Havenyt uge 11, 2015

Sol hele dagen midt i marts og dejligt lunt – det er fantastisk, og det giver os vilde drømme om, at nu er foråret her for alvor. Vi får lyst til det hele: sætte kartofler, så gulerødder, plante georginer, beskære roser…

Men vi er kun midt i marts, og varmen varer desværre ikke ved, midt på ugen får vi nattefrosten tilbage, og efter weekenden er vi tilbage i et normalt martsklima med regnbyger og temperaturer om dagen lige omkring 5–7 grader og lidt lavere om natten, men nattefrost bliver der måske så til gengæld ikke noget af.

Haven er fantastisk lige nu med masser af fine forårsblomster både i dæmpede farver, som juleroserne står for, og farvebomberne, som krokus udgør i haverne lige nu. Og de første minipåskeliljer er sprunget ud på lune steder, og varmen har nærmest fået påskeliljerne til at eksplodere i vækst, så de står med store knopper. Varmen har sat gang i væksten, men jordtemperaturen er alligevel kun ca. 5–6°, og den vil falde igen når nattefrosten er tilbage. Det sætter grænser for, hvad det er en god ide at lave ude i haven. Men der er masser af ting at gå i gang med.

Til gengæld så spirer og gror det inde i vindueskarmen, så det er en ren fornøjelse. Og her midt i marts er det igen tid til at så flere frø. Og så skal der sættes kartofler til forspiring – det er nu 3–4 uger til de kan lægges ude i haven uden beskyttelse.

Kan det betale sige at så og sætte kartofler nu?

Hvis man ikke kan holde sig fra frøene i de her lune dage, så er det bedst at så et bed til med gulerødder, bredsået spinat og nogle rækker persille. Det er for tidligt at sætte kartofler under plast.

Det er både sjovt og lærerigt at afprøve naturens grænser for at få planter til at spire og vokse i ydersæsonerne. Man skal bare være forberedt på, at det kan gå galt.

Vi kender godt spiretemperaturerne for de enkelte arter, og ud fra dem er det nok spinat som har størst chance for at spire under fiberdugen. Persille spirer altid fint, når det sås her i marts måned, men det kan tage lang tid. Men måske når gulerødderne også at få så megen varme under plastdækket, inden det bliver koldt igen, at de spirer, og så overlever de nok også under fiberdug – medmindre vi får sne og frost.

Vil man dyrke meget tidlige kartofler, er det bedst at forspire dem indenfor i potter, og når vi når et par uger længere frem, kan de udplantes ud under tunnel med fiberdug over. Eller man kan vente tålmodigt på, at jorden ude under plasten bliver 8° varm som døgngennemsnit, og så sætte direkte under klar plast.

Klogest at blive på havedydens smalle sti

Mens vi venter på at det stabile forår kommer, er det en god ide luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roser eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse for alvor.

Netop nu har brændenælderne et begrænset rodnet, så det er den allerbedste tid at gå i krig med et stykke, som er groet til med brændenælder. Et mælkebøttejern er godt at have med rundt i haven, for mælkebøtterne vokser allerede. Så snart jorden er bekvem og kan løsnes uden at klæbe til spaden, er det perfekt at bekæmpe skvalderkål. Et rodnettet meget massiv, må der graves med spade, eller er det bedst at løsne med en gravegreb. De rodstykker, som man ikke får med, vil afsløre sig selv om nogle uger ved at danne nye planter, som let kan hives op.

Vi er nu så langt henne i marts måned, at vi med den gode lune vejrudsigt godt kan gå i gang med at fjerne den visne staudetop, så vi bedre kan nyde forårsblomsterne. Nogle stauder og krydderurter er begyndt at skyde i det meget lune forårsvejr, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud. Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk esdragon, så ved disse planter skal man ikke fjerne dækket helt, måske tværtimod lige lægge en grangren over som værn mod nattefrost og den skarpe forårssol.

Hvis man har arter, som man gerne vil have til at formere sig ved selvsåning, og de spirer frem her i forårsmånederne, bør man vente med at kultivere i bedene, hvor der gerne skulle komme nye små planter frem. Lige nu kan man se, hvordan erantis spirer frem. Der er 4 år fra fremspiring til erantis kommer i blomst. Læg mærke til de små blade i forskellige størrelse – det er planter på forskellige alderstrin. Også under juleroserne kan der stå små selvsåede planter – eller de er på vej.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man blomsterknopperne.

Man kan så småt begynde at køre kompost ud på bede med hvidløg, bede til tidlige kartofler og rabarberbed, bede med frugtbuske og staudebede. Alle disse steder får planterne hurtigt brug for næring.

Vinterdække og kompost

Har man tykke lag med vinterdække på bedene, så er det en god ide at fjerne det meste nu, så der kun er et meget tyndt lag tilbage, da solen ellers ikke kan komme til at varme jorden op og tørre den. Hvis man først skal så eller plante på et bed i maj, kan man godt lade vinterdækket være på bedet lidt endnu.

Der er nogle få steder, hvor man skal overveje at tilføre lidt kompost. Det er til hvidløg, efterårssatte stikløg, overvintrede små kålplanter til tidlige kål og til rabarber. Alle disse har stor tilvækst tidligt. Kompost kultiverer man normalt ned i det øverste jordlag, hvis den er til at kultivere i. Kan jorden ikke kultiveres, må komposten lægges oven på jorden.

Gå kun i jorden, hvis den er bekvem

Jorden i haver med let jord er mange steder rigtig fin at bearbejde lige nu, mens den i haver med mere leret jord ikke er bekvem endnu. Kan jorden bearbejes, er det en god ide at ordne bede både i prydhave og i køkkenhaven. I køkkenhaven er det især bede med flerårige urter, asparges, hvidløg og jordbær, som kan luges og kultiveres nu. Asparges bør kun bearbejdes i overfladen. Også bede med frugttræer og frugtbuske kan rengøres og kultiveres nu, hvis jorden falder godt for hakke og kultivator.

Det kan også være en god ide at begynde at klargøre de bede, hvor der senere skal lægges kartofler og løg. Hvis vi er heldige med vejret i år, kan det blive aktuelt allerede en uge ind i april.

Foråret spirer og gror i vindueskarmen

Tomatfrø plejer at være hurtigt til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun få dage fra såning og til kimplanterne er på vej op. Er der noget dejligere end grønne små tomatplanter – og tanken om, at en lille plante vil komme til at levere mange kilo solvarme tomater?

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud, inden de får ordentlig gang i livet. Det kan være en god ide at spraye i kimplantestadiet i stedet for at vande.

Hver uge bør man overveje, om der er ny arter, der skal sås. Her midt i marts skal man have sået de sidste tomater, tomater til friland kan evt. vente 1–2 uger, hvis man ikke har et drivhus til at placere dem i, når de bliver for store til vindueskarmen. Knoldselleri, bladselleri og et tidligt hold knoldfennikel bør også sås nu. Det er en god ide at kigge alle frøbreve med sommerblomster igennem, og se efter om der er nogen, som skal forkultiveres i marts. Lathyrus er det en god ide at så allerede nu, så man får maksimal fornøjelse af dem.

Forkultivering kræver en vis mængde lys og varme

Vi er nu midt i marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslyset, hvis de placeres i et lyst vindue. De nyspirede plantere skal stå lyst, men ikke i et brændende varmt vindue, som et stort sydvendt vindue uden ventilation kan udvikle sig til på en martsdag med sol fra morgen til aften. Her kan små kimplanter bukke under af for megen varme.

Har man vinduer med knap så meget lys, f.eks. et gammeldags dannebrogsvindue, og hvis der er et bredt tagudhæng, er et sydvendt vindue sikkert fint og ikke for varmt. Kimplanter har det ofte bedst i sydøst eller sydvest vendte vinduer. Selv et mere nordvendt vindue kan være et rigtig godt sted til kimplanter, hvis det er et stort, meget lyst vindue. I marts kommer 40% af lyset fra nordhimlen. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende. Senere, når planterne er godt i gang med at udvikle første hold blade, er de ikke så sarte, og da har de brug for alt det lys, de kan få. Men undgå brændende varme vinduespartier – måske kan man afhjælpe det med ventilation. Er der en radiator under vindueskarmen, kan det være en god ide at lukke for den på varme solskinsdage.

Hvis man ikke har et egnet vindue og gerne vil forkultivere sine egne planter alligevel, så kan man overveje at give tilskudslys. Husk tilskudslys skal være såkaldt plantelys – husets almindelige belysning dur ikke. Vælg LED lys, da det er billigt i drift. Fra april er der lys nok til, at både øst- og vestvendte vinduer også kan bruges, og i april er der ofte også mulighed for at sætte planterne på dagophold på lune dage i drivhuset, hvis man har et sådant.

Lyset er dog ikke det eneste afgørende, men det er den væksbegrænsende faktor i marts. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men selvfølgelig er der en nedre grænse. Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18° C under opvæksten. Hvis det er muligt, er det en god ide at lukke mest muligt ned for radiatoren under det vindue, hvor de små planter står i marts måned, da de ellers får for meget varme i forhold til lyset. Salat og kålplanter har det bedre ved 10–15° C.

Læggekartofler skal sættes til spiring

De tidlige kartofler skulle gerne begynde at have pæne spirer. Pludselig kommer foråret og varmen i april, og så kan jorden blive varm nok i løbet af 1–2 uger. Især hvis man har lagt plast over bedet ude i køkkenhaven.

De middeltidlige og sene sorter skal købes og lægges til spiring nu – de tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er sidste halvdel af april. De placeres lyst og ved en temperatur på 15–18° C og i et til halvandet lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægningen.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Plantning af barrodede hækplanter haster

Vinteren har haft mange frostfri perioder har, og det har været muligt både at plante ny hækplanter og skære gamle hække tilbage. Har man ikke nået det, må man tage stilling til, om man skal forsøge at nå det i denne uge eller vente til senere.

Bortset fra styning, som skulle være sket i januar, så er det faktisk bedre for træerne, at beskæringen udføres i juli–august end her i foråret, så det bør udsættes.

Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale. Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt. Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren. Den kan ikke være alene hjemme i 3 uger i en varm og tør sommerferie. Det er sidste chance nu at plante ny løvfældende hæk, og optimalt er det ikke.

Roserne – kan man plante og beskære nu?

Roserne skyder allerede på grund af det lune vejr, men man bør ikke beskære endnu. Først sidst i marts bør man beskære dem, hvis der fortsat ikke er udsigt til vintervejr. Og kun de mere hårdføre sorter. Resten skal vente til i april.

Derimod er det fint at plante barrodede roser i marts. De kommer meget bedre igang end de roser, som man kan købe i potter senere på foråret. Barrodede roser er meget kraftigere end potteroser. Læs mere i artiklen Plant barrodede roser.

Beskæring af hindbær og brombær og vin

Ser man efter, vil man opdage, at knopperne på hindbær er begyndt at blive grønne. Det gælder i øvrigt også stikkelsber og solbær. Og det er jo dejligt, at de allerede er ved at springe ud, så haven snart kan få et grønt skær.

Men det fortæller også, at det er på høje tid at få beskåret efterårshindbær, brombær og vin, hvis man ikke allerede har fået gjort det. Læs mere i artiklen Beskæring af hindbær og brombær.

Drivhuset skal vaskes og klargøres

Hvis man ikke allerede har fået gjort drivhuset rent, så er det ved at være på tide, hvis der skal forkultiveres planter herinde eller dyrkes tidlige afgrøder frem til maj, hvor tomater, agurker osv. skal bruge pladsen.

Det er en god ide at vælge en mild dage til rengøringen, da man ikke undgår at blive lidt våd, og hvis der er planter i drivhuset er det også bedst med en lun og ikke for blæsende dag, hvor de kan flyttes udenfor imens. Ellers skal de dækkes af, da de ikke tåler sæbevand på bladene.

Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter og gamle plantesække i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende spuling med masser af koldt vand.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost. Jorden ude i haven er så god lige nu, at man godt kan hente frisk jord udefra lige nu. Husk at tage jord fra et sted, hvor det er flere år siden, der har været dyrket agurk, tomater og kartofler.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevander til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet – og ikke kun i overfladen.

Sidste chance for at sætte fuglekasser op

Det er ved at være allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op – fuglene går snart i gang med at yngle.

Efterse også de nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang. Stærene sørger selv for at ekspedere gammelt redemateriale ud – de er heldigvis endnu ikke ankommet til det kolde nord.

Det varme vejr har fået fuglelopperne til at være særdeles aktive – man kan se dem sidde rundt om indgangshullet til fuglekasserne. De kan gå på dig, når du renser kasser, og kan overleve flere uger, hvor du kan blive bidt. Det kan være en god ide at smide tøj til vask og gå i bad, hvis man er blevet fyldt med fuglelopper. Det undgår man, når man renser i vintermånederne.

Ny bog: Den indendørs køkkenhave

Hvis man ingen have har, så kan man alligevel godt blive selvforsynende med ikke blot mikrogrønt, spirer og skud, men også dyrke mange forskellige grønsager i vindueskarmen. Og meget mere end de fleste forestiller sig ifølge den netop udkomne bog: Den indendørs køkkenhave, skrevet af Elizabeth Millard, som er er biodynamisk landmand og dyrker selv grøntsager både udenfor og indenfor på gården Bossy Acres i Minnesota. Udfordringen er lys og luft, og her gives der gode råd til regulering med ekstra lys og ventilation. Og så selvfølgelig gode råd om hvilke arter, der kan dyrkes indenfor og hvordan, bl.a. krydderurter, salater og svampe.