Havenyt uge 10, 2018

Foråret er temperaturmæssigt ikke lige om hjørnet, men vi skal alligevel i gang med at så, så der er udplantningsplanter klar til april og maj måned.

Med den hårde vind, vi har haft, kan man gange den temperatur, der vises på termometeret 2–3 gange for at få chillfaktoren/kuldeindekset, som indikerer, hvor koldt det faktisk føles, når vinden fjerner alt den varme luft, som kroppen afgiver. Så havearbejdet foregår i vindueskarmen, medmindre man har dyr, så er der ingen vej uden om den bidende kulde.

Pas på husdyrene i kulden

Husdyr som høns, heste, kaniner og får er ikke sarte over for kulde, men træk og fugt bryder de sig ikke om. Hvis man vil tjekke sit hønsehus eller stald for træk, kan man tænde et stearinlys og se om flammen brænder roligt. Blæses flammen ud eller har svært ved at holde sig opret, skal huset gennemgås for sprækker, der giver træk.

Dyrene bruger ekstra energi på at holde varmen, når det er koldt, hvilket betyder, at hønsene lægger færre æg, hvis ikke de fodres ekstra godt. Drøvtyggere, heste og grise får varme ved at omsætte grovfoder som hø og halm, så der skal ikke spares i denne tid. Vær også ekstra opmærksom på vand, der fryser til. Hvis man ikke har mulighed for at bryde isen på vandet ved dyrene flere gange dagligt, når det er dagsfrost, kan man købe en varmeplade, der holder vandautomaten frostfri.

Mange har anskaffet sig indiske løbeænder eller moskusænder for at få bugt med dræbersneglene. Det virker! Ænder er ikke sarte over for frost og skal drives ind, hvis ikke der er foder i natlogiet at lokke med. De vil hellere blive ude om natten og kæmpe for at holde deres vandhul frostfrit.

Fjern sne fra de stedsegrønne

Haven er smuk med den hvide dyne, der ligger især i den sydøstlige del af landet og midtjylland. Men vægten fra sneen kan få grenene til at knække især på de stedsegrønne planter som laurbærkirsebær, rododendron og buksbom. Fej forsigtigt sneen væk for at lette trykket.

Hvis skaden er sket, og grenene er knækkede, skæres hele grenen af, hvor den hæfter på nærmeste større gren/stamme. Beskær på ydersiden af grenkraven, som den lille forhøjning kaldes, hvor grenen vokser ud fra.

Hvis der er sket så omfattende skader, at busken eller måske endda hele hækken bliver for skamferet og uensartet at se på, er det bedst at vente til foråret og lave en foryngelsesbeskæring tæt på jordoverfladen, så planten kan starte forfra. Det tager selvfølgelig tid, før planten/hækken kommer op i ønsket højde, men det giver en mere busket og harmonisk vækst.

Såtid

Heldigvis skal alle afgrøder ikke sås på samme tidspunkt, så ville der blive trængsel i vindueskarmen, og man ender med alt for store og ofte ranglede planter, der får svært ved at klare overgangen til livet udenfor. Det er en fordel at være i god tid med mange ting, men ikke med at så. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås. Tomater til friland skal eksempelvis ikke sås før sidst i marts eller først i april, da de kan først plantes ud sidst i maj eller først i juni.

Har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det, da de har en lang udviklingstid. En del krydderurter (første hold basilikum) og sommerblomster (bl.a. latyrus) kan også sås nu samt de tidligste kål, knudekål, knoldfennikel og salat til udplantning under fiberdug. Knoldselleri og bladselleri kan enten sås nu eller vente 1–2 uger.

Det er blevet tid til at så drivhustomaterne. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det værd at prøve sorter, der ikke er helt almindelige og har andre farver end røde – f.eks. grønne, brune eller næsten sorte, gule eller stribede. I Praktisk Økologi 2/2018 skriver Camilla Plum om vintertomater, der,som navnet antyder, har den særlige egenskab, at de kan holde sig hele vinteren igennem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider, og se det store udvalg af tomatsorter. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, kan du selv tage frø til at så af næste forår. F1 sorter er forædlede sorter udviklet til kommercielt brug, og afkommet derfra bliver sjældent som moderplanten.

Når man køber tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Busktomater er mere velegnede i en krukke på en terrasse med sol og læ. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og dermed bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland, og giver tidligt mange frugter.

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder beholdere til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

De planter, som skal prikles ud, kan man bredså i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. Sørg blot for, at der er hul i bunden af bakkerne, ellers rådner frøene, og planterne drukner. De lave plastbakker kan også bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme. Læs mere om forskellige såbakker og beholdere i artiklen Forkultivering i vindueskarm.

Nye kartofler kan forkultiveres

Hvis man lægger klar plast over jorden i starten af marts måned, varmes den op, og bliver klar til de tidlige kartofler sidst i marts. Det kan dog knibe med at få det lagt på og få en effekt af det, hvis der er sne, som nu i mange steder af landet. Alternativt kan man forspire kartoflerne indendørs og håbe på mindre sne om en uges tid, hvor man så kan dække jorden med plastik. Kartofler kan forkultiveres i spande, potter, mælkekartoner eller den specille todelte kartoffelspand/PotatPot, hvor man kan høste kartoflerne løbende ved at trække inderpotten op og kun tage de store kartofler.

Ryd op i drivhuset

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset, og er vejret til det, så kan man også rengøre drivhuset nu og gøre det klar til den kommende sæson. På solskinsdage kan der allerede blive så varmt i drivhuset, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af sommertemperaturer om eftermiddagen og de lave nattemperaturer.

Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til minimum de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. Radiser skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater m.m. i maj. Da der er nattefrost noget tid endnu, skal der dækkes med 1–2 lag fiberdug.

Hvidløgene er på vej både på friland og i drivhus

Hvidløg sat sidst på efteråret er godt på vej nu, men ikke alle sorter er lige tidligt fremme. Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig. Men jorden i de fleste køkkenhaver er frossen, så det skal være i drivhuset eller i en mistbænk. De vil dog ikke nå at blive helt så store som de efterårssatte. I en snæver vending kan man godt bruge spisehvidløg, man har købt, og som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver en større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen Stiklinger fra figentræet og vinen bør skæres i en periode uden hård nattefrost.

Selve formeringen er meget lettere, end det lyder, men sæt lidt flere, end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og et evt. overskud er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte.

Man skal bruge den nederste del af en vinranke fra sidste års nyvækst og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i dybe potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik. Stik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Tid til at pode, bytte frø og tage på kursus

Marts er tidspunket for at pode, og mestrer man endnu ikke teknikken, må man enten gå i gang med at lære det på egen hånd eller deltage i et podekursus. Der afholdes stadig podekurser flere steder i landet. Ellers kan man prøve på egen hånd efter læsning af en række artikler om podning af frugttræer.

Inden dyrkningssæsonen for alvor starter, kan man få sig nogle gode frøbytte-oplevelser på en FRØ POPUP. Det er et midlertidigt frøbyttemarked, hvor alle kan komme og bytte eller få frø med hjem til egen dyrkning. Det er en rigtig god mulighed for at få nogle sorter, der er særligt egnede til lokale forhold, og som ikke er til at købe i butikkerne. Hertil følger, at man ofte også kan få en god dyrkningsvejledning med hjem ved at snakke med de andre fremmødte.

I marts er der FRØ POPUP’s her:

10. marts: Frederikshavn og Hvalsø

18. marts: Nørrebro

24. marts: Herning og Århus

Byggemateriale til fuglereder

Fuglene er vildt sultne i den kolde tid, og de kæmper hårdt for at få nok mad, så de er i godt huld, til de snart skal i gang med at bygge reder. Hvis man er startet med at fodre, er det bedst at fortsætte, da fuglene bliver afhængige af foderstedet. Det er også en stor hjælp at sætte redekasser op nu.

I mange haver kan der være sparsomt med de virkelig gode materialer til at fore både redekaser og de reder, som fuglene selv bygger. I artiklen Hjælp fugleungerne med at holde varmen kan du få gode ideer til at skaffe fuglene lune og velegnede redematerialer.

Årsmøde i Landsforeningen Praktisk Økologi

Den 17. marts afholder Landforeningen Praktisk Økologi årsmøde i forbindelse med den årlige generalforsamling.

I år byder vi blandt andet på et besøg på Danmarks første tagfarm ØsterGro. På ØsterGro er der en stor grønsagsmark, bier, drivhus, høns, kaniner, udekøkken, liv og glade dage. Praktisk økolog, frøavler og medejer af SLOWlivingworkshops, Signe Voltelen, viser tagfarmen frem og fortæller om by-økologi i hjertet af København.

Efter besøg på ØsterGRO, vil der være fællesfrokost på Rysensteen, FDF spejdernes hus i centrum af København. I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for frø- og bogbytte ved opstillede bytteborde. Medbring meget gerne dit overskud af frø og havebøger.

Camilla Plum vil efter frokosten tage scenen og give forsamlingen et engageret foredrag om økologi, madkultur og råvarer. Der bliver under foredraget plads til demonstrationer, hvor tilhørerene kan få lov til at føle, smage og dufte. Foredraget kan derefter skylles ned med kaffe og kage, inden foreningens medlemmer skal til generalforsamling.

Man tilmelder sig årsmødet på Landsforeningen Pratisk Økologis hjemmeside.

Velkommen til Heidi Kirk Nissen – Havenyt.dk’s nye redaktør

Fra næste uge er det mig – Heidi Kirk Nissen- der som ny redaktør vil stå bag nyhedsbrevene og driften af hjemmesiden Havenyt.dk. Det er en imponerende hjemmeside, og jeg går til opgaven med stor respekt for dem, der har skabt den, og alle jer der har været med til at udvikle den til det, den er i dag – Danmarks mest besøgte havehjemmeside.

Jeg glæder mig til at følge med i og deltage i det liv, som foregår på hjemmesiden. Det er inspirerende at se så mange aktive, der deler inspiration og gode råd om havedyrkning og liv i haven med hinanden. Har I forslag til emner, der kan skrives om, eller idéer til udvikling af Havenyt.dk, så må I endelig sende mig en mail på havenyt@praktiskoekologi.dk.

Afsluttende lidt personligt om mig. Jeg er uddannet agronom i plantedyrkning og landskabsforvaltning ved KU Life i 2005, ejer firmaerne Dyrkhaven.dk og Realplantphotos.com og har en stor villahave på Sydfyn, hvorfra jeg glæder mig til at dele min haveviden og -glæde med læserne af Havenyt.dk.