Der skal så lidt til for at gøre en have til en hel verden af naturoplevelser for et lille barn. Er haven inddelt i rum med forskellig beplantning, vil der optræde så mange forskellige arter smådyr, at det sagtens kan tage en hel barndom at udforske dem alle.
En løbebille med drabelige kæber er et dramatisk dyr for små børn at tage op i hånden. Foto: Bjørli Martha Lehrmann
En kompostbeholder er effektiv til kompostering, men en kompostbunke er langt mere spændende, for her holder smådyr til.
Snegle er de sidste år i høj grad blevet lagt for had på grund af den invaderende iberiske skovsnegl, men faktisk er mange af vore hjemlige snegle både spændende og nyttige dyr.
De fleste snegle foretrækker at æde bløde plantedele – og gerne døde planter i opløsning. De vil derfor samles omkring kompostbunken, som selvfølgelig befinder sig i et skyggefuldt hjørne af haven. Her kan man sætte planter med store, bløde blade som rabarber eller bergenia, for under sådanne blade samles sneglene, så man let kan plukke en håndfuld. Snegle er nemlig sjove at lege med. Især snegle med hus er gode, fordi de er så forskellige, og fordi huset fungerer fint som håndtag, når man skal flytte rundt på dem.
Lund- og havesnegle findes i mange farver. De kan samles og sorteres og tælles, og man kan vælge sine yndlinge. Vinbjergsnegle bør man også have i kompostbunken. Indfører man dem udefra, bliver de som regel på stedet, hvis der er godt at være. Snegle har nemlig en glimrende stedsans.
Man kan give dem navne og notere det på huset med spritfarve, og så er sneglene blevet til rigtige kæledyr. Derefter kan man f.eks. lave sneglevæddeløb med yndlingssneglene. Som væddeløbsbane er et gammelt plastlåg velegnet. Løbet foregår fra midten af banen og ud til yderkanten, for det er svært at overtale snegle til at gå i samme retning. Det er en rolig sport med masser af spænding.
I skyggen ved kompostbunken bør der også ligge nogle flade sten eller – endnu bedre – nogle brædder. Derunder vil der nemlig hurtigt samles masser af interessante væsener. Det kan være bænkebidere, som i august måned har små gule unger på maven. Nogle af bænkebiderne kan endda rulle sig sammen, så man kan trille med dem. Og det kan være tusindben, som lugter stærkt, når de bliver bange, drabelige løbebiller med enorme kæber og måske en hel ørentvistefamilie. Er man rigtig heldig, kan man også her finde en stor skrubtudse, som puster sig op som en ballon, når den bliver taget op. Sådan én har meget smukke øjne. Rigtige prinseøjne.
En skrubtudse med prinseøjne – skal den mon kysses? Foto: Bjørli Martha Lehrmann
I den lyse del af haven vil man kunne finde helt andre dyr, som om man på få meter har bevæget sig til et helt andet klima – fra regnskovens mørke ud på græssletten.
Der, hvor solen bager på de blomstrende stauder, vil der være en summen af insekter. Lodne humlebier, sjove svirrefluer og pragtfulde sommerfugle. Her bør være blomster med kraftig duft som lavendel, floks, duftreseda og sommerlevkøj, for dufte fæstner sig let i et barns bevidsthed. De samme dufte vil så senere i livet vække gode minder fra de lykkelige dage i den solbeskinnede have. Det gælder såmænd også de sære lugte af mariehøns og stinktæger, som barnet også vil stifte bekendtskab med i den lyse del af haven.
En sommerfuglebusk bør heller ikke mangle her, for den er uovertruffen til at tiltrække sommerfugle, men til det formål er en dansk plante som hjortetrøst også helt fantastisk.
Og så bør der være plads til en lille plet med brændenælder, midt i solen. Her vil sommerfugle som dagpåfugleøje, nældens takvinge, admiral og nældesommerfugl nemlig lægge deres æg, og forvandlingen fra behåret larve til pragtfuld sommerfugl – en forvandling, som kun tager nogle uger – bør intet barn gå glip af. Det er en forvandling i det virkelige liv, som ganske sætter Pokémon til vægs.
Et rigtigt havebassin kan være problematisk for helt små børn, der går på opdagelse på egen hånd. Men faktisk behøver man ikke andet end en balje eller et kar med vand for at tilføje haven et spændende sumpmiljø. Bliver sådan en balje beplantet med planter, der stikker op af vandet, vil der hurtigt indvandre forskellige vandinsekter. F.eks. smukke vandnymfer, som lægger æg i vandet, og mærkelige skøjteløbere, som kommer flyvende og som – så let som ingenting – kan gå på vandet.
I tørre perioder vil frøer og tudser også søge til vandet, og vandet vil også være til stor glæde for havens fugle. Disse fugle skal naturligvis også forsynes med fuglekasser, så man kan få et indblik i deres familieliv. Særligt spændende er det med observationsfuglekasser, hvor man forsigtigt kan følge med – lige fra æggene lægges, til ungerne forlader kassen – ved at kigge gennem en rude i kassens side.
Solsorten er også hyggelig at følge, så den skal have en hylde på et beskyttet sted under tagudhænget, hvor skaden ikke kan komme til. Det er spændende at se, hvor dygtige forældrefuglene er til at finde orme i græsplænen, og det er lidt vildt at forestille sig, hvordan det må føles at få orm proppet ned i halsen.
Når man skal rundt mellem havens forskellige afdelinger, skal man selvfølgelig kunne bevæge sig ad autoriserede havegange, men hvis haven tillige rummer små buskadser, er der også muligheder for at danne uautoriserede børnestier gennem krattet. Sådanne hemmelige smutveje med dertil knyttede småhuler tilfører børnehaven ganske særlige junglekvaliteter og kræver stort set kun, at man undgår tornede vækster i busketterne. En særligt vejegnet hulebusk er dog tornløs brombær, som nærmest bygger store blomstrende huler helt på eget initiativ. I sådan en hule føler man sig ét med naturen.
Alle disse naturområder kan der sagtens blive plads til i selv en ganske lille have, og havens faktiske størrelse er helt uden betydning for, hvor stor et barn vil opleve, at haven er. Jeg er sikker på, at mangen en zoolog af hjertet er blevet udklækket i sådan en have.
Hvis man vil have yderligere inspiration og oplysninger, kan man klikke ind på Vestrehus.dk. Her kan man finde masser af ideer til naturaktiviteter, systematiske sider om skovens liv, myter og fakta om dyr og mange andre spændende og interessante ting om natur.
Mariehøns smager rædsomt, og de lugter mærkeligt. De kan »refleksbløde«, idet de lukker ildesmagende kropsvæske ud gennem knæleddene. Det er altså ikke mariehønetis man får på fingrene, når man skræmmer en mariehøne. Foto: Bjørli Martha Lehrmann
Søg i forhandlerguiden:
Tilbyder såmaskiner, foder, redekasser
Revira-Det usynlige hegn.
Automatik til hønsehuset
Her er du: Forsiden > Dyr i haven > Dyr > En have fuld af vilde dyr
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…