Mangel på kvælstof

Kvælstof er noget, som planterne bruger i store mængder. Med et lidt misforstået udtryk kaldes det for et »makronæringsstof«. Det er sandt nok, det med »makro«, for der bruges i kilovis af stoffet pr. ha pr. år, men kvælstof er ikke noget næringsstof. Hverken planter eller dyr kan leve af kvælstof. Det er ikke mad, men blot et meget nødvendigt tilskud, der kan få systemet til at virke.

Planterne økonomiserer

Da der bruges så meget af stoffet, opstår der ofte underskud af det i jorden over kortere eller længere perioder. Underskuddet bevirker, at planterne tvinges til at økonomisere med beholdningerne og flytte dem derhen, hvor der er mest brug for dem. Planter i kvælstofmangel vil flytte stoffet ud af de ældste blade (dem, der sidder inderst eller nederst på skuddet) og hen til de unge, produktive. Derved får de gamle blade den meget karakteristiske, gule farve.

Kvælstofmangel ved plantekompost

Majsplanterne ser fint lysgrønne ud, men det er tegn på for lidt tilgængeligt kvælstof. Hvis der var rigeligt med kvælstof, ville de være mere mørkgrønne. Foto: Karna Maj

Hvis man gøder sin jord med kompost, vil der med tiden opstå den situation, at der er nok eller endda lidt for meget kalium og fosfor i jorden, mens der er underskud af kvælstof. Kalium og fosfor er også makrostoffer, som bruges i store mængder, så det er godt, hvis der er nok af dem i jorden. Og det vil der komme, hvis man tilfører kompost år efter år. Kompost – og da især kompost med et højt indhold af køkkenaffald – indeholder nemlig meget kalium og en hel del fosfor.

Derimod vil indholdet af kvælstof tit være noget lavere. Det skyldes en særegenhed ved organisk stof. Sagt i al korthed indeholder træagtigt materiale vældigt meget kulstof og meget lidt kvælstof. Staudetop, græsafklip og især bælgplanteaffald indeholder forholdsvist mere kvælstof, men man skal over i de dyriske produkter (hud, hår, fjer, møg, urin, blod) for at finde ting, som er rige på kvælstof.

Øget tilførsel af kvælstof

Økologisk havegødning fremstillet af bl.a. lupinfrø. Foto: Karna Maj

Så hvis komposten mest består af omsat plantemateriale, vil den kun indeholde det nødvendige minimum af kvælstof, som gjorde omsætningen mulig. Det kan der bødes på ved at tilføre komposten noget, som kommer fra dyr, eller man kan klare problemet ad naturens vej: ved at dyrke en kvælstofsamlende afgrøde af bælgplanter, såkaldt grøngødning. Det er tilmed så heldigt, at disse planter netop yder deres bedste, når forsyningen med kalium er gunstig.

Der findes også andre muligheder for at tilføre ekstra kvælstof. Man kan gøde med møg, udvande urin (ajle) eller udstrø lucerne- eller lupinmel. Måske skal vi til at betragte lucernepiller beregnet til husdyr som en slags hurtigtvirkende kvælstofgødning?