Spørg eksperterne

Hvorfor bliver de nye blade på vore buksbom hvide?

Håber I kan hjælpe med problemer med vores kuglebuxbom, som vi har ca. 20 af.

I forsommeren var de ret så triste at se på med visne blade, og vi overvejede, om de var ved at gå ud.

I løbet af sommeren begyndte de alligevel at skyde, og vi kunne børste de visne blade af og troede, at de nu var reddet. Efter klipning i juli måned så de igen pæne ud. I løbet af de sidste 14 dage er de kommer til at se ud som medsendte billeder. Det ser ud som om der ikke dannes nok struktur i bladene.

kuglebuksbom

Der er ialt 20 kuglebuksbom, som ser således ud. Foto: Birthe Thorup

kuglebuksbom

I løbet af de sidste 14 dage er de kommer til at se ud som medsendte billeder. Det ser ud som om der ikke dannes nok struktur i bladene. Foto: Birthe Thorup

Håber I kan hjælpe med et råd.

Med venlig hilsen
Birthe Thorup, november 2012

Svar

Umiddelbart ser det ud, som om planterne lider af mangel på ét eller flere mikronæringsstoffer. Det kunne jeres bemærkning om, at de mangler »struktur i bladene«, også underbygge. Når jeg kigger på jorden, som de står i, ser det ud, som om den er sphagnumholdig, dvs. sur. Det kan være baggrunden for mangelproblemerne. En anden grund kunne være, at der er gødet lidt for kraftigt med en kvælstofholdig gødning (kend dem på, at der står »N« og et procenttal på emballagen).

Hvis dette er det korrekte svar, må kuren være at få jorden analyseret for få klarhed over dens surhedsgrad og dens indhold af tilgængelige mikronæringsstoffer. Derefter bør I følge de forskrifter, der gives i forbindelse med oplysningen om analyseresultaterne.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor bliver de nye blade på vore buksbom hvide?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider