Blæst, purløg og tidlige kartofler

Af Karna Maj, fredag, 15. marts 2002

Utålmodigheden vokser. Nu må det snart blive forår. Men hver gang vejrprofeterne lover, at nu bliver det varmere, så går det nærmere den modsatte vej. Vinden er skarp, og det føles mest som januar. Den stryger hen over det flade Lolland og lige hen over mine stakkels krokus. Krokus har ingen stikle – det er blomst det hele. Så blæsten lægger de yderste hen ad jorden. Især de gule, som har været udsprungen længst og derfor knejser højest med hovedet. Eller gjorde.

Den er ikke helt stor nok endnu, men det varer ikke længe, før jeg forgriber mig på den. Foto: Karna Maj

Ingen vækst i purløgen

I dag blev den daglige tur haven rundt lidt kort. Men jeg nåede da lige forbi purløgen – eller rettere de blokke under solbærbuskene, som er længst fremme. Og det er ikke noget at prale af. Siden de varme dage i februar, hvor de på ganske få dage voksede flere centimeter, er der ikke sket ret meget. De længste stilke er nu små 5 cm.

I går forsøgte min nabo sig med at tigge lidt purløg til sin nyrøgede makrel, men jeg måtte skuffe ham. Endnu har der ikke engang været, så jeg har kunnet få en halv æggemad med purløg. Idag overvejede jeg at finde to buer og noget plastfolie frem og sætte en solfanger over. Men med en stiv vind på tværs af haven kunne jeg lige så godt opgive tanken.

De tidlige kartofler

Som haveejer kan man næsten altid finde noget positivt. Blæsten har jo også sine gode sider. Den tørrer den drivvåde lerjord. Og dermed rykker tidspunktet nærmere, hvor jorden er så tør, at jeg kan lægge plastik over og få varmet det stykke jord op, hvor jeg om allersenest 14 dage gerne skulle kunne lægge mine tidlige kartofler. Ellers kan vi godt skyde en hvid pind efter nye kartofler til Grundlovsdag. Medmindre jeg sætter et antal toppe i nogle store spande. Jeg har også overvejet at prøve at sætte dem i nogle store plastposer. De kunne så sættes ned i hullerne, når jorden var varm nok til udplantning, og jeg kunne så skære plasten væk, efter at planten var anbragt.

Men allerhelst vil jeg ikke have mere besvær ud af de tidlige kartofler end at lægge et stykke plastfolie ud over jorden. Så jeg satser på at lægge den ud her i weekenden og se om ikke det lykkes, selv om det er 14 dage senere end normalt.

Læggekartofler

Læggekartoflerne har det til gengæld fint inde i varmen. Den tidlige sort er i år ‘Hamlet’, og den er ved at have fine spirer. De sene af mine egne kartofler til lægning er ved at begynde at sætte spirer. Bla. en sort ved navn ‘Linda’, som jeg er ret glad for. Den kan ikke købes. Den stammer fra nogle økologiske spisekartofler af tysk oprindelse, som jeg købte i marts måned for tre år siden. De er faste og meget velsmagende. Så dem gemmer jeg omhyggelig sættekartofler af hvert år. Jeg har også nogle røde ‘Raja’ tilbage, som jeg vil sætte, da de både er velsmagende og en af de mest resistente mod kartoffelskimmel.

Vi har ellers spist de fleste kartofler i stedet for at gemme til lægning. Jeg udskifter på den måde hvert år en del af sorterne med nyindkøbte virusfri knolde. Det bliver nok Nikola, Folva og Sava, der bliver købt inden weekenden. Nikola og Folva plejer jeg desværre ikke at kunne få i økologisk kvalitet. Men de egner sig godt til min jord, og så vinder sorten fremfor økologien, hvis det også er tilfældet i år. Jutlandia havde jeg i øvrigt også sidste år med et godt resutat. Så måske skal den også med – den købte jeg vistnok som økologisk sidste år.