Lægestokrose

September er en stor staudemåned, mange stauder står i fuldt flor, nogle blomster er prangende, andre mere ydmyge.

Lægestokrosen hører til de sidste, her er det de afdæmpede farver og de små detaljer, der stille gør opmærksom på plantens eksistens. Men har man først fået øje for lægestokrosen, viser det sig, at den både er smuk, spændende, historisk og tilmed nyttig.

Lægestokrosen

Lægestokrosen, Althaea officinalis, hører til katostfamilien. Det er en opret, stivstænglet staude, som bliver fra 1,5 til godt 2 m høj.

Den kan minde om en almindelig stokrose, men er ikke så grov, noget mindre, og slet ikke så prangende. Lægestokrosen har fint silkhårede grågrønne blade, ja alle plantens dele er faktisk fint hårede. Den er behagelig at røre ved, faktisk kan man ikke holde fingrene fra den. Også bladenes form giver den et lidt specielt udsende, de nederste blade er håndlappede, medens de øverste er mere smalle og takkede.

Fra juli til september blomstrer den med hvidlige til lys rosafarvede blomster. Blomsterne er som fine stokroser, smukke med de 5 hjerteformede kronblade.

Lægestokrosen i naturen

Lægestokrose på strandenge. Skejten, Lolland. Foto: Karna Maj

I naturen har den et meget stort udbredelsesområde, fra Nordafrika og Middelhavslandene op gennem Europa til Sibirien. Den er ikke vildtvoksende i Danmark, men findes forvildet enkelte steder i den sydlige del af landet (f.eks. naturområdet Skejten, Lolland). Den er højst sandsynligt forvildet fra klosterhaverne, og da den ikke stiller store krav m.h.t. vækstbetingelser, har den enkelte steder kunnet etablere sig. Det er som regel på strandenge eller ved lidt sumpede områder, vi kan finde den.

En gammel lægeplante

Lægestokrosen er en af vore ældste lægeplanter og omtales tidligt i farmakope’er i det gamle Europa og Rusland. I Danmark støder vi på den allerede omkring år 1300. Både munke, »kloge« folk, apotekere og almindelige folk har gennem tiderne brugt den medicinsk.

Stort set alle plantens dele kan bruges. Af roden udvinder man sødt planteslim. Ved iblødsætning i koldt vand fremkommer slimen, som kan bruges til meget forskelligt bl.a. mod hoste og mavepine. Det er også blevet brugt til altæabolsjer, og kogt med sukker/honning til Marsh mallow (det engelske navn for planten), en slags »skumslik«. Bladene indeholder æteriske olier. Tørret kan de bruges som te bl.a. mod søvnløshed. Blomsterne anvendes også medicinsk, til kosmetik og til madlavning f.eks. i salater. Frøene kan også spises og udnyttes som roden.

En spændende haveplante

Lægestokrosen er en fascinerende, medicinhistorisk plante, men det er bestemt også en plante, som hører hjemme i haverne. Med sit grågrønne skær virker den spændende i havens farvespil, hvor den kan være med til at afdæmpe det farveflimmer, som ofte kan være i en have. Det er samtidig en af vore rigtig gode insektplanter, så den fortjener at blive brugt lidt mere.

Da lægestokrosen er ved at være sjælden i naturen, skal man ikke hente den der. I enkelte planteskoler kan den købes, men ellers er den let at lave fra frø, eller man kan formere den ved at dele den hen på efteråret.

Lægestokrosen stiller ikke de store jordbundskrav og trives stort set i enhver havejord. Den kan klare sig i fuld sol eller i halvskygge. Den er smuk som baggrundsplante, men kan også gøre sig som en enkeltstående staude.