koncentreres i midten af bedet. Hvis der er tale om lave ærter, kan man nøjes med at stikke nogle grene ned midt i bedet, som klatretrådene kan gribe fast i. Man kan også lave et flethegn af bambus, pil eller lignede. Man kan vente med at etablere hegnet, til ærterne er kommet op og har nået en størrelse, hvor duer og fasaner lader dem i fred. Det giver mulighed for at dække ærterne med fiberdug i starten, hvilket ud over værn mod fuglene også giver et bedre mikroklima og fremmer ærternes fremspiring og vækst.

Ærtehalm som jorddække

Når ærterne er høstet, skal planterne ikke hives op, men klippes af lige over jorden, så ærterødderne efterlades i jorden, hvor de formulder ret hurtigt. Kvælstoffet vil så komme kålplanterne til gavn. Ærtetoppen kan man findele og lægge ned mellem kålene som jorddække.

Den tilbageværende kvælstof efter ærterækkerne er dog ikke nok til at kunne forsyne to rækker vinter­kål resten af sæsonen. Ved markært i renbestand regner man med en kvælstofbinding på 120 kg/ha – 70 kg i top og 50 kg i rod. Det er derfor en god idé at gødske efter rydning af ærterne, da kålene på det tidspunkt er i hastig vækst og har brug for masser af næringsstoffer, og det varer en tid, inden kvælstoffet frigives fra ærterødder og -top. Desuden har ærterne forbrugt en del af de andre plantenæringsstoffer i jorden.

Ærter og agurker/græskar

En anden mulighed, man kan afprøve, er lave ærterækker i bedet med drueagurker eller græskar, hvor tidlige ærtesorter er høstklare få uger efter, at drueagurker bliver sået/udplantet. Skygge fra høje ærterækker vil antagelig påvirke de solelskende agurkplanter negativt, men rækker med lave ærter kan skabe et bedre mikroklima til agurker/græskar i etableringsfasen, hvor blæst kan være et problem.