Havenyt uge 40, 2015

September slutter med det dejligste sensommervejr og det fortsætter ind i oktober, så nødder, græskar, æbler og pærer kan modne under de bedste betingelser. Helt lokal let nattefrost kan ikke udelukkes, men det ser ud til, at vi langt de fleste steder undgår nattefrost lige så langt vejrudsigten rækker ind i oktober.

Det er høsttid for æbler, pærer, vindruer og brombær. Det er også tid til at høste hasselnødder, mens valnødderne endnu ikke er helt modne. Generelt er alt modent lidt senere end normalt på grund af den kølige sommer. Med gemmefrugten er det en fordel, da den så bliver plukket ned senere, hvor vi antagelig også får lidt køligere vejr, når frugten skal lagres.

Forhåbentlig har vi alle undgået ødelæggende nattefrost først i ugen, og det betyder, at der stadig er tomater, agurker og chili i drivhuset og majs og bønner på friland. Og de modne chilier skal høstes. Overvej, om græskarrene er afmodnede nok til at høste, eller de skal modne endnu en tid – det kan de jo godt, så længe nattemperaturerne er på den sikre side af 0°C, og vi har dejligt lunt vejr. Græskar har ligesom bønner, tomater og chili nultolerance overfor frost.

Det er ved at være slutspurten for sommergrønsagerne, men med det lune vejr får vi måske 14 dage endnu med masser af sommergrønsager, og det er jo herligt. Men ellers er der masser af gode vintergrønsager klar til at holde deres indtog i køkkenet. De er blevet rigtig store og flotte i en lidt kølig sommer.

De sidste afgrøder, der skal i jorden i år, er hvidløg og efterårsstikløg, og det kan være en god ide at gøre jorden klar til hvidløg. På de mere lerede jorde kan det være svært sidst i oktober at bearbejde jorden, hvis den er meget våd. Efterårsstikløg sættes så hurtigt som muligt, mens hvidløg med fordel kan vente nogle uger.

Efterårets blomsterhave kan være flot eller kedelig, alt efter hvor meget man har satset på efterårsstauder og sommerblomster, som blomstrer langt hen på efteråret. På staudesiden kan man rette op på kedelige efterårsbede ved at plante nyt nu. Også havens blomsterkrukker kan man give lidt nye planter, så de ser flotte ud de næste mange uger, eller i hvert fald til frosten slår til for alvor. Der er mange flotte asters og krysantemum til salg lige nu.

Husk at vande alt det nyplantede

En hel uge uden nedbør er fantastisk til at plukke æbler, pærer, hasselnødder og høste frø i. Men har man plantet nye bede til med stauder eller plantet bærbuske, frugttræer eller prydbuske, så skal vandkanden eller vanderen frem, for med sol og dejligt vejr, bruger planterne hurtigt det vand, som er tilgængeligt i den ret så begrænsede rodzone, som nyplantede planter har. Der er stor fordampning i solskinstimerne, men heldigvis er der også mange timer med nattedug de fleste nætter.

Jordbærplanter har kun rødder i de øverste ca. 25 cm, så hold også øje med rækkerne med nye jordbærplanter, selv om de er plantet for mange uger siden.

Man skal således ikke opgive at plante, bare sørge for at planterne har vand nok. Det er vigtigt, at de plantes så hurtigt som muligt, så de kan nå at begynde at danne nye rødder jer i efteråret. De barrodede skal dog først plantes lige omkring løvfald.

Eksotiske planter skal indendørs inden lave nattemperaturer

Mange af de subtropiske planter tåler ikke temperaturer ned omkring frysepunktet. Derfor skal man nu til at overveje at flytte f.eks. citrustræer indendør, mens f.eks. laurbærtræer og -buske godt kan blive stående ude det meste af oktober og måske endda længere, afhængig af vejret. Det er arten og det aktuelle vejr, som bestemmer, hvornår planten skal flyttes ind.

Indflytningsplanen for citrus skal være klar den dag, hvor der meldes om temperaturer ned omkring 2–3° varme. Selv om der et par enkelte plusgrader, kan planternes blade nemlig godt fryse på grund af fordampning fra bladenes overflade.

Det er en god ide nu at finde ud af, hvor planterne skal opbevares, så de ikke får frost i vinterhalvåret. Planter med blade skal have mest mulig lys, samtidig med at de ikke får frost. Enkelte citrusplanter kan tåle at stå inde i varmen og trives med det, andre skal opbevares køligere, men frostfrit.

Har man ikke selv – eller familie og venner – opbevaringsmuligheder, kan man blive nødt til at overveje at leje det nødvendige antal m² overvintringsplads hos et af de firmaer, som tilbyder denne service (plantehotel).

Plukketid for vinteræbler og -pærer

Der er mange æbler på træerne, men alligevel kan høsten blive lidt af en skuffelse. Der er i de fleste haver mange æbler med larveangreb, og de kan ikke holde sig, men fint bruges til æblemos eller –most. På træerne hænger der mange rådne æbler – det skyldes gul monilia. De skal fjernes, da de smitter de andre på træet – og de nye æbler næste år. Æbler med skurv kan fint spises, men er de meget angrebne, holder de sig dårligt.

Det gælder derfor om at få plukket alle de gode æbler ned i tide, dvs. så snart de er plukkemodne, og inden de blæser ned.

Tjek sorterne og se, hvilke der er ved at være plukkemodne. F.eks. er Filippa er ved at være plukkemoden, mens Ingrid Marie endnu ikke er klar. Æblerne er ved at danne korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist og til sidst falder det ned. Hold øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden sidst i oktober til først i november. Det er æblesorter som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’

Hvis man har æbler og pærer, som er meget angrebne af skurv, så er det en god ide at fjerne angrebne æbler og fjerne bladene fra jorden efter løvfald. Se også kritisk på træet. Det vil hjælpe at tynde ud i grenene til næste år i juli, så der kommer mere luft ind i træet. Hvis man f.eks. udtynder ‘Golden Delicious’ træer rigtig godt, kan man få æbler næsten uden skurvangreb i gode somre. Normalt frarådes det overhovedet at plante netop denne sort på grund af en helt ekstrem modtagelighed for skurv.

Pærer er der en del af i år, men de tidligste som Clara Friis er allerede modne og plukkede. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er på vej til at blive plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’, først bliver plukkemoden senere. Disse tre sorter kan nedplukket på det rigtige tidspunkt holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år. Der findes også en række gamle sorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes i november og kan holde sig helt ind i det nye år.

Hvordan kan vi udnytte havens overskudsæbler?

Hvordan udnytter vi bedst overfloden af frugt ude i haven? Vi kan presse most, lave æbemos til fryseren, eller glæde andre med en bæreposefuld æbler eller pærer. Ofte er det vores sparsomme tid, som bestemmer, om vi når at udnytte dem. Men det kan være et godt weekendprojekt for børnefamilierne at samle æbler op og anvende dem.

Hvis man har mange æbler og ikke selv har en æblepresse til at presse most af nedfaldsæblerne, så er der en del muligheder for at leje en æblepresse eller aflevere æblerne og få æblemost med hjem i stedet for. Se mere i artiklen Pres most af nedfaldsæblerne.

Hvis man har en mostpresse, som man lejer eller låner ud, kan man komme med på udlejerlisten i artiklen ved at henvende sig til redaktionen på redaktionen@havenyt.dk. I et nabolag, hvor der er mange store æbletræer kan det være en god ide gå sammen og købe en mostpresse til fælles brug og måske holde en hyggelig æblepressedag hvert år.

På Del Jorden kan du tilbyde andre at hente æbler i din have, hvis du har for flere, end du selv kan bruge. Samme sted kan du efterlyse haver, hvor du kan få lov til at samle eller plukke overskudsfrugt. Eller du kan finde sammen med andre om at presse most enten ved at låne eller leje en mostpresse.

Tjek for monilia i æblekasserne

En del æblesorter er allerede plukket ned og liggger i kasser til senere brug. Men det er en god ide lige at checke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved. Desuden udvikler rådnende æbler ethylen, som får de andre frugter til at modne hurtigere. Og det er jo ikke just det, man gerne vil have, hvis det er æbler, som skal gemmes til december eller endnu længere.

Man kan delvist undgå de rådne æbler i kasserne ved aldrig at plukke æbler til lagring, som kan have rørt ved en råddent æble på træet.

Husk at fjerne de gul monilia-angrebne æbler fra træerne, så de ikke bliver hængende og tørrer ind på træerne. De vil så smitte de nye æbler næste sommer.

Vinterstikløg skal sættes snarest

Hvis man køber de særlige stikløg beregnet til sætning september–oktober, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april. Men overvintringen kan være usikker – man skal ikke regne med, at alle overlever vinteren. Evt. huller i rækkerne kan man dog i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til – det er kun pengene, der er på højkant.

Man kan sætte vinterstikløg i en kasse udenfor nu, og så sætte den ind i drivhuset senere. Det vil give endnu tidligere løg. Kassen kan flyttes ud i foråret, når man får brug for pladsen. Det giver som regel en mere sikker overvintring.

Fjern udløbere i jordbærbedet

Jordbærrækkerne skal holdes rene for ukrudt her i efteråret, og i den forbindelse er det en god ide at få fjernet evt. nye udløbere, som er i gang med at etablere nye planter. Planter med udløbere bruger energi på nye planter i stedet for at bruge den på at de gamle planter sætte nye store blade.

Slut med sommergrønsager

Der kan stadig hentes lidt tomater, agurk, basilikum, chili, bønner og måske endda squash ude i have og drivhus. Men ellers det er som om sæsonen for sommerens grønsager er ved at rinde ud. De fleste af disse grønsager vokser ikke ved lave temperaturer og tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden, men salat, bønner, chili og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk – eller man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men f.eks. er tomaterne i drivhuset næsten sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen. Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt og det forhindrer svampeangreb på blade og frugter, og der bliver færre revnede frugter.

Der er nu masser af modne chilier, og hvis der er så mange, at der skal gemmes chilier til forråd, er det en god ide at høste de modne nu. Mindre chili kan tøres hele, mens de større og mere tykvægede kan nedfryses, enten hele eller halverede og rensede for frø og frøstole. Se mere om at gemme chili i anmeldelse af ny bog sidst i Ugens Havenyt.

Kålen vokser stadigvæk

Antallet af kållarver er meget varierende fra sted til sted, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra milde efterår er, at der ofte kommer en del kållarver her i oktober. Det er især larver af diverse natsværmere, som går efter kålhoveder og topskud af rosenkål, men der kan også komme angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålrabi og majroer kan også blive angrebet.

Grønkålen vokser altid godt i oktober og sætter masser af nye blade, og det er tiltrængt, hvis bladene er ødelagte af larvegnav. Også rosenkål og hovedkål vokser i oktober, så fortvivl ikke, selv om hovederne endnu er lidt små.

Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

En af de virkelig store delikatesser i kålbedet lige nu er efterårsspidskålen ‘Filderkraut’. Et stort hoved vejer let 1–2 kg. Det kan bruges både i salatskålen og kogt.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade – det er meget ildelugtende. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat. Pas på ikke at overføre smitten til nabokål. Er det kun de yderste blade, som er angrebet, kan resten af hovedet godt bruges.

Hvis man dyrker kålsorter, hvor hovederne ikke er meget kompakte, kan der også stadig være kållarver, som gør stor skade ved at æde sig ind i kålhovedet. Et tilsyneladende fint efterårsspidskål eller savojkål kan være delvis ædt op inden i.

De orientalske bladgrønsager er nu så store, at de kan høstes. Hvis der stadig er kållarver i haven, er det en god ide fortsat at have fiberdug over.

Knald på farverne i blomsterhaven

Blomsterhaven ser meget forskellige ud her i oktober. Det afhænger helt af, hvor meget man har satset på efterårsstauder og blomstrende løgblomster i efteråret. Nogle haver ser kedelige ud, mens andre eksploderer i stærke farver, ikke mindst de blommefarvede nuancer. De mange astersarter og -sorter er primus motor og findes i stærke lilla og rødlilla farver som kommer snart til at dominere oktoberhaven, når de om kort tid springer ud.

Er man til mere dæmpede farver, fås der også mange asterssorter i hvid og lyslilla nuancer og med små og mere diskrete blomster. Også kæmpeverbena, Verbena bonariensis er på sit allerhøjeste med lette skyer i lyslilla. Den 2 m høje gule Helianthus atrorubens er utrolig flot lige nu. Sankthansurt og de hvide og lyserøde høstanemoner blomstrer stadig flittigt. Og så er der alle de remonterende roser, der lige nu giver et sidste flor, ikke mindst de smukke engelske roser.

Der findes også mere sarte vækster som efterårskrokus og vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium. Efterårskrokus er meget smukke i plæner under store træer. Der er flere arter, både lyslilla og hvide. De blomster i løbet af oktober

Træer og buske står endnu med efterårets kedelige mørkgrønne løv, og de flotte efterårsfarver kommer først efter en god gang nattefrost. Men en del træer og buske er ved at antage efterårsfarver, f.eks. står surbær med sine sorte bær og begyndende røde blade.

Ny farveeksplosion til havens krukker

Der er stadig krukker med sommerblomster, som er flotte. Ikke mindst petunia bliver ved med at blomstre overdådigt langt ind i oktober, hvis vi ikke får frost.

Men efteråret får de fleste blomster til at gå i forfald, og det kan være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande. Det kan også være meget lidt flatterende, og så er det et problem, især hvis det er krukker, som er placeret centralt ved huset indgang eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset, eller stadig nyder at bruge, når solen varmer midt på dagen.

Hjælpen er nær, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er flere slags asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. Er man til mere afdæmpede nuancer, så er der lyng til salg i alle mulige støvede nuancer af rød og lilla samt i hvid. Eller man kan købe de dekorative alunrod med f.eks. røde blade og bruge dem i krukker nu og så senere udplante dem i staudebedet.

Man kan også vælge at pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan jo altid spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, hvis der kommer nattefrost.

Sæt årets sidste varmkompost

Lune efterårsdage bruges ofte til en oprydning i haven, og det giver nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.

I løbet af et par timer en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller det er vådt nok allerede. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastik, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, vil mange ukrudtsfrø og sygdomskim ødelægges.

Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Men det er ikke nødvendigt for at få en god kompost. Det giver bare en mere ensartet og lidt hurtigere omsætning. Omstikker man ikke kompostbunken, kan man til foråret hente kompost, der hvor den er tilpas omsat inde i bunken, men man kan blive nødt til at fjerne det øverste lag, som endnu ikke er omsat.

Det er vigtigt, at kompostbunken overdækkes, hvis indholdet når at omsættes i løbet af vinteren, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.

Forbered den lukkede kompostbeholder til vinterbrug

Den lukkede kompostbeholder skal helst være ca. en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren. Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden skal der være mange orm i kompostbeholderen, for at de er mange nok til at æde alt affaldet i den kolde tid. Fjern om nødvendigt det mest omsatte og læg den uomsatte del tilbage. Det mest omsatte skal lægges et sted, hvor det ikke udvaskes af vinterens rigelige nedbør. Enten tildækket eller i en bunke i drivhuset, hvis her er plads nu. Det kan være en fordel at have to lukkede kompostbeholdere, så man starter på en ny sidst på sommeren. Den fra året før vil så være komposteret til foråret.

Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge, for at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt. Og er de mange, ser det ud til, at de overlever bedre. Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen sidst på efteråret.

Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele fra efterårets oprydning til formålet.

Ny bog: Sylt! Tomat Chili

Mangler du ideer til at sylte dine chilier og tomater til spændende produkter til at bruge i eller til maden hen over vinteren, så prøv at se nærmere på Camilla Plums nye bog Sylt! Tomat Chili. Heri giver Camilla Plum sine bedste bud på syltning, tørring, saltning, fermentering og andre metoder, hvor tomater og chilier bliver til de skønneste marmelader, kryddersalte, chutneyer, pickles, saft, sauce og ketchup. Der er også gode anvisninger på, hvordan de kan anvendes i maden senere. En højaktuel bog.

Ny bog: Æbler. Dyrkning og sundhedsvurderinger

Det er tid at plante nye æbletræer i oktober og november. Men hvilke sorter skal man plante? Man kan gå på smagetur i venners og naboers haver og se, hvilke sorter, der trives lokalt. Eller man kan vælge nogle af de ret få sorter, der fås i de fleste planteskoler. Eller man kan gå en helt anden vej og læse om sortsafprøvninger af 135 æblesorter. Margit og Villy Mougaard, som driver Blomstergården med tilhørende pomet, har udgivet bogen Æbler. Dyrkning og sundhedsvurderinger og sensorisk beskrivelse, hvor man kan læse om erfaringer med dyrkning af de mange sorter og sorternes sundhed. Her kan man se billeder af sorten, se høsttidspunkt, hvor længe æblerne kan opbevares og ikke mindst en detaljeret vurdering af smagen. Det sidste hedder med et fint ord sensorisk beskrivelse, og de er lavet af Lisbeth Ankersen. Der er også en række opskrifter i bogen. Bogen er udgivet med støtte fra FødevareErhvervs landdistriktsmidler til Plantegenetiske projekter.

Send billeder ind af din høst – og deltag i en høstkonkurrence

Lige nu høster vi rigtig mange flotte afgrøder ude i vore haver – og der bliver taget mange billeder af de dejlige grønsager, frugt og bær. Signe og Marie fra PØ’s bestyrelsen har taget initiativ til en lille høst-konkurrance på vores Instragram. Du kan dele dine høstbilleder ved at skrive hashtagget #tilpø og #minhøst. Hver dag vælger de billeder ud, og deler via repost-appen på PØs instragramkonto. Midt i oktober trækker vi lod blandt billederne, og vinderen modtager et flot PØ-haveforklæde.

Vi har modtaget 35.000 kr i gavebidrag til Havenyt.dk

Tak for de mange gavebidrag her i september måned. Vi er både glade og stolte på en gang. Det er virkelig mange, som har sendt os gavebidrag, og vi ved fra små kommentarer i forbindelse med gavebidragene, at det er fordi vores arbejde her på Havenyt bliver værdsat. I alt har vi modtaget 35.820 kr i gavebidrag her i september. Og i foråret modtog vi 11.400 kr. Det er et rigtig godt tilskud til driften af Havenyt, så der også fremadrettet kommer mange nye artikler, svar og Ugens Havenyt. Forårsindsamlingen var rettet mod en mobilløsning, som er blevet sat i værk, så det nu er meget lettere at bevæge sig rundt på Havenyt med en smartphone.

Selv om indsamlingen er slut nu, kan man selvfølgelig stadig sende et gavebidrag til Havenyt.