Her kan du finde en oversigt med en kort omtale af bøger om børn og børneliv i haven. Bøgerne er ordnet efter udgivelsestidspunkt – den nyeste kommer først.
Claus Dalby
Børnenes have handler først og fremmes om at tage børn ved hånden og give dem oplevelser med at dyrke blomster og grønsager. Bogen er skrevet af Claus Dalby. Bogen er især velegnet til forældre, der ikke selv ved så meget om at dyrke have. Her kan man finde gode råd til at komme i gang, og anvisninger på dyrkning af en lang række af de mest velegnede blomster og grønsager til børnenes haver. Det er en god faglig vejledning i havearbejdets mange discipliner og hvordan børnene kan inddrages. Børnene kan se billeder af andre børn, som dyrker nydelige haver, men den appelerer ikke så meget til børnenes fantasi.
Claus Dalby er indehaver af forlaget Klematis og har skrevet en meget lang række af flotte og gode havebøger.
Claus Dalby: Børnenes have. Forlaget Klematis. 2008. 80 sider. 148 kr.
Temanummer med artikler
Hos mange voksne er haveglæden blevet grundlagt gennem intense oplevelser i barndommens have. De fleste danske børn befinder sig i dag oftest ikke i de danske haver i de lange eftermiddage, men i institutioner. Landsforeningen Praktisk Økologi har derfor udgivet temanummeret Børn og Haveliv, som skal inspirere både pædagoger, lærere og forældre til at give barnet nogle gode have- og naturoplevelser. Her kan man finde inspiration til lege med frø, planter og dyr, og til smagsforsøg med grønsager. Her kan man også se reportager fra skolehaver i Danmark og i udlandet og hente gode råd til, hvordan man anlægger en grøn skolegård eller barnets første have.
Temanummer Børn og Have, Tidsskriftet Praktisk Økologi 1/2007. 40 sider A4[/link]. På grund af stor succes er der ikke flere numre, men man kan bestille det elektronisk.
Af Ole Laursen og Søren Ejlersen (ide og opskrifter)
Bogen er blevet til i et samarbejde med Projektet Haver til maver, som er startet op af Aaarstiderne, og som har givet tusindvis af børn en oplevelse af at dyrke grønsager, opleve naturen og lave mad. I bogen kan man blive inspireret til at lave nogle af de mange aktiviteter. Her er opskrifter, oplysninger om grønsager i maden og lidt om dyrkning. Og så er der mange spændende eksperimenter som at lave insektvolde, en billebank, solovn, gærforsøg og kartoffelfælder. Anne Mie Dreves har fotograferet bogens sjove og inspirerende billeder af nogle meget aktive børn.
Ole Laursen: Haver til maver. Jepsen & Co. 2007. 92 sider. 169 kr.
Kim Wilde
Har du svært ved at motivere dine børn til at vælge have fremfor TV og internet, så er det måske fordi du skal finde den rigtige udfordring til dem. Der er kommet en ny bog med masser af ideer til at få børnene med ud i haven. Det er lige fra at bygge pilehytte, dyrke blomster og grønsager til at lave alfehave, tavlemur, vandhave og bilbane. For nu bare at nævne nogle få eksempler. Ved hver aktivitet er der angivet, hvor gamle børnene skal være for at det er en god ide. Måske skal man bare efterlade den på bordet og se om de ikke selv finder noget, som de får lyst til. Lidt hjælp fra forældrene kan jo normalt kompensere for lidt manglende alder.
Med børnene i haven[/link] er skrevet af Kim Wilde, som nutidens forældre kender fra en helt anden vinkel. Hun hittede i 80’erne med »Kids in America«, men er siden blevet hortonom og havebrugsjournalist.
Kim Wilde: Med børnene i haven. Aschehoug. 2006. 127 sider. 199 kr. ISBN: 87–11–26461–6
Mogens Elhauges
Mogens Elhauges Familiehaven er en af de bedre bøger om børn og have. Han linder på havelågen til familiehaven og deler sine betragtninger over de forskellige facettter af børns haveliv. Her kan man finde tanker om haveplan og budget, ideer til huler – fra papkasser til træhuler, opskrifter på børnevenlig havemad, råd om valg af planter, kæledyr til haven og anlæggelse af køkkenhaven.
Før haveplanen for alvor tegnes, legehuset byges, og komposten laves, skal man nok læse videre et andet sted, men den første inspiration kan hentes her – ikke mindst i billedsiden.
Mogens Elhauge: Familiehaven. Politikens Forlag 2005. 152 sider. ISBN: 978–87–567–7409–3
Midt i det grønne græs og tusindfryd. Foto: Ane Hag
De første erfaringer med den ny skovl i mors og fars køkkenhave. Foto: Ane Hag
Søg i forhandlerguiden:
Bøger om hønsehold.
»KRYDDERURTER« bogen for urteelskere
Køb bogen Fantasilater
Bøger om ingefær.
Se alle bøgerne i webshoppen
Læs boganmeldelser i Praktisk Økologi
Her er du: Forsiden > Inspiration > Bøger > Bøger om børn og have
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…