Varmkompostering i praksis

I varmkompostering er det mikroorganismer (svampe og bakterier), der står for omdannelsen af planteaffaldet. Det er den perfekte metode til i løbet af kun 2–3 måneder at fremstille et godt jorddækkemateriale, som samtidig gøder jorden, når det nedbrydes.

Inden man kan begynde at varmkompostere, skal man have samlet en stor bunke affald, minimum 1 m³, gerne mere, da det giver større sikkerhed for at få en høj nok temperatur. Derfor er det en god ide at bygge kompostbeholderen, så rummene er minimum 1 × 1 × 1 m. En fritliggende bunke skal være minimum 1,5 m bred og 1 m høj.

Bland affaldet godt

Komposten sættes enten i en stor kompostbeholder eller i en bunke på jorden. Det er vigtigt at blande affaldet godt. Hvis man har dyregødning, lægger man skiftevis et lag gødning og et lag planteaffald. Det øger omsætningen og er især nødvendigt, hvis kompostmaterialet er gamle, tørre plantedele. Hvis der er masser af friske grønne plantedele med, er husdyrgødning ikke nødvendig. Kompostmaterialet bør findeles, så intet er længere end 20–30 cm, og gamle kålstokke skal flækkes, da de eller er lang tid om at omsættes. Jo mere findelt, jo hurtigere bliver komposten færdig.

Bland affaldet godt. Foto: Flemming Jensen

Materialet skal være fugtigt

Materialet fra samlebunken har ofte ligget der i uger eller måske måneder og er derfor ret tørt. Hvis bunken skal blive varm, er det vigtigt, at bunkens indhold er fugtigt nok. Det er derfor nødvendigt, at der vandes godt for hvert lag. Hvis materialet er grønt, frisk affald, vandes der mindre. Indholdet skal være fugtigt, men ikke drivende vådt. Man lærer hurtigt at få en fornemmelse for mængden.

Vand kompostmaterialet grundigt – især hvis det er meget tørt. Foto: Flemming Jensen

Ikke for løst og ikke for fast

For at komposteringen skal blive vellykket, skal materialet både være tilpas fugtigt, og der skal kunne komme luft til, så det er de iltkrævende bakterier, der klarer omsætningen. Hvis der ikke er ilt til stede, er det andre bakterier, der tager over, og det lugter af kloakslam. Men materialet må heller ikke være for løst, det skal trædes sammen, så der ikke er store luftlommer i det. Det gælder især materiale, som ikke er findelt. Er det findelt i en kompostkværn er det næppe nødvendigt at træde det sammen.

Hvis materialet et løst, skal det trædes sammen. Foto: Flemming Jensen

Hold på varme og fugtighed

Bunken dækkes med plastic, en presenning, et gammelt tæppe eller et tykt lag halm, så fugtighed og varme bliver i bunken, og kompostens næringssalte ikke udvaskes af regnvandet. I løbet af et par døgn begynder bunken at tage varme. Temperaturen stiger i løbet af den første uge til ca. 60° for derefter gradvis at falde. Derefter falder temperaturen langsomt. Når dette sker, kan man eventuelt stikke kompostbunken om og ved omstikningen lægge det yderste lag ind i midten. Det giver en mere ensartet omsætning, og hvis man kan få den til at tage varme igen, giver det større sikkerhed for, at sygdomskim og ukrudtsfrø bliver dræbt. Hvis den virker tør, vandes den.

Kompostbunken tildækkes for at holde på varme og fugtighed. Foto: Flemming Jensen

Temperaturen stiger ikke

Udebliver temperaturstigningen, er bunken enten ikke fugtig nok, eller den er for våd og er ved at gå i forrådnelse (lugter af kloak). I begge tilfælde stikkes bunken om, og fugtigheden reguleres.

Bunken kan også »koge« tør inde i midten, hvis den bliver varmere end de 60°. Den må da vandes op og luftes.

Brug af komposten

Efter nogle måneder er materialet så nedbrudt, at det kan skilles ad med fingrene, men det er endnu ikke omdannet til muld. Man kan nu vælge at bruge den delvist omsatte kompost til jorddække. Eller man kan lade den kompostere helt færdig og bruge den næste år til fremstilling af pottemuld.