En dansk padde, der kan være aktiv under kolde forhold (dvs. få plusgrader), er springfrøen. Den er den allerførste, der ankommer til vandhullerne. Det skal være tøvejr, ca. +4° C, og fugtigt, så vil den omkring februar til marts søge ned til vandhullerne for at yngle.

Men når vinteren er lun, oplever vi faktisk enkelte hanner, der allerede kvækker omkring juletid! Det var først for få år siden, at vi opdagede i skovene omkring Køge, at nogle få hanner er så tidligt på færde i lune vintre.

Én paradoksal ting er, at springfrøen er en sydlig art, der har sin nordgrænse i Danmark. Men dens nærmeste slægtninge er nogle sydeuropæiske og kaukasiske arter af brune frøer, der lever i iskolde bjergstrømme, hvilket kan bidrage til at forklare, at de tolererer meget koldt vand.

Den elegante og langbenede springfrø lever uden for yngle­tiden på skovbunden, hvor vi kan være heldige at se den foretage lange spring, hvis vi kommer til at skræmme den.

Springfrø

Springfrøen er en ­meget elegant og smuk brun frø, der findes i løvskov i det sydlige og ­østlige Danmark. Med sine sarte brune, orangebrune eller gulbrune farver er den velcamoufleret på en skovbund med visne blade, men ved ­mindste berøring springer den væk i lange spring. Foto: Henrik Bringsøe

Springfrøen tilhører de sjældne danske padder og de og deres levesteder er særligt strengt beskyttede i lovgivningen (via EF-habitatdirektivets bilag IV).

Læs mere om padder i artiklen Danske padder i natur og have

Kommentarer

Der er 10 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyr i haven > Padder og krybdyr > Springfrø

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider