Drivhus gødet med jorddække

På Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala har Lena Gäredal og Bengt Lundegårdh lavet et 3-årigt forsøg med at gøde tomatplanter med jorddække. Målet var at udvikle effektive gødskningsmetoder til økologisk dyrkning. Metoder som gav mindst mulig udvaskning af næringsstoffer og et minimalt forbrug af energi til fremstilling og transport.

Forsøgsdesign

Tomaterne blev dyrket i lukkede bede, hvert forsøgsfelt var på 2,3 m² med en dybde på 17 cm. Heri dyrkedes 12 tomatplanter – de to var randplanter, de ti forsøgsplanter, svarende til en plantetæthed på 2,85 planter pr. m².

Man valgte et meget næringsfattigt vækstmedie for så tydeligt som muligt at kunne se effekten af jorddækket. Vækstmediet var kompost fremstillet af økologisk husdyrgødning, lerjord, gips og spagnum. Alle forsøgsfelter blev desuden hvert forår tilført ca. 20% ny næringsfattigt vækstmedie for at bedet stadig skulle indholde samme volumen jord. Den plantetilgængelige næring var lille i forhold til den, der bruges til konventionel dyrkning i jord:

	Forsøgsjord	Konventionel
Kvælstof (NO3-N)	32 mg	225 mg
Kvælstof (NH4-N)	3 mg	–
Fosfor (P)	45 mg	150 mg
Kalium (K)	215 mg	270 mg

Jorddækkematerialerne

Forsøget bestod af følgende fire forsøgsfelter med hver 12 tomater:

• kontrol – ikke tilført dækkemateriale
• friskhøstet græs som jorddække
• friskhøstet rødkløver som jorddække
• friskhøstet blanding af rødkløver og græs som jorddække.

Dækkematerialet blev høstet med en plæneklipper udstyret med opsamler og straks spredt ud på forsøgsfelterne. Der blev tilført dækkemateriale 3–4 gange fra april til august. Hver gang et ca. 4 cm tykt lag. Mængde og indhold af det tilførte så f.eks. således ud i 1995:

Tørstof og NPK målt i g/forsøgsfelt

1995	juni	aug.	okt.	i alt
B: Græs
tørstof	3134	4800	3227	11161
kvælstof	61	58	39	158
fosfor	14	16	10	39
kalium	95	106	87	288
C: Kløver
tørstof	5903	4020	2188	12111
kvælstof	130	132	68	330
fosfor	17	11	7	35
kalium	128	110	42	280
D: Græs og kløver
tørstof	4527	4443	2709	11679
kvælstof	96	95	53	245
fosfor	15	14	9	37
kalium	112	109	64	285

Kulturforhold

Nattemperaturen var 16–19° C og blev om dagen suppleret med 3–10° C. Luftfugtigheden var 65 + 10. Plantesygdomme blev biologisk kontrolleret.

Planterne blev overbruset med slange to gange om dagen (7.30 og 15.00) med 0,3–2,5 l vand pr. plante pr. dag (behovet blev målt ved en jordprøve).

Vækst og udbytte

Som det kan ses af nedenstående tabel, gav jorddække med kløver både de største tomater og størst udbyttet med 23,2 kg tomater pr. m². Et udbytte, som er næsten lige så stort som ved konventionel tomatavl i drivhus.

Men felt B med græsdække gav procentvis et lidt højere udbytte af 1. klasses tomater. Felt C med kløverdække havde et forholdsvis højere antal revnede frugter end de andre to.

Risiko for tab af nitrat

Udbyttemæssigt er der ingen tvivl om, at kløverdækket er det bedste. Men det var også her, der var størt risiko for udvaskning af nitrat. Der blev målt på det drænvand, som fremkom ved overvanding. Det blev undersøgt for kvælstof, både som nitrat og ammonium, og for fosfor og kalium. Men det var kun på nitratmålingen, at der var de store forskelle mellem forsøgsfelterne – her målinger fra 94 og 95:

Indhold af nitrat (NH3) i drænvand fra forsøgsbed, målt i mg/l

1994	april	juni	august	oktober
A: Kontrol	33,8	1,5	1,9	1,3
B: Græs	95,8	2,1	1,8	4,1
C: Kløver	92,6	9,7	10,7	4,0
D: Gr. + kl.	100,7	3,1	1,9	4,2

1995	april	juni	august	oktober
A: Kontrol	3,1	1,8	2,7	5,0
B: Græs	39,7	3,7	8,6	8,0
C: Kløver	86,5	40,4	60,8	107,4
D: Gr. + kl.	75,2	14,1	6,1	7,2

De høje tal i april skyldes, at der er sket en omsætning af vækstmediet i vintermånederne, hvor temperaturen i drivhuset blev holdt på 11° C, og der desuden blev tilført supplerende vækstmedie til forsøgsfelterne.

Samme vækstmedie i tre år

Den forholdsvise lille mængde dyrkningjord blev ikke udskiftet, kun suppleret. Her ses udvikling i udbytter for de fire felter, målt i kg pr. plante:

	1993	1994	1995
A: Kontrol	2,94 kg	2,42 kg	2,00 kg
B: Græs	4,44 kg	3,09 kg	3,96 kg
C: Kløver	5.55 kg	5,89 kg	5,61 kg
D: Græs + kl.	5,34 kg	4,91kg	4,35 kg

Konklusion

Hovedkonlusionen på forsøget er, at det er muligt at dyrke i begrænsede bede, og at produktionen kan baseres på lokalt produceret jorddække. Forskerene påpeger i deres konklusion, at det til brug i praksis vil være vigtigt at tilføre det rette forhold mellem græs og kløver, så tilførslen passer til behovet.

Plantelængder

	april	juni	august
A: Kontrol	109 cm	162 cm	187 cm
B: Græs	111 cm	243 cm	332 cm
C: Kløver	111 cm	275 cm	420 cm
D: Græs og kløver	108 cm	254 cm	382 cm

Frugtudbytte pr. m²

	apr.	aug.	okt.	umodne	i alt
A: Kontrol	3,4 kg	2,3 kg	1,0 kg	0,1 kg	7,0 kg
B: Græs	5,0 kg	7,5 kg	4,1 kg	0,5 kg	16,9 kg
C: Kløver	4,7 kg	11,0 kg	6,8 kg	1,0 kg	23,2 kg
D: Græs og kl.	5,0 kg	10,0 kg	5,3 kg	0,8 kg	20,9 kg

1. kl. frugt pr. m²

	i alt
A: Kontrol	4,3 kg
B: Græs	12,8 kg
C: Kløver	17,1 kg
D: Græs og kløver	15,3 kg

Gennemsnitlig frugtvægt

	i alt
A: Kontrol	58 g
B: Græs	67 g
C: Kløver	73 g
D: Græs og kløver	72 g

Antal revnede frugter pr. m²

	juni	august	oktober
A: Kontrol	0,5	0,7	1,2
B: Græs	2,5	4,2	6,2
C: Kløver	2,7	21,3	17,0
D: Græs og kløver	2,0	9,7	18,8

Kilde: Lena Gäredal og Bengt Lundegårdh: Ecological Cultivation of Greenhouse Tomatoes in Limited Beds Fertilized with Locally Produced Mulches: Effects on Growth and Yield. Biological Agriculture and Horticulture 1998, Vol 16, pp. 173–189.