Indhold af næringsstoffer i husdyrgødning

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Husdyrgødning har et meget varierende indhold af næringsstoffer alt efter hvilket dyr, det stammer fra.

Tabellen nedenfor viser det gennemsnitlige indhold af kvælstof, fosfor og kalium målt i procent i forskellige animalske gødninger.

Tallene skal tages med stort forbehold, da både mængden af strøelse i møget og arten af strøelse kan ændre afgørende på det proventvise indhold af mineraler.

Tabel1: Indhold af næringsstoffer (%) i forskellige slags husdyrgødning

Gødningsart	Kvælstof	Fosfor	Kalium
Kvæggødning	0,5–0,6	0,1–0,3	0,3–0,5
Hestegødning	0,6–0,7	0,3–0,6	0,4–0,6
Svinegødning	0,6	0,6	0,4
Fåregødning	0,8	0,5	0,5
Fjerkræ	1,5	1,2–1,5	0,5–0,7
Fjerkræ(tørret)	4,0	4,0	1,5
Duegødning	5,8	2,1	1,8
Kaningødning	2,4	1,4	0,6

Brug af dyremøg som gødning til jorden

Når man tilfører gødningen til jorden, kan en stor mængde af visne plantedele på eller i jorden, samt mængden og arten af strøelsen i møget indvirke på omsætningen af møget og dermed på den hastighed, som mineralerne frigives med til gavn for planterne. Er der f.eks. rigtig meget halm i hestemøget, og er gødningen uomsat, kan alt kvælstoffet blive midlertidig bundet i nedbrydningsprocessen af halmen, og planterne kan komme til at mangle kvælstof.

De fleste planterødder tåler ikke kontakt med frisk dyregødning, hvorfor det ikke bør tilføres jorden i foråret. Tilførsel af frisk dyregødning sker bedst som en del af vinterdækket af køkkenhaven. Kartofler tåler dog nogenlunde frisk gødning. Der bør heller ikke lægges frisk gødning tæt ind til planternes stængler og blade, da det kan give svidninger. Lugten af frisk gødning kan desuden tiltrække en række skadedyr.

I artiklen Gødningsmængder til køkkenhaven er der en vejledning i, hvordan man beregner gødningsforbrug til dyrkningsjorden til de enkelte slags grønsager, så de får tilført den nødvendige mængde kvælstof.

Send dyregødningen gennem kompostbunken

I betragtning af disse vanskeligheder ved at betragte møget som gødning, kan der være sund fornuft i at sende det en tur gennem kompostbunken, hvor det blandes med det øvrige kompostmateriale. Under omsætningen af komposten vil møgets mineraler blive indarbejdet i levende organismer og i den færdige kompostmasse.

Fjerkrægødning, duegødning og kaningødning er så »stærke« gødninger, at de normalt ikke bør bruges direkte på jorden. Hvis man vil bruge det direkte, er det bedst som en mindre del af vinterdækket af bedene.

Del på Facebook