Danske padder i natur og have

Padder går under den tekniske betegnelse amfibier, hvilket betyder »dobbelt liv«. Det hentyder til, at de har et liv dels i vand og dels på land. Som larver er de helt afhængige af vand, fordi de ånder ved gæller. De forvandlede og voksne padder er derimod helt anderledes og har taget landjorden til sig, fordi de som udgangspunkt ånder ved lunger. Deres store afhængighed af både vand og land gør padder følsomme over for forringelser af deres naturlige miljø, da de rammes hårdt, hvis enten vand- eller landhabitaten forringes. Padder ses derfor som gode indikatorarter for naturens tilstand.

Vi har 14 arter af padder i Danmark – 3 salamandre og 11 frøer og tudser. Det er en yderst beskeden repræsentation i forhold til de hundreder og tusinder af fugle, insekter, spindlere m.v. Kun krybdyrfaunaen er med sine 5 arter mindre.

Vil du se på padder i den danske ­natur?

Jeg bruger mange timer på at se på padder (og krybdyr) i naturen i Danmark – en fantastisk spændende hobby. Det er lettest at observere dem om foråret, når de skal yngle i vandhullerne. På det tidspunkt er de generelt ikke så sky. Så »udruster« jeg mig med fotogrej og evt. et net, så jeg både kan forevige de gode stunder og kan undersøge et par stykker på nærmeste hold, hvis jeg skulle finde det nødvendigt.

Et godt socialt samlingspunkt for folk, der interesserer sig for dansk natur, er netstedet Fugle og Natur, hvor vi dels lærer en masse og dels hygger os i muntert lag. Somme tider bevæger vi os også væk fra computeren og finder ud af, at vi alle er »rigtigt levende mennesker«. På netstedet kan du f.eks. finde udbredelseskort med lokaliteter for de 14 danske paddearter, en ­felthåndbog med beskrivelse af de fleste arter samt forumtråde med gode diskussioner og spørgsmål/svar.

Vil du have padder i din havedam?

Det er sjovt og lærerigt at have én eller to paddearter i havedammen, så du kan følge deres liv på nærmeste hold! Flere af de almindelige arter stiller ikke store krav til sådan et lille vandhul. Men én ting er meget vigtig: Du kan ikke have fisk i din havedam! Fisk gør normalt ikke de voksne padder fortræd, men paddernes yngel vil blive ædt og udryddet af fiskene. Frøer, tudser og salamandre har en evne til at opspore vandhuller, som de kan kolonisere. Hvis der er padder i nærheden af din havedam, f.eks. inden for en afstand af ca. 1 km, så vil de sandsynligvis »kigge forbi« på et tidspunkt.

Indsamling af padder til havedammen

Den næstbedste løsning vil være, at du selv bringer padder hjem til dammen. Men her skal vi holde os for øje, at alle danske padder er fredet. Dog er det tilladt at tage lidt yngel af flg. fire arter med hjem:

• Lille vandsalamander
• Butsnudet frø
• Grøn frø
• Skrubtudse

Når de forvandler sig og går på land, skal de bringes tilbage til det vandhul, hvor de blev indsamlet som yngel. Men hvis du har sat larverne eller æggene ud i din havedam, så vil Skov- og Naturstyrelsen kunne acceptere, at de forbliver i havedammen, for det vil næppe være realistisk, at du kan fange allesammen igen. En meget vigtig betingelse er, at padderne er taget i umiddelbar nærhed af havedammen. Subjektivt vurderet vil det være acceptabelt, hvis de er flyttet mindre end ca. 20 km over land. Men vi må aldrig flytte dyr fra én ø til en anden eller flytte dem mellem Jylland og øerne, da det vil medføre faunaforfalskning pga. den isolation, som farvandene indebærer.

Det er godt med en lidt vild have

Som jeg nævnte i indledningen, er padder helt afhængige af både en vand- og landhabitat. For at give dem en egnet landhabitat, så vil det være bedst, hvis haven er lidt vild og ikke alt for friseret. Der bør være f.eks. buske og anden tæt vegetation, hvor døde planter får lov at ligge. Stengærder har også stor værdi – ikke kun æstetisk!

Hvordan kan du sikre dig, at ynglen stammer fra én af de fire almindelige padder?

Det kræver god viden og erfaring at kunne identificere paddeyngel. Det sikreste vil være, hvis du ser nogle butsnudede frøer, grønne frøer eller skrubtudser, der lægger æg, og du dernæst tager en lille klump af deres friske æg med hjem. For så kan der næppe være tvivl om, hvor de stammer fra.

Salamandre afsætter deres æg enkeltvis på plantedele, så her vil det ikke være realistisk at finde mange æg af lille vandsalamander. I stedet har jeg vist et billede af lille vandsalamanders larve, og jeg har også beskrevet dens kendetegn (se nedenfor).

Hvis vi ønsker at berige vores have med padder, typisk med ovenstående fire arter, som også selv vil indvandre til gode »paddehaver«, så vil det være interessant at vide, hvor de vil befinde sig på de forskellige årstider.

Salamander: De tre salamanderarter er vandlevende om foråret og forsommeren. Derefter går de på land, hvor de i reglen også vil overvintre. På land ser vi ikke meget til dem, da de kun kommer frem om natten og i fugtigt vejr. Egentlig er deres populærnavn »vandsalamander« lidt misvisende, fordi de kun lever i vand i få måneder om året. Dog vil mange store vandsalamandre også være vandlevende om sommeren.

Butsnudet frø er kun vandlevende i yngletiden om foråret og vil dernæst være overvejende landlevende, idet vi så kan støde på den rundt omkring i haven, men specielt i skyggede dele, der ikke er så velfriserede. Efter forplantningen om foråret kan frøerne bevæge sig rundt regnet 800 meter fra deres yngle­vandhuller. Arten overvintrer både på land og i vand. Den er relativt ukritisk i sit valg af levested, og den trives også på kølige, skyggefulde levesteder, hvilket næppe er overraskende set i lyset af, at den forekommer helt op til Nordkap. Farvetegningen er variabel og ikke bare brun: Rygsiden kan gå over i det olivengrønne, ligesom den kan have et meget dominerende mønster af sorte pletter. Endelig kan undersiden hos nogle hunner i yngletiden være rød. Arten virker i sammenligning med spidssnudet frø og springfrø mere plump og mindre adræt. Butsnudet frø er en almindelig art i Danmark, men mangler dog fra Det Sydfynske Øhav, Endelave, Sejerø, Læsø, Lolland. Falster, Møn og Bornholm.

Grøn frø er væsentligt mere akvatisk end de andre almindelige danske padder. Vi vil kunne glæde os over en gruppe grønne frøer i selve havedammen gennem stort set hele sommerhalvåret, hvilket vil være et klart plus for de fleste haveejere. Nogle grønne frøer kan foretage vandringer på adskillige kilometer for at kolonisere nye vandhuller i omegnen, men det betyder bestemt ikke, at du vil miste din bestand af grønne frøer. Deres kvækken om foråret og forsommeren er iørefaldende.

Skrubtudse er en udpræget landlevende padde, der kun søger til vandet omkring april. Ellers vil vi kunne overraskes af at se skrubtudser nu og da i bedene, hvor de æder alskens hvirvelløse dyr. Og det er vel ikke værst! Både de voksne og haletudserne har en hudgift, hvorfor fisk i reglen ikke vil æde haletudserne.

Når haletudserne går på land

Hvis alt går vel med padderne i haven, vil de afsætte deres æg om foråret, æggene blive til haletudser eller larver, og i løbet af sommeren vil alle disse forvandle sig og gå på land i hobetal. Navnlig de hundredvis eller tusindvis af små skrubtudser eller butsnudede frøer vil så være meget iøjnefaldende i havemiljøet og kan næsten forvandle græsplæne og bede til et levende tæppe! De prøver simpelthen at sprede sig mest muligt, så de ikke konkurrerer unødigt om føderessourcerne på et lille areal. Men du skal nok regne med, at de vil dominere miljøet i nogle få uger, indtil de har spredt sig og bidraget til at mætte ­pindsvin og fugle.

Hvor gamle kan havens padder forventes at blive?

Langt de fleste vil blive ædt af alle mulige prædatorer i ung alder, for dette er nu engang en væsentlig funktion, som padder har i naturen. Men undgår de at blive ædt eller kørt over af biler, vil frøer og salamandre generelt kunne blive ca. 8 år gamle. Men nogle kan blive klart ældre, især tudser. »Alderspræsidenten« er her skrubtudsen, som godt kan opnå en alder af 15–25 år, men der kendes ekstreme tilfælde, hvor skrubtudser er blevet 36–50 år gamle! Helt konkret vil vi kunne opleve skrubtudser som meget stedfaste dyr, der vil opholde sig under den samme store sten år efter år, og ved aftenstide kigger den så frem og sidder parat til at snuppe de bænkebidere og andre smådyr, som passerer forbi dens snude.

Oprydning i haven

Støder du på en padde, mens du er i gang med at fjerne en stendynge i haven, så må du prøve at placere den i et krat, buskads eller et andet uforstyrret miljø, hvor den må formodes at ville trives i fred og ro.

Men for nu at sige det rent ud, så har du med nedbrydningen af stendyngen nok spoleret dyrets »hjem«, for mange dyr vil kunne holde til dér! Vi skal selvfølgelig kunne rydde op i haven en gang imellem, men jeg vil blot pointere, at stenterrasser eller andre arrangementer med en samling større sten har stor biologisk betydning for en lang række arter. Derfor vil det være glimrende, hvis du beslutter dig for at etablere sådan en nydelig mikrohabitat på et sted og på en måde, som passer ind i dine planer med haven.

Padder i kælderen

Det hænder, at vi finder en padde i vores kælder. Det kan være på hvilken som helst årstid. Hvad skal vi så gøre ved fyren?

Hvis det er i paddernes aktivitetssæson, så kan vi bare sætte den udenfor på et skyggefuldt sted. Hvis vi er i tvivl om, hvor vidt padderne stadig er aktive, så kan vi lægge den ned i en kompostbunke, hvor der altid er frostfrit og fugtigt.

Men sker det midt i en periode med stærk frost, så bliver det mere kompliceret, og jeg vil ikke uden videre kunne give en »patentløsning« på udfordringen, men hvis padden er fundet på et fugtigt sted i kælderen, hvor den er faldet til ro, kan du lade den ligge, indtil vejret bliver mere ­favorabelt. Ellers kan du i den kolde periode lægge den i en boks (et »miniterrarium«) med et fugtigt materiale, som står ved +5–10° C.

Dernæst har vi den allervigtigste opgave, nemlig at forebygge, at padder fortsat kommer ind i kælderen. Hvis det blot er en »enlig svale« forårsaget af f.eks. en åben dør, ja så gælder det blot om at være lidt mere omhyggelig med at holde døren lukket. Men hvis der generelt slipper padder ind i kælderen, kan det meget vel skyldes, at der er utætheder i fundamentet, og måske er mørtelen mellem stenene blevet gammel og er begyndt at falde ud? Så vil det sikkert være på sin plads at renovere fundamentet.