Forkultivering i vindueskarm

Ved at så tidligt indendøre i foråret, får man mulighed for at dyrke en række planter, som det måske slet ikke kunne lade sig gøre at så på friland, eller som først ville blomstre eller give afgrøder meget sent på året. De forkultiverede planter plantes ud i have eller drivhus, når de er store nok, eller det er blevet så varmt, at de kan tåle at blive plantet ud på friland.

På frøposerne kan man se, hvilke grønsager, krydderurter og blomster, der med fordel kan forkultiveres eller ligefrem skal forkultiveres. Det er normalt også angivet såtidspunkt og tidspunkt for udplantning. Derimod står der ikke noget om, hvordan man forkultiverer i praksis. Hvis man ikke har prøvet at forkultivere før, rejser det hurtigt mange spørgsmål:

Hvad sår jeg bedst frøene i?

Man skal bruge en beholder, som kan indeholde jord til såning af frøene. Det kan være potter af forskelligt materiale, såbakker eller diverse købte former for beholdere med ruminddelinger, som passer til at så planter enkeltvis.

Ofte kan man finde beholdere at genbruge, f.eks champignonbakker og de bakker, som man køber grønsager og kød i. De kan også bruges til at stille potter i.

Såbakker har det minus, at overskydende vand ikke kan løbe væk, så pas på med vandingen. Stil evt. to bakker oven i hinanden og lav huller i bunden på den øverste, hvor der sås. Potter og ruminddelte såbakker med hul i bunden (der er mange modeler på markedet) er lettere at styre med vanding.

Vælger man at så i spirebakker eller pluggbox, hvor hver plante har et ret lille mængde jord at vokse i, skal man holde et vågent øje med, om jorden mangler vand. Især når planterne bliver større, tørlægges de hurtigt en dag med brændende sol i en sydvendt vindueskarm. Nyspirede planter bør ikke stå i et stort sydvendt vinduesparti – der kan blive alt for varmt.

Det er en dårlig ide at så planterne enkeltvis i store potter fra starten af. Dels fylder det meget i vindueskarmene, dels trives planterne dårligere, da der ikke er rødder nok til at holde på jordstrukturen. Start i såbakker eller mindre potter og plant gradvis over i større potter.

Småt frø kan sås i såbakker med 3–4 cm jord og senere prikles ud – det sparer også plads i første omgang.

Større frø skal have adgang til en større mængde jord for at kunne udvikles. Her kan man så få frø i småpotter og senere tynde ud til en plante eller prikle ud. Hvis der er få og dyre frø, sår man kun et frø i en lille potte. Store frø som majs, drueagurk og bønner sår man normalt også kun med et frø.

I stedet for potter kan man bruge en rootrainer, som giver mange gode planter på et lille areal – der er 32 rum i en rootrainer. Der er et stort rumfang til hver plante, og rodsystemet udvikles rigtig godt i en rootrainer. Rootrainer fås både i en lav og høj model. Den høje model giver et større og dybere rodnet. Den høje model kan anbefales, og den er især god til bønner, majs, kål, og de kan stå i rootraineren, lige til de skal plantes ud på friland. Det rigtig smarte ved rootraineren er, at man kan lukke dyrkningsrummene op som en bog, så den enkelte plante kan tages ud med et helt intakt rodsystem – se foto. Et lignende system er Rootmaster med et selvvandingssystem.

Mange af de planter, man forkultiverer, skal prikles og/eller plantes om i større potter, inden den endelige udplantning på blivestedet. F.eks. tomater, chili, agurk.

Hvilken jord skal jeg helst så i?

Man kan købe såjord. Det er vigtigt, at man bruger såjord og ikke plantejord, som har et højere indhold af kvælstof, og som kan svide de spæde rødder. Fordelen ved købt såjord er, at den er ukrudtsfri. Det er især en fordel ved småt frø, hvor de meget små planter ikke tåler konkurrence fra ukrudt. Er man ny haveejer eller ved man ikke, hvordan kimplanterne ser ud, er det også en fordel, at det kun er de såede frø, der spirer frem. Men for den erfarne er en hjemmelavet såjord i de fleste tilfælde mindst lige så god.

Hvordan sår jeg bedst?

Fyld beholderen helt op med den løse jord og pres derefter jorden let sammen. Jorden skal være tilpas fugtig og lun ved såningen. Vand ganske lidt, inden frøet sås. Ved såning i små beholdere vandes med en teskefuld vand i hvert rum. Dæk frøet. Småt frø dækkes kun meget lidt, større frø som tomatfrø med ½ cm jord, majs og bønner med 1 cm. Enkelte arter, bla. selleri og flittiglise skal slet ikke dækkes, da de skal have lys for at spire, men de skal ikke stilles direkte i sol.

Husk at anbringe skilte med sortsnavne. Man kan købe små fine planteskilte eller selv klippe nogle af al den hvide plast, som ellers ryger i skraldesækken.

Efter såning skal beholderen anbringes i sluttet luft, så jorden ikke tørrer ud. Har man købt minidrivhuse sætter man låget på. Potter og kasser anbringes i en plastpose.

Hvor varmt skal jeg sætte dem under spiringen?

Den enkelte planteart har en optimal spiringstemperatur, hvor frøet spirer bedst og hurtigst. Desværre står det som regel ikke på frøposerne. Det er bedst ikke at anbringe frø til spiring i direkte sol, da det kan blive meget varmt inde i en lukket plastpose eller i et minidrivhus, der står og koger i et sydvendt vindue.

Nogle arter, især blomsterfrø og frø af træer og buske skal have en kuldeperiode ved 5° C i 2–3 uger, før de kan spire. Det står normalt på frøposen. De kan anbringes i køleskabet.

Hvad gør jeg, når frøet er spiret?

Det er vigtigt, at planterne kommer frem i lyset, så snart kimplanterne er på vej op. De skal placeres i så sydvendte vinduer som muligt for at blive gode udplantningsplanter. Sydøst- og sydvestvendte vinduer kan fint bruges.

Indtil kimplanterne har foldet bladene ud, bør de blive i et lidt beskyttet klima i plastposen eller under plastlåget i minidrivhuset. Tag dem ikke ud førend kimbladene er ude af frøskallen, hvis den stadig sidder på planten efter at den kommer op.

For at planterne ikke skal få det for varmt, skal der være mulighed for at varmen kan slippe ud. Varm luft stiger opad, så det er en fordel, hvis der er ventilation i toppen af minidrivhusets plastoverdækning. Andre minidrivhuses overdækning kan indstilles, så der er en udluftning langs potternes kant. Er det en plastpose, lukkes den op i enden og bukkes om, så den varme luft kan stige op, eller man laver mindre huller i posen over planterne.

Når planterne har veludviklede kimblade, er der ikke længere nogen grund til, at de skal være overdækket. En plastoverdækning reducerer den mængde lys, som de får. De har nu også brug for mindre varme, da de let bliver ranglede, hvis de står for varmt i forhold til den mængde lys, de får. I det tidlige forår er det lyset, som er den begrænsende faktor for plantevæksten.

Hvad gør jeg, når planterne mangler plads?

Hvis man har sået flere planter i en potte eller såbakke, så bliver det på et tidspunkt nødvendigt enten at tynde ud i planterne eller prikle dem ud i hver sin potte. Rodsystemet skal være så udviklet, at der er et godt rodnet i forhold til plantens størrelse. Det er der allertidligst, når planten har fået de første to rigtige og veludviklede blade. Hvis der er ikke akut pladsmangel i såbakken eller såpotten, så er det en god ide at vente til 3.–4. blad er under udvikling.

Hvad gør jeg, når der ikke er mere plads i husets vindueskarme?

Man lærer efterhånden nogenlunde at begrænse antallet af planter til forkultivering. Når problemet opstår, så tag et køligt overblik over, hvor mange af planterne, der rent faktisk er plads til ude i drivhuset og haven. Det er nok med nogle få ekstra i reserve, resten smides ud med hård hånd eller foræres til venner og bekendte, som ikke har fået sået i tide.

En akut løsning kan være opsætning af hylder i vinduet, eller placeing af en reol indenfor vinduet.

Mange er så heldige at have udestuer eller drivhuse, hvor planterne efterhånden kan rykke ud. I april vil det i drivhuset dog oftest kun være tale om dagophold, da nattemperaturerne er alt for lave for mange af de planter, som vi forkultiverer. Tomater, agurk, melon, chili og andre varmekrævende planter kan ofte først efterlades i drivhuset om natten i løbet af maj måned.