Skadedyr og plantesygdomme
Filtgalmider
Eriophyes
Der findes mere end 100 arter af filtgalmider. De fleste fremkalder en nålefiltagtig belægning, som de skjuler sig under. Det kan se voldsomt ud, fordi misfarvning og misdannelser er meget påfaldende, men skaden er minimal. Visse arter får i stedet værtplanten til at danne hornagtige smågaller på oversiden af bladene, men heller ikke her er der tale om nogen påviselig skade.
Filtgalmider, Eriophyes macrorhynchus, har tvunget planten til at danne smågaller på oversiden af dette blad. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk
Niche i naturen
Hver af arterne har et særligt sæt af kemiske stoffer, som får værtplanten til at reagere ved danne netop den beskyttelse, som miden har brug for. Når først denne ændring i plantens stofskifte har fundet sted, fortsætter den uden midernes medvirken.
Miderne er selv byttedyr for rovmider, edderkopper og rovtæger på de tidspunkter, hvor de er fritlevende.
Et valnøddeblad set fra undersiden – her ses de filtagtige belægninger inde i de ophovnede pletter. Foto: Karna Maj
Livscyklus
Der kan være helt op til 6–8 generationer på ét år. Miderne begynder aktiviteten tidligt om foråret, når de voksne begynder at suge på de nye blade. Hunnerne lægger æggene på spidsen af helt nyudsprungne blade, og nymferne begynder straks at suge af bladene, når de er klækket. De voksne lever ca. 1 måned. Overvintringen sker som voksne, der gemmer sig i barkrevner og bag knopper.
Skadebillede
Filtgalmider fremkalder en række forskellige skadebilleder: krusning af blade (Citrus); bladgaller (Tilia); ophovnede pletter med filtagtig belægning på undersiden (Juglans); eller let ophovnede, filtbeklædte partier på undersiden af bladene (Prunus); misdannelse af frugter (Prunus). Planten fremkalder selv »filten«. Dette gør den, fordi miderne sprøjter et stof ind i bladcellerne, der stimulerer disse til at starte hårvæksten.
Et valnøddeblad angrebet af filtgalmider – bulerne har på undersiden en filtagtig belægning (se foto ovenfor). Foto: Karna Maj
Forekomst
Filtgalmider er nogle mikroskopisk små spindlere, der angriber en lang række planter.
Løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), el (alaskael, gråel, grønel, hjertebladet el, japansk el, oregonel og rødel), bøg (almindelig bøg og orientalsk bøg), ask (Fraxinus bungeana, almindelig ask, hvidask, mannaask, rødask og smalbladet ask), valnød (almindelig valnød, japansk valnød og sort valnød), Æble, prydæble (Malus × adstringens, bæræble, fujiyamaprydæble, japansk paradisæble, japansk prydæble, kaukasisk prydæble, manchurisk prydæble, sargentæble, skovæble, sødæble og Æble), poppel (Populus acuminata, amerikansk asp, balsampoppel, berlinerpoppel, bævreasp, canadisk poppel, gråpoppel, hybridasp, kinesisk poppel, rabarberpoppel, sortpoppel, sølvpoppel, vestamerikansk balsampoppel, virginsk poppel, vårpoppel og wilsonpoppel), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind) og elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm).
Forebyggende metoder
Filtgalmider flyttes til nye værtplanter af vind, insekter, fugle og mennesker. Ofte vil der med tiden finde en naturlig bekæmpelse sted, da der efterhånden vil indfinde sig blandt andet rovmider, edderkopper og rovtæger på de angrebne planter. Disse nyttedyr vil så begynde at udrydde filtgalmiderne.
Man kan selv gøre en del for at forhindre sommerens angreb ved at kalke stammer og grene grundigt igennem med hvidtekalk.
Metoder når planten er angrebet
Hvis man overhovedet vil gribe til at bekæmpe disse ret harmløse dyr, må det ske ved hjælp af rovmider, som udsættes i varme perioder af sommeren.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Solsikken
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Mider > Filtgalmider