Den lille salathave

Jo flere slags salat, jo mere spændende bliver salatskålen. Foto: Karna Maj

Alle haver bør have en mindre afdeling med en ren salathave, ligesom man har en krydderurtehave. Salat skal her forstås meget bredt – det er alt lige fra almindelig salat, cikoriesalat, vårsalat, spinat og melde til løg, tomater, squash, basilikum, krydderurter og spiselige blomster. Det er anvendelsen til råkost og salat, ikke arten, der bestemmer, at de skal dyrkes i salathaven.

Vand er nødvendigt

Grøntsager til salatskålen skal være knasende friske og sprøde og drive af saft. Det kræver en konstant vandforsyning, som det er meget vanskeligt at opretholde, specielt i tørre somre. Ofte er resultatet halvslatten salat, som hurtigt går i blomst. Mange af salatgrønsagerne har et elendigt rodnet, salat- og løgrødder går f.eks. kun 15–20 cm ned i jorden. I en lille salathave er det meget nemmere at sørge for en tilpas fugtighed hele sommeren. Det er så lille et område, at hvis man konsekvent opsamler skyllevandet fra grønsager og kartofler, er det lige før, det er nok til at holde salathaven forsynet med vand selv i en tør sommer, hvis man er flittigt til også at bruge jorddække.

Anlæg en salathave

I små haver er der måske kun plads til at dyrke et meget lille stykke køkkenhave – det kunne være en lille fin salathave, hvor man gennem intensiv dyrkning sikrer sig friske grønsager til den daglige salat. Salathaven kunne også være valget for den travle familie, som gerne vil hygge sig med at dyrke lidt frisk grønt. En stor salathave kunne være en fælles opgave for beboerne i et boligkompleks.

En salathave kan være alt fra et meget dekorativt anlæg med grønsagerne udplantet i fine mønstre i små bede til et allerede eksisterende urtebed, der groft inddeles til et produktionsbed for salatgrønsager. Størrelsen bør afpasses efter familiens behov for salatgrønsager.

Der skal dyrkes mange arter og sorter på en forholdsvis lille plads, så derfor er det vigtigt for planlægningen og overskuelighedens skyld at inddele salathaven i mindre felter. Dimensionerne er ikke så vigtige, men da der skal dyrkes en del salathoveder, er det vigtigt at tænke på, at de for at kunne udvikles tilfredsstillende skal have 20–30 cm indbyrdes afstand, afhængig af sort. Hvis man ønsker at udplante tomater og squash, skal der være min 50 × 50 cm til rådighed. Felter på 60 × 60 cm vil være passende – på et 120 cm bredt bed og 3 m langt bed, vil der således kunne placeres 10 felter.

Hvis man vil anlægge en lille dekorativ salathave kan man evt. lade sig inspirere af den klassiske franske køkkenhave med streng geometrisk opdeling i småbede og masser af gange.

I en lille salathave plantes der så tæt som muligt. Hvis man også er til pynt eller pjank, er det meget oplagt at bruge nogle af de mange meget smukke og særprægede salatsorter til at skabe dekorative indslag med.

En god jord

I en intensiv dyrket have er det ekstra vigtigt, at jorden er god, at det er en levende jord. Derfor bør den i god tid inden såning og plantning tilføres et par cm omsat kompost, som arbejdes let ned i overfladen af den løsnede jord. De fleste af de planter, som dyrkes i salat-haven, er kalkelskere, dvs. at de fore-trækker en pH-værdi på 6–7. Derfor bør man give jorden en håndfuld dolomit-kalk pr. m² sammen med komposten, medmindre jorden i forvejen har en høj pH-værdi. Lidt kødbenmel og ren træaske er også udmærket, det øger indholdet af fosfor og kalium, som langt de fleste salatgrøntsager har mere behov for end alt for meget kvælstof.

Salathaven i foråret

I en salathave er det vigtigt at så lidt, men tit. Men om foråret er det vigtigt at så tidligt og meget, da hele haven skal tilsås/tilplantes på én gang, senere skal man bare fylde »huller« ud.

En tidlig afgrøde kræver forkultivering. En mistbænk eller et drivhus er tilstrækkeligt, bortset fra evt. frilands-tomatplanter, som skal sås inde i sidste halvdel af marts. Salat, basilikum og forårsløg sås sidst i marts. I drivhuset sås i kasser, så de er lette at tage ud og afhærde inden udplantning. De kan også sås i en kølig, men lys vindueskarm først i april. Salat spirer bedst mellem mellem 6° og 17°.

Så snart jorden er bekvem, kan der sås persille, makedonsk persille, dild, havemelde, spinat, radiser, morgenfrue, hjulkrone og evt. forårsløg og salat, hvis de ikke forkultiveres. Der kan plantes purløg og kinesisk purløg ud, eller de kan sås. I april sættes stikløg – både af zittauertypen og rødløg. Salatplanterne udplantes, når der er 4–5 rigtige blade sidst i april. Hvis man vil have salathoveder, skal de plantes med min. 20–25, iceberg 25–30 cm afstand. Der kan plantes tættere, men der skal tyndes i tide! Fra april kan salat sås direkte, men det er mere økonomisk (jord, frø og vand) at have et såbed – husk at tynde rækkerne på såbedet, så der er ca. 3 cm mellem planterne. Forårsløg og basilikum udplantes i maj måned.