Havenyt uge 24, 2015

Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk, jorddække både i blomsterbede, i køkkenhavens grønsagsbede og under frugttræer og frugtbuske. Væk er de nye sarte lysegrønne blade, nu er det hele sommergrønt og forårets løgblomster er væk. Det er grøn frodighed, farveeksplosioner af junistauder og duftende uægte jasmin.

Det flotteste lige nu er dog staudebedene, hvis man har alle de klassiske junistauder som bonderose, sibirisk iris, hvid okseøje, storkenæb af flere slags, akelejer, klokkeblomster og dagliljer. I krydderurtebedet blomstrer salvie, timian og purløg, som tiltrækker mange bier og insekter.

I køkkenhaven er masser af asparges, spinat, salat, purløg, dild og rabarber. Måske er de første jordbær ved at begynde at rødme, hvis man har en tidlig sort, og det er tid for at overveje, om man vil dele med solsortene, eller overdække bedene med net.

Der er i følge en afstemning på Havenyt en tredjedel, som har kunnet hente egne kartofler til Grundlovsdag – det fortæller, at mange satser på at få tidlige kartofler og virkelig gør en indsats for at få det. Har man sat kartofter midt i april under plast, er der ved at være fine små kartofler under.

Altafgørende lige nu er, at kartofler, jordbær, løg og ærter ikke mangler vand, da netop de fire afgrøder vil give et meget mindre udbytte, hvis de ikke kan optage vand nok netop nu, hvor de vokser og udvikler sig hurtigt.

Jorden er tør i øst og våd i vest

Store dele af Danmark er nu i gule til orange farver på DMI’s tørkeindeks. Det er især Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. På Fyn har de heller ikke fået ret megen nedbør, mens Jylland stort set er mørkegrøn.

I gul-orange områder mangler der vand i jorden, og de fleste udplantningsplanter står noget i stampe på grund af sol, varme og tør jord. Selvom vi har fået nogen regn, så er den her næsten allerede væk. Og planterne, ikke mindst de udplantede i køkkenhaven og nyplantede stauder, buske og træer har det svært. I de områder er det nødvendigt at gå fra at sjatvande med kande til at grundvande haven, så planterne kan gå ordentligt fat. ikke mindst jordbær, løg og kartofler skal bruge masser af vand lige nu

Heldigvis er haven stadig enormt dejlig med grønne træer og buske, stikkelsbærrene vokser, det er dejligt at kunne se, at der ansættes små æbler, pærer, blommer og kirsebær på træerne. I drivhuset er det hele lidt senere, men der er ikke så længe til nye lækre agurker, mens tomaterne er små og grønne endnu, og der er en månedstid til første røde tomat, medmindre man er startet meget tidligt.

Alle haveejere vil både gerne have sol og varme og regn. Regnen skal bare helst falde om natten. Lige nu er der først udsigt til en regnbyge i weekenden,hvor der også loves varmere vejr.

Planter har brug for masser af vand hen over sommeren

Vand fordamper hurtigt, når først solen skinner og det blæser. Mange planter er ikke veletablerede med dybe rødder endnu, og der er megen bar jord, så fordampningen er tårnhøj, indtil planterne dækker jorden, eller vi får etableret et godt jorddække.

Og kartofler, løg, jordbær, ærter, dild og salat må ikke mangle vand Udbyttet reduceres, hvis der ikke er vand nok. Salat bliver bittert og dild bliver småt og går i blomst. Ærter tåler heller ikke at mangle vand ret længe. Når der endelig kommer vand – eller man har vandet, gælder det om at forhindre, at vandet fordamper igen – for der er ikke de store regnmængder i vente, når man ser på vejrudsigten for de næste 14 dage.

Plant det sidste ud

Nu gælder det om at få plantet det sidste ud. Både sommerblomster, krydderurter og grønsager. Kommer der et par dage med overskyet vejr og måske regn, gælder det om at få plantet de sidste udplantningsplanter ud – og få efterplantet de steder, hvor noget er gået ud af tørke, katten har lagt det ihjel eller fasan eller rådyret har spist det.

Porrer udplantet efter grundlovsdag skulle ikke blive angrebet af 1. generation af porremøl, og er der ingen haver med porrer i lokalområdet, så slipper du måske også for 2. generation, da de ikke har haft værtsplanter i første omgang. Porrer kan man plante ud i hele juni, hvor der bliver plads.

I den solrige periode har det været fint at plante tomater, majs, selleri, agurker, græskar og squash ud. Har det lokalt været for koldt om natten til at plante de mest varmekrævende ud, så ser det ud til, at nattemperaturen fra weekenden alle steder bliver høj nok med min. 9–10°C. Og så må man slå til – planterne vokser ikke længere optimalt i for små potter. Vent dog med at plante chili ud til sankthans, de har det bedst i drivhuset lige nu. Basilikum skal også vente eller placeres på et lunt sted, gerne i en krukke eller bed med god læ.

Det er store planter, der plantes ud, så grav nogle gode store plantehuller og fyld dem op med vand, inden der plantes. Er jorden tør, så fyld op to gange, og lad det trække ned. Husk at nedsænke alle potter med udplantningplanter i en spand vand inden udplantning, så potteklumpen er helt vandmættet. Og vigtigst: Vand efter udplantning, så rødderne får god jordkontakt. Til sidst rives løs jord ind over vandingsområdet, så vandet ikke fordamper. Jorddæk evt. omkring planten

Når man planter ud, så skal man de næste par uger holde øje med planterne. Kommer der ikke regn i løbet af 3–4 dage efter plantningen, er man nødt til at vande inde omkring planterne – rødderne er et stykke tid om at komme i gang med at søge udad. Er der ikke kommet vand i løbet af en uges tid med sol, skal man overveje at grundvande – mærk med en finger rundt om planten.

Dejlige søde jordbær

Det er næsten ubeskriveligt så dejligt de første røde jordbær smager. Det er dagens højdepunkt i køkkenhaven at plukke årets første jordbær. Og snart kan der plukkes en stor skål jordbær, og her kan børnene også være med, hvis man forklarer dem, at jordbær skal være helt røde, inden de plukkes, og at de dårlige skal fjernes fra bedet, så de ikke smitter de andre bær.

Hold øje med om der er vand nok i jorden til, at de små grønne jordbær kan udvikles optimalt her og nu. Selvom det kun er få dage siden, det har regnet, så kan der allerede mangel på vand i jordbærbedet planternes rødder er kun i de øverst 25 cm. Jordbær er det bedst at vande om morgenen, så de kan tørre hurtigt, da fugtighed i længere tid giver risiko for mange bær med gråskimmel.

De dovne og gode metoder mod ukrudt

Det er altid bedre at forhindre ukrudt end at skulle hakke og luge. Bar jord mellem planterne øger ikke kun fordampning og dermed behovet for vanding, det giver også perfekte forhold for ukrudtsfrø til at spire. Og bar jord er der stadig meget af i junihaven. I den her uge kan vi få nogenlunde styr på ukrudtet på grund af den tørre jord, men så snart vi får regn, spirer ukrudtet lystigt i den fugtige muld, så der skal hakkes og fingerluges.

Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men endnu ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene kan ikke spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok. Og samtidig mindsker det fordampningen fra jordoverfladen og giver en dejlig fugtig jord helt op i jordoverfladen. Det er noget planterne sætter pris på.

Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække. Det er en god ide at så lige inden en god gang regn. Kløver spirer på 3–5 dage. Det kan sås, når hovedafgrøden lige har nået at etablere sig, dvs. de er begyndt at vokse og sætte nye blade. Vent ikke for længe med at så, så får undersåningen for stor konkurrence, når dens planter skal etablere sig.

Såning af de kuldefølsomme

Bønner, squash, asier og drueagurker skal ikke sås på friland, førend vi går med solhat og bare tæer fra morgenstunden. Det er den populære version, og sådan nogle dage har der vist ikke rigtig været endnu. Har man alligevel satset og sået bl.a. bønner på friland, så er der måske bønner på vej op, især hvis man har dækket med fiberdug. Men ikke alle er så heldige, måske er der kun få bønneplanter i rækkerne. Og det er ærgerligt især for stangbønnernes vedkommende, som helst skal i gang så tidligt som muligt, så man kan få en stor høst. I år har det virkelig kunnet betale sig at forkultivere et hold.

Dårlig fremspiring i bønnerækker

Når bønner sås i en rigtig varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter, men ofte er fremspiringen dårlig ved det første hold sået inden jorden er rigtig varm. Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.

Men den manglende fremspiring kan også skyldes at jordtemperaturen har været nede på 12–14° C i spiringsperioden, og massiv regnvejr eller havevanding er heller ikke det bedste for spirende bønnefrø. Det forklarer, at der i nogle haver måske ikke kommer ret mange bønner op i rækkerne, nogle kommer slet ikke, andre er halvædte eller ser miserable ud. Og at de, der kommer op, ikke er sprudlende planter, som vokser med lynets hast.

Jorden er nu mange steder stadig under 14° C, så det er antagelig bedst at vente en uge. I øvrigt kan man så bønner frem til juli, så vi skal nok nå at få bønner, men det bliver bare sent. Og det er rigtig ærgerligt, hvis man elsker friske bønner.

Hvis man vil så nu, er det en god ide at lægge frøene til forspiring, inden man sår dem på friland – og nøjes med at så lidt nu og hovedafgrøden om 1–2 uger. Når bønnerne er forspirede, undgår man også store spring i rækkerne. Bønner forspires ved at anbringe dem i et fugtigt gammelt stykke stof og lægge det i plastpose et lunt sted. Hold øje med, at der er en passende fugtighed – bønnerne suger en del vand. Bønner bør ikke forspires i vand, som man gør med ærter. Dæk med fiberdug både før og efter såning, så jorden bliver et par grader varmere.

Så eller plant nyt efter kartofler

Kartoflerne har haft gode vækstforhold, hvis de er blevet passet med vand. Hvis man er begyndt at grave kartofler op, får man hver dag et lille stykke bar jord, hvor man kan så en ny afgrøde. Det passer fint til med nogle dages mellemrum at så en ny række dild, salat, koriander, rødbeder, fennikel, eller hvad man nu har lyst til af de hurtigudviklende planter. Man kan også fint nå at så bønner eller plante porrer og et nyt hold spidskål ud.

Den ledige jord kan også bruges til såning af toårige som stedmoder, gyldenlak, studenternelliker samt til forkultivering af kålplanter til udplantning efter jordbær eller løg, når løgene høstes midt til sidst i juli.

Forkultiver til udplantning i juli

Allerede om et par uger høster vi de første friske løg i rækkerne. Man kan kun nå at dyrke tidlige bønnersorter og de hurtigudviklende sorter af spidskål plus grønkål og palmekål, og kun hvis de sås nu og dermed forkultiveres til senere udplantning.

Det er en fordel til udplantning i juli at have planterne i rootrainers eller 8–10 cm potter, så de har et godt rodsystem med, når de skal plantes ud.

Så grønkål i mellem løgrækker

Ved man allerede nu, at der skal plantes grønkål ud, hvor der står løg, kan man forsøge sig med at så mellem løgrækkerne. I et bed på 110 cm er der plads til tre rækker grønkål. De når ikke at blive helt så store som 2. afgrøde, så her kan satses på lidt mindre planteafstand med 30–35 cm mellem planterne.

Løgplænen kan slås

Har man en plæne med forårsløgblomster, så er den ikke særlig pæn lige nu, hvor græsset er på vej i blomstring og løgplanterne har slappe blade. Medmindre man har sene løgvækster – eller de skal stå og kaste frø for at give flere planter, kan man godt slå løgplænen i denne eller næste uge, lidt afhængig af, hvor nedvisnede løgplanternes blade er.

Græsafkllip, som ikke har nået at sætte frø, kan bruges til jorddække, f.eks. mellem jordbærrækker eller under tomat- og agurkplanterne i drivhuset. Det er allersidste chance for at jorddække i jordbærbedene, inden bærrene begynder at modne for alvor.

Man skal ikke fortvivle over, at løgplænen ser tør og vissen ud, når den er slået. Den bliver smuk grøn igen, men måske først efter en god gang regn.

Blomsterbede skal have den store tur

Nu hvor de sidste forårsløgblomster er ved at være visnet ned, kan de sidste slappe blade fjernes – og de er fine til at jorddække med i køkkenhave eller blomsterbede. Når man alligevel er i gang i bedene, kan man lige så godt benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Når jorden er gennemvåd efter en god gang regn, er det muligt at hive flerårigt ukrudt op med rode.

Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. med grov kompost eller dækbark. Kompost giver samtidig lidt næring til stauder og sommerblomster.

Hvis dækbarken også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et tykt lag dækbark er dog ikke en god kombination med små løgblomster som vintergækker, krokus og vintergækker, da de har svært ved at komme op igennem.

Nye stauder til haven

Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bl.a. iris, blodrød storkenæb, lærkespore, solbrud, silkepæoner, knopurt, nelliker og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.

Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der øjeblikkelig vil være der med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder.

En del af de flotte stauder og de toårige blomster kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv, og på nettet kan man finde mange spændende stauder i de mange staudeplanteskoler – se i forhandlerguiden.

De mest almindelige stauder kan man også finde ved at bruge Del Jorden, og så er der flere penge til at købe nogle af alle de spændende sorter, som frister.

Aspargesbillernes larver æder planterne

Har man aspargesbiller i haven, er de parat til at placere deres æg, når vi i løbet at det næste stykke tid, lader aspargesplanterne vokse op. Er man ved at etablere et aspargesbed, har man sikkert allerede set skaderne.

Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.

Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.

Det gode er, at man med en effektiv indsats gennem et par sæsoner, hvor de visne planter også ryddes og brændes i efteråret, kan komme billerne til livs.

Stikkelsbærgrene uden blade

Stikkelsbærrene er ved at være store nok til at plukke grønne bær til stikkelsbærgrød eller kompot. Men man kan få sig en slem overraskelse – grenene kan pludselig være næsten helt afløvede. Og ser man nærmere efter, er der larver i gang med at spise de tilbageværende blade. Det er en stikkende opgave at fjerne larverne, men heldigvis lader de sig falde ned på jorden, hvis man rusker i grenene. Gør man det dagligt, minimeres spiseriet, der er fugle og nyttedyr, som tager sig af de nedfaldne. Buskene skal nok overleve, også selv om larverne er på spil igen i sensommeren eller næste år. Se mere i artiklen Stor stikkelbærbladhveps

Ildsot og grå monilia

Ser man pludseligt opståede visne skud på frugttræerne, så skal der handles hurtigt. Det er antagelig enten ildsot eller grå monilia – i tørkesituationer kan det også være tørkeskade, men så tørt er det ikke i år. Truslen fra både ildsot og grå monilia er den samme, nemlig at sygdommen kan tage livet af træet på sigt, hvis man intet gør. Skuddene skal fjernes, og da det smitter, skal beskærer saksen desinficeres for hvert snit. De angrebne skud skal brændes, så smitten ikke spredes.

Hvordan bekæmper du dræbersneglene?

Og når nu vi er ved nogle af de mindre sjove ting i haven, skal vi også lige huske dræbersneglene. De skal bekæmpes hele året rundt af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter. Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt.

I denne uge kan du deltage i en afstemning om, hvordan vi bekæmper dræbersneglene i vores haver.

Kom løvstikke og persille i fryseren

Løvstikke står nu meterhøj og snart går den i blomst. Er du vild med løvstikke i maden, så pluk de store lækre blade nu og kom dem i fryseren. Husk at skrive, hvad det er på posen. Det er ikke så sjovt at komme til at forveksle med persille og komme det i en ret i de mængder, man bruger persille i.

Persillen er også på vej i blomst, og her kan man lige nu stadig finde brugbare blade. Normalt høster man persille til at fryse ned i sensommeren, men man kan godt fryse de bedste af persillebladene ned nu, inden de fjernes. De store blade kan f.eks. fint bruges i vinter til at fylde i en grydestegt kylling.

Lad persillen blomstre

Det er en god ide at lade en eller en hel række persilleplanter stå og blomstre. Insekterne elsker dem, og så kan du senere høste egne persillefrø. Kruspersille og glatbladet persille krydsbestøver, så vil du have frø kun af den ene type, så lad kun den blomstre i år. Næste år kan du tage frø af den anden type. Persillefrø bevarer spireevnen i flere år.