Citronduftende tagetes (Tagetes tenuifolia pumila) Foto: Anemette Olesen
Tagetes, som egentlig hedder fløjlsblomst pga. de fløjlsagtige randblomster, er en populær sommerblomst, som lyser op i parker, haver, kummer og altankasser. Den er nem at dyrke og kan tilpasse sig mange vækstforhold, men den foretrækker helst fuld sol og næringsholdig jord.
Det er en kurvblomst af astersfamilien, og der er ca. 60 forskellige arter, som kan blive 15 til 75 cm høje, afhængig af art og voksested. Bladene er gerne fjersnitdelte, og de mange blomster er enten enlige eller samlet i stande. Planten blomstrer fra juni og frem til oktober, hvor den første nattefrost som regel gør det af med planten.
Tagetes kan købes som udplantningsplanter fra torve og planteskoler, eller man kan selv så omkring 1. april, så de er klar til udplantning efter midten af maj. Tagetes kan sås i kasser i drivhus eller de kan drives frem indendørs. Tagetes tåler ikke frost på noget tidspunkt. Tagetes kan også sås på friland i maj, men vil da først blomstre i juli måned.
De portugisiske søfarende, der fandt disse små gule blomster i Brasiliens vildnis i begyndelsen af 1600-tallet havde nok ikke forestillet sig, at tagetes blev elsket og dyrket verden over.
Aztekerne anså tagetesplanten for at være hellig og dyrkede blomsterne som dekoration omkring deres templer. De anså blomsten for at være et levende symbol på spaniolernes massakre på deres folk. Den røde kant symboliserede blodet af det aztekiske folk og den guldgule farve det guld, som spaniolerne frarøvede aztekerne.
Tagetes blev kendt som »dødens blomst«, og derfor blev blomsten symbol på sorg og smerte. Portugiserne tog frø af tagetes med til Indien, hvor den trivedes godt, og planten blev snart så populær, at den blev udvalgt til at være hinduernes hellige blomst. I England kaldes blomsten for »Marigold« og er tilegnet Jomfru Maria.
I lægekunsten er tagetes blevet brugt til at læge sår med og til at fjerne vorter. Tagetes er også blevet brugt som en kur mod syfilis. Blomsterne kan ved farvning give en smuk gul farve til stoffer og uld.
Tørrede blomster af tagetes er også smukke i evighedsbuketter.
I de senere år er tagetes også blevet kendt som et naturligt bekæmpelsesmiddel mod nematoder i f.eks. kartofler og mod jordtræthed. Til dette brug dyrkes jorden i et år med Tagetes erecta eller Tagetes patula som eneafgrøde. Tagetes er desuden en rigtig god insektplante, som tiltrækker nyttige insekter til haven. Til det brug skal man vælge sorter med åbne, flade blomster.
I Mexico dyrkes tagetes som afgrøde, og de tørrede blomster bliver solgt som kyllingefoder. Den gule farve i blomsten giver en god farve til æggeblommen og giver kødet en mere appetitlig farve, når det skal grilles.
Nogle af arterne er spiselige. De tørrede blomster kan gemmes som krydderi og giver en god smag på røræg eller osteretter.
Søg i forhandlerguiden:
Mange forskellige stauder
HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø
Alt til den økologiske have
Stauder tilltrækker bier, som bestøver.
Eksotiske og specielle er vores liv!
Flerårige spiselige planter til haven
Store samlinger af dagliljer og hosta
Frø og blomster, også i haven
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Sommerblomster > Tagetes spiller på flere tangenter
Kommentarer
Der er 9 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…