Jorddække i køkkenhaven

I maj måned er køkkenhaven er ved at være dækket med grønne planter, som udnytter solens energi til produktion af sunde og friske grønsager. Hvis der er bar jord, kommer der ukrudt. Men vi kan spare på lugearbejdet ved at underså med grøngødningsplanter. Og vi kan dække jorden med et lag planteaffald og dermed formindske fordampningen og behovet for vanding.

Bind solens energi

I dyrkningssæsonen gælder det om at udnytte solens energi til vækst af grønne planter. Vækst af grønne planter er den eneste måde, hvorpå vi kan tilføre haven en øget mængde organisk materiale, uden at det fraføres miljøet et andet sted. Indførsel af husdyrgødning, køb af tørret gødning, tang hentet på stranden osv. er nødløsninger og er en miljømæssig dårligere løsning. Men det er svært i praksis at dyrke en stor grønsagshave uden at tilføre noget udefra. Først og fremmest skal vi selvfølgelig dyrke sunde friske grønsager, bær og frugt. Men man kan forsøge at dyrke så meget organisk materiale som muligt i sin egen have.

Det gør man ved hele dyrkningssæsonen at så og plante på hver en plet ledig jord. I foråret sås forafgrøde. I maj ryddes den efterhånden, som hovedafgrøden skal bruge pladsen. I maj kan man nå at udnytte ledig jord til at plante et nyt hold salat, så en ny række radiser og så striber med grøngødning mellem grønsagsrækkerne.

Bar jord giver ukrudt

Mange afgrøder dækker ikke jorden med deres blade, selv når de bliver store planter. Det gælder f.eks. porre, kål, majs, løg og tomater. Andre som kartofler og bønner lukker i rækkerne med deres store blade.

Når der er bar jord, spirer ukrudtet frem – ikke for at genere os, men for at sikre, at solens energi ikke går til spilde, men opsamles i plantevækst! Ukrudt er et vink med en vognstang fra naturen om, at det her kan vi gøre bedre.

Undersåning af grønsagsbede

Ukrudtet skal væk, da det er aggressive planter, som konkurrerer med vore kulturplanter, både om næring, vand og lys. I stedet for kan vi under majs, kål, tomater, hvidløg og porrer samt under frugttræer og bærbuske så bestemte grøngødningsplanter, som ikke konkurrerer med kulturafgrøden, men tværtimod gavner jordmiljøet med både rod og top.

Grøngødningsplanterne forsyner jordens mikroorganismer med energi. Under væksten i form af rodslim; når de er hakket om i form af organisk stof.

Ovenover jorden bliver der masser af grøn top, som kan klippes ned og bruges som jorddække. Det lægges ind omkring grønsagsrækkerne – grøngødningsplanterne skal ikke vokse helt ind under grønsagerne, det giver for stærk konkurrence.

Til undersåning bruges kvælstoffikserende planter

Frilandstomater undersået med sneglebælg, som er klippet ned. Foto: Karna Maj

Til undersåning er det hensigtsmæssigt at bruge kvælstoffikserende grøngødningsplanter. Disse planter er selvforsynende med kvælstof. De kvælstoffikserende bakterier går i symbiose med disse planter. I rodknolde på planternes rødder binder de luftens kvælstof, som de »bytter« med planterne for energirigt sukkerstof. Rodknoldene varierer i størrelse, men kan ses på rødderne. Er de røde som blod indvendig, sker der kvælstoffiksering.

Til undersåning kan der kun bruges lave arter, der endda bør klippes ned et par gange i sommerens løb.

De bedste arter er jordkløver, sneglebælg og rosenkløver. Der undersås, når planterne efter udplantning er kommet i god vækst – for kål, majs og tomater sidst i maj til midt i juni, for porrer sidst i juni til midt i juli.

Dæk al bar jord

Bar jord er noget, vi mennesker har indført i haverne. Det er unaturligt, og det har mange konsekvenser for jordens frugtbarhed og dyrelivet i haven:

• Regnskyl klasker jorden sammen
• Store temperaturudsving i samme døgn
• Muldjorden forsvinder ved jordfygning
• Jordens vandindhold fordamper
• Dårlige forhold for jordens mikroorganismer
• Lavere omsætning af det organiske materiale
• Næsten ingen føde til regnormene
• Ingen skjulesteder til de nyttedyr, f.eks. rovbiller, som skal æde skadedyrene

Grønt jorddække

Jorddækket mellem rødkålene holder på vandet. Foto: Karna Maj

Grønt jorddække er den betegnelse man bruger, når jorden holdes dækket med grønne planter. Grønne planter beskytter jorden mod slagregn, store temperaturudsving og holder virkelig godt på jordstrukturen samt giver leve- og skjulesteder for smådyr og insekter. Grønt jorddække forøger desuden mængden af organisk materiale og dermed jordens samlede humusindhold. Og bælgplanterne gøder jorden med kvælstof.

I praksis er det oftest en kombination, hvor man under de grønne planter og mellem rækkerne bruger brunt jorddække, når de grønne planter ikke dækker jorden, og det ikke passer ind at bruge undersåning.

Brunt jorddække som gødning

Brunt jorddække ser vi typisk i skovbunden, hvor jorden er dækket af planteaffald i form af visne blade, visne planter, grene, døde smådyr osv.

Det brune jorddække har også sine fordele – det er hurtigt at etablere, det hindrer, at ukrudtsfrø spirer og er føde for regnorme og mikroorganismer.

Det brune jorddække har desuden den fordel, at det organiske materiale nedbrydes på stedet til en form, som planterne kan optage. Vi kan gøde afgrøderne løbende i vækstsæsonen ved at bruge jorddække:

• Helt omsat kompost kan muldes ind i jordens øverste lag og derefter kan jorden dækkes med et løsere, mindre omsat dække til at holde på fugten. Det giver en hurtig virkning.
• Halvomsat kompost lægges ovenpå jorden. Det nedbrydes løbende i naturens eget tempo. Langsomt i forsommeren, når planterne er små og skal bruge små mængder næringssalte. Hurtigere i sommermånederne, hvor planterne skal bruge større mængder til vækst, blomstring, dannelse af knolde, frugter, frø.
• Friske grønne plantedele som f.eks. græsafklip omsættes også meget hurtigt.
• Halm, hø, blade og tang omsættes derimod langsomt og gøder ikke planterne i større stil. Tang kan trods et lille saltindhold bruges som dække under asparges, kål, selleri, kartofler, tomat og frugttræer. Kartofler kan tåle dække af frisk gødning, f.eks. halmrig hestemøg.

Jorddække mindsker vandforbrug

Hvis man bruger jorddække sin have, kan man i de fleste somre helt undgå at vande. Hvis vi får en virkelig tør og varm sommer kan der dog blive problemer med at få omsat jorddækket, så det gøder afgrøderne. Omsætningen kan nemlig kun ske, hvis der er tilstrækkelig med fugtighed i den underste del af jorddækket.

I en meget tør sommer, er det bedre at jorddække med brunt jorddække, da en dækafgrøde også bruger vand og vil konkurrere med grønsagerne om vandet. Men sammenlignet med bar jord mellem rækkerne klarer grønsager med undersåning sig bedre, da dækafgrøderne nedsætter fordampningen fra jordoverfladen.

Jorddække fra sidst i maj.

Man kan jorddække fra sidst i maj måned, når jorden er blevet varmet op, og planterne har nået en størrelse, så det er praktisk muligt. I de haver, hvor solsorte og duer opfører sig som høns og skraber uhæmmet i jorddækket, kan man blive nødt til at vente, til planterne er blevet rimeligt store, ellers skrabes de med, når der ledes efter frø, snegle m.m.