Køkkenhave i oktoberflor

Af Karna Maj, mandag, 7. oktober 2002

Her er der sået grøngødning efter kartofler for at beholde næringsstofferne i haven. De høje tagetes er sået på et areal, hvor der er fældet et blommetræ i foråret. De skal bekæmpe nematoder, så der igen kan plantes et frugttræ. Foto: Karna Maj

I går var jeg lige med bus en tur over Langeland, Tåsinge og Sydfyn og kunne på turen se ned i masser af haver. Der var rigtig mange flotte efterårshaver, men mange steder var køkkenhaven allerede brun, bar jord. Der var ryddet op. Nogle haver var endda vintergravet, som man traditonelt har gjort i mange år. Men det er en dårlig ide, da man blotter jorden for vejr og vind, og dermed bliver jordstrukturen lettere ødelagt.

I min have tænker jeg slet ikke i vinterforberedelse endnu. Her skal jorden være dækket af grønne planter og helst også blomster så længe som muligt. Mange af blomsterne går til, når nattefrosten først sætter ind. Jeg er dog så heldig at bo et lunt sted i landet, så det kan vare flere uger endnu. Måske helt ind i november.

De her tagetes blev oprindelig udplantet i et par huller i et løgbed. Efter løgene var taget op, blev der udplantet grønkål og palmekål. De pivtynde porrer er som forsøg udplantet i august efter sommerkål og skal nok nå at få lidt tykkelse inden marts. Foto: Karna Maj

De anbragte blomster

I mine køkkenhavebede har jeg rundt om anbragt blomster for at tiltrække nyttige insekter. F.eks. udplanter jeg hvert år en lang række tagetes, som jeg bl.a. anbringer et par stykker af i hvert kålbed. Det ser også meget smukt ud, ikke mindst her i efteråret. Nogle af de anbragte, f.eks. morgenfruer, er faktisk selvsåede, men de har fået lov til at blive stående, hvor de har anbragt sig selv.

Nogle af grønsagerne kan faktisk også udvikle sig til prydplanter, f.eks. når salat er på vej i blomst laver en helt lille spydformet, farverig busk for en kort bemærkning.

De selvsåede blomster

I min have lader jeg hele eftersommeren alle selvsåede planter stå, så jorden kan blive dækket i efteråret. Nogle steder sår jeg grøngødning for at være sikker på, at alle næringsstoffer bevares i haven. Andre steder er det blomster og vårsalat, der spirer frem og dækker jorden. Ukrudt er der selvfølgelig også noget af, og det holder jeg øje med, så det ikke når at sætte frø.

Salaten er ved at gå i blomst, og nye hjulkroneplanter dækker jorden godt efter at hestebønnerne er færdige. Hjulkrones himmelblå blomster er en af biernes favoritter her i oktober. Foto: Karna Maj

Blomsterfrø

Dette blomsterflor får jeg dog kun, hvis jeg lader blomsterne sætte frø, da det er alt for dyrt at købe sig til det. Det giver selvfølgelig en masse fremspirende planter, som jeg ikke skal bruge til noget. Såkaldt pænt ukrudt. Det er jeg villig til at hakke om, når det ikke skal bruges som planlagte planter i køkkenhavens bede eller til at dække bedene med, når de er afhøstede.

Blomsterfrø er fuglemad

I øvrigt er det langt fra alle frøene, som spirer. En masse ender i fuglemaver efteråret og vinteren igennem. F.eks. finkæmmer gråspurvene i november tagetesplanterne for frø. Så dem skal man lade stå og visne fuldstændig, hvis man vil fuglene det vel.

For et par dage siden, mens vi stadig kunne drikke eftermiddagskaffe i haven, havde vi fornøjelsen af at se, hvordan en stillitshun energisk forsøgte at balancere på de helt tynde stængler på nogle af sommmerens cosmosplanter for at få fat i frøene.