Havenyt uge 25, 2015

Et par dage med sommer, det var dejligt at mærke varmen igen, men det blev kortvarigt, og nu er vi tilbage i en kølig dansk sommer, og i denne uge bliver den også med regn, regnbyger og blæst. Ikke ligefrem det de udplantede tomatplanter på friland har brug for. Så det er med at få dem bundet op og sat ærteris op snarest.

Det er meget forskelligt, hvor tør eller fugtig jorden er i de danske haver. Men mange haver især i den østlige halvdel af landet har i den grad brug for rigtig meget regn til kartofler, ærter, løg, hindbær og jordbær – og alt det andet, som dog klarer sig lidt bedre, da de er ved at have sendt rødderne nedad. Ikke mindst jordbærrene er vigtige – man kan nu plukke de første modne jordbær på friland.

Der har været en række somre, hvor tomaterne var lige så tidlige på friland som i drivhuset, men i så kold en juni kan man igen se, at der er en ide med at dyrke i drivhus – her trives tomat- og agurkplanterne rigtig fint. Der er ved at være de første agurker, og har man sået tidligt og haft held med planterne, har man måske allerede høstet en hel del. Og basilikum trives også bedre i drivhuset end på selv lune steder udenfor.

Åbne Havelåger – kig indenfor

I denne uge behøver du ikke kun at læse om at dyrke have – du kan komme på besøg i en de næsten 50 økologiske haver, som lukker havelågen op i denne uge. Anledningen er, at medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi gerne vil vise, at økologi er mere end det røde Ø-mærke, som i år har 25 år jubilæum.

Der er medlemmer mange steder rundt om i landet, som holder åben have, og som gerne vil fortælle om og vise, hvordan de dyrker deres have efter økologiske principper. Kig ind, gå en tur rundt og lad dig inspirere, og så har du mulighed for at få en snak med haveejeren og alle de andre, som kommer på besøg. En ting alle har til fælles, er glæden ved at dyrke egne afgrøder og blomster.

Du kan se de mange haver, som er med i Åben Havelåge i Havenyts arrangementskalender.

Krydderurter fra egen have

Friske krydderurter fra egen have er noget af det allerbedste. Dels er de friske og dermed mere aromatiske end købte, dels kan man hente den lille buket, man netop skal bruge, og endelig sparer man virkelig mange penge på at dyrke sine egen krydderurter.

Det er derfor oplagt at have alle de krydderurter i sin have, som man normalt bruger i madlavningen. Og hvis man har plads i haven kan man dyrke til at gemme. Der er en hel del krydderurter, som kan høstes og gemmes til vinter i fryseren. Lige nu står mange af dem store og flotte, og man kan høste et hold til fryseren. Det gælder dild, mynte, løvstikke og esdragon. Og snart kommer der måske også mere basilikum, end der kan spises fra dag til dag.

Har man endnu ikke et krydderurtebed, kan man sagtens nå at plante krydderurter ud nu og så f.eks. persille, dild og koriander. Basilikum dyrkes bedst i potter i drivhuset eller terrassen, men den kan også plantes ud på et beskyttet sted, når sommeren kommer for alvor med varmt vejr.

Et krydderurtebed er ikke kun et eldorado af smag for os, det er også et eldorado af pollen og nektar for havens insekter, og det ser man tydeligt nu, hvor timian og salvie står i blomst lige nu.

Vand nok til jordbær, hindbær og kartofler?

Selvom vi fik regn lørdag de fleste steder, så er det allerede pist væk. Tørkeindekset viser at i forhold til sidste uge, så er jorden mere tør. Det er værst i den østlige del af landet og langs kyster, hvor det er de gule, røde og orange farver, der dominerer.

Derfor skal man holde ekstra gode øje med, om der skal vandes i bedene med jordbær, hindbær og kartofler. Jordbær og hindbær skal have rigeligt med vand for at sikre bærrenes udvikling, og derfor skal man ikke vente til jorden er tør, den skal holdes fugtig. Også afgrøder som ærter, løg og knoldfennikel skal måske vandes. Det er let at se, om jorden mangler vand i dybden, når man graver nye kartofler op.

Prøv at føle efter i jorden ind omkring jordbærplanterne. Skal der vandes, bør jordbær vandes, så de kan nå at tørre inden aften, da man ellers risikerer, at man nok får store flotte bær, men med gråskimmel.

Der er i mange haver masser af hindbær i år, og hvis jorden ikke er fugtig i overfladen, så hold øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Måske har de allerede brug for en grundvanding nu, hvor bærrene skal til at vokse. Der vandes en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn i de kommende uger. Det er i øvrigt en god ide at jorddække hindbær for at minimere fordampningen fra bedets overflade. Her kan godt bruges grovere affald som f.eks. hækafklip. Check også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Også kartoflerne kvitterer med ekstra udbytte, hvis de ikke mangler vand. Om det kan betale sig i kroner og ører, afhænger af den lokale takst for vand, men det giver mere haveglæde, at haven er frodig og grøn. Igen – det er en god ide at jorddække, så vanding kan minimeres eller helt undgås.

Drivhuset trives

Selv om juni har været lidt kold indtil nu, så er der god vækst inde i drivhuset, hvor der bliver lækkert lunt, så snart solen er fremme.

Agurkerne sætter sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 2. blad, mens sideskud af 2. orden skal knibes over et blad. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om drivhusplanterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Det skal blive skønt med friske chilier, men der er lang vej endnu, medmindre man har sået meget tidligt. Det er vigtigt, at chiliplanter har begyndt at danne gode sideskud, inden de får lov til at sætte frugter, ellers har planten ikke kræfter til at udvikle ret mange frugter. Derfor kan det betale sig at nippe de første blomster af.

Bønner fås i forskellige typer og farver

Vi burde være i gang med at så bønner nu, men jorden er stadig mange steder lige lovlig kold endnu. Den skal helst op på 14°C, og det er den ikke alle steder. Hvis man har sået op til de varme dage i weekenden, har man måske held med at få en god fremspiring. Lad være med at så nu med udsigt til regn og koldt vejr. Når jorden er til den kolde side i juni, kan det bedre betale sig at så hovedafgrøden efter sankthans. En lille række til tidligt brug er dog altid en god ide – man kan jo altid nå at så om.

Men det er en god ide at have frøene klar den dag, hvor det er såvejr, og bønner er andet end den spinkle grønne bønne i dybfrostposen.

Bønner er andet end grønne buskbønner – dem i dybfrostposen. De lave bønner kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner.

Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner – de kan tit købes i indvandrerbutikker, men er også lette at dyrke i haven. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør derfor sås så snart som muligt. Flageoletbønne er en speciel type, hvor det også er de umodne, kogte bønnefrø, man spiser.

Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner. Borlottobønner er oftest til salg i form af stangbønner, men fås også som buskbønne.

Spis de små blade fra udtyndingen

Det er vigtigt at få tyndet alle de såede afgrøder til en passende afstand i rækken, så planterne kan udvikle sig til store og gode planter. Det er ikke mindst vigtigt i rækker med rodfrugter. Planterne bør først udtyndes, når de har 2–4 rigtige blade. Vand gerne efter udtyndingen. De borttyndede planter kan for en stor dels vedkommede spises – de små blade er fine i salater.

Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen. Så det er oplagt at spise bladene af de planter, man fjerner ved udtyndingen. De kan holde sig nogle dage i køleskabet. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.

Når man tynder ud i rækker med persillerod, kan man bruge bladene på de udtyndede planter som persille. Og små spæde gulerodsblade er også spiselige. Derimod bør man ikke spise blade fra pastinak.

Det kan også være ukrudtet, man spiser, f.eks. små blade af selvsåede amarantplanter, der skal fjernes alligevel. Og er der for flere tallerkensmækkere, der spirer frem, end der skal blive stående, så kan de små blade herfra også bruges til pynt i salatskålen sammen med små blade af appelsintagetes.

Hækklipning inden eller efter sankthans

Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning af de løvfældende hække, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. I år er de nye skud på hækkene så lange, at man har lyst til at klippe hurtigst muligt, og mange har allerede klippet i weekenden, kan man se på kommunens genbrugsplads. Men man kan sagtens vente til omkring 1. juli med at klippe de løvfældende hække, og hvis man satser på kun at klippe en gang, bør man vente lidt endnu. Klipper man nu, skal der klippes igen først i august. To gange klipning giver mere veltrimmede hække, men er et stort merarbejde. Men klipper man med håndkraft, er det lettere at klippe i mere bløde skud.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får for lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken. Det er især vigtigt ved buksbom, at der er rigeligt med vand i jorden. Buksbom skal klippes her i juni, selv om man næsten ikke nænner at klippe i de nye lysegrønne skud. Buksbom skal helst klippes i en skyet periode, da solskinsdage kan give bladsvidninger. Man kan evt. skygge de første dage efter klipning med fiberdug.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås i dag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe. Vil man bruge en elektrisk hækklipper, fås den i udmærket kvalitet med batteri, så man undgår elkabler.

Pas på fuglereder i hækken

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent.

Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

Hækafklip til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som der er i jorden, men som hurtigt fordamper på varme dage med sol.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at placere mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af stedsegrønne er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven. Det komposterer langsomt, og bl.a. taks og thuja indeholder spirehæmmende stoffer. Taks klippes først sidst i august.

Såning af overvintrende grøngødning

Hen mod sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning, og det er en god ide at så i denne uge, når der kommer regn efterfulgt at mange dage med regnbyger. Det lover godt for en god fremspiring.

Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

De kan sås under majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de samler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne. Kløver og sneglebælg skal dog ved 1–2 klipninger holdes nede sidst på sommeren under kål. I kålbede kan det afklippede lægges ind under kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan de vokse frit, når majshøsten er ovre.

Læs om etablering af grøngødningsbede i artiklen Såning af grøngødning.

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, korinander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er især frø af vårsalat og stedmoderblomst, men også overvintrede pak choi og mizuna er ved at have modne frø. Frø af kålfamilien kan det være en god ide at tildække med f.eks. fiberdug, da fugle ellers henter frøene.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre. De kan sås til overvintring i august måned.

Havrerodens og skorzonerrodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der ny små planter af sig selv.

Filtgalmider

På bladene på havens træer og buske kan der pludselig forekomme massevis af små udvækster. De kan være grønne og store som på valnøddebladene, eller små og måske endog rødlige. På blommer kan man også se galler på frugterne. Det er filtgalmider, som får bladene til reagere med disse galler. Selv om det ser voldsomt ud, er skaden som regel minimal.

Den uvorne have kan få medspillere

Haver bliver ikke altid, som vi går og drømmer om – så ville der ikke være så megen skvalderkål i danske haver. Faktisk er netop skvalderkålen ret flot lige nu i blomst. Og det er ok at have områder i haven, hvor man har givet op, og skvalderkålen får lov til at være. Faktisk trives gamle frugttræer udmærket sammen med skvalderkål, når den holdes slået efter blomstring og resten af sommeren. Det slåede kan man lade ligge som jorddække – eller bruge andre steder til jorddække. Brug det kun andre steder, hvis skvalderkålen ikke har nået at sætte frø.

Man kan pynte på uvorne arealer, hvor skvalderkål eller andet sejlivet ukrudt får lov til at husere. Katost er en fin blomst, som selvsår og kan finde fodfæste i andet ukrudt. En af havens flotte klokkeblomster, Campanula persiciflora kan også finde på at selvså uden for staudebedet, og den er flot sammen med skvalderkålens hvide lette blomster. Akeleje går heller ikke af vejen for at så sig selv sådanne steder, og snart skal akelejernes frøstande klippes af, og så kan man lægge dem ud til selvsåning i »vildnisset«. Påskeklokker klarer sig også i skvalderkål, når først de er etableret. Når først rabarber har kommet godt i gang, kan de også fint trives i et stykke med skvalderkål.

Se også artiklen Store stauder – de kan også klare at vokse i ukrudt.