Havenyt uge 43, 2014

Vi har et helt utroligt mildt efterår uden nattefrost, og det betyder, at ude i vores haver stadig er georginer, dild, tomater og alt det andet, som ikke tåler frost. Men det giver også problemer, som vi ikke har i mere kølige og tørre efterår. De fugtige og lune oktoberdage betyder, at svampesygdomme og gråskimmel trives rigtig godt, salat og knoldfennikel går i stok, og der optræder stadig grådige kållarver.

Det lune vejr betyder også, at græsset stadig vokser og skal slås, samtidig med at de først blade begynder at hvirvle ned og lægge sig på græsset. Det er sjældent, at vi slår græs midt i løvfaldet. Og så sent på året er det svært at få græsplænen helt tør til slåning, da solen står lavt, og der hele tiden kommer regnbyger forbi.

Det lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for denne sæson. Men så meget mere grund er der til at nyde de dage, hvor vi kan være ude i haven og få plantet, luget, vinterdækket og ryddet lidt op inden vinter. De sidste vinteræbler skal også plukkes.

I køkkenhaven er der her sidst i oktober masser af vintergrønsager at hente, og i kasserne ligger både de spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug. Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide – det bliver tidligt mørkt nu. Og fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden slutter. Det giver færre timer til at gå i haven, og det er svært at arbejde i haven tidligt på dagen, da der de fleste nætter falder rigeligt med dug.

Fugtigvarmt efterår giver problemer

Vi er på vej mod den varmeste oktober nogensinde, og det er dejligt med en mild oktober, hvor vi har haft dage med sommerlige temperaturer.

De varme dage har betydet, at knoldfennikel og salat er på vej i stok i stor stil. Selv de senest såede hold knoldfennikel, som normalt ikke går i stok overhovedet, nu er begyndt at gå i stok også. De salat, som normalt ville stå med lækre sprøde hoveder helt til frosten kom, er nu ved at gå i stok. Det fugtige vejr får spidskål til at sprække i større omfang end normalt.

Kålsommerfuglene har også været aktive længe, og man kan endnu finde kolonier af kållarver af stor kålsommerfugl, som æder med glubende appetit af kålbladene. Det betyder ikke så meget for hovedkålene, som er store og flotte allerede, men de skal fjernes hurtigst muligt på rosenkål, som skal vokse længe endnu, og på grønkål og palmekål.

Men det er ikke uden problemer med varme i efteråret, hvor vi også har haft både dage og nætter med 100% luftfugtighed. Det giver grobund for gråskimmel, og det kan ses på bl.a. tomater og hindbær. Mange tomater er også ødelagt her i efteråret af kartoffelskimmel. Der er også omfattende angreb af svampesygdomme, bl.a. selleribladplet og persillebladplet. Meldug er også udbredt på de ellers så flotte morgenfruer, så de ikke er så gode til buketter.

I de afhøstede kartoffelbede kan man se spirende kartoffelplanter, og det har den fordel, at man kan grave dem op nu, så man ikke får dem som ukrudt næste forår. Det er dog knap så godt, hvis man endnu ikke har fået gravet vinterkartoflerne op. Der er dog forskel på, hvor let de forskellige kartoffelsorter spirer. Sofia, Æggeblomme, Asparges er blandt nogle af de sorter, som er set spire.

Skal man se på haven i sin helhed, så er det varme vejr ikke kun en gevinst i køkkenhaven, da de planter, som stadig vokser, faktisk vokser godt i køligt efterårsvejr. I prydhaven kan man glæde sig over, at sommerblomsterne stadig står, men regn og blæst tager pynten af især georginerne. Og den fraværende nattefrost betyder, at mange træer og buske slet ikke får så flotte høstfarver, som vi ellers plejer at nyde på det her tidspunkt.

Fra sommer- til vintergrønsager

Det lune vejr betyder til gengæld, at der stadig er tomater, der modner i drivhuset, og dilden har ikke været flottere i år end nu. Måske kan der stadig findes et par håndfulde friske bønner, eller et hold bønner, som er vokset videre og her udviklet frø, som kan tages ud og bruges til f.eks. chili con carne. Men det er de allersidste sommergrønsager – planterne er ved at holde op med at producere. Lige bortset fra dild, der vokser som besat her i efteråret – lige til frosten indhenter den. Dild kan fryses ned til vinterbrug.

I oktober er det tid til at begynde at glæde sig over alle de dejlige vintergrønsager. Store flotte kål, ranke porrer og masser af rodfrugter i jorden. Og med det milde vejr, der loves i den kommende uge, behøver man ikke at spekulere på at høste eller dække vintergrønsagerne endnu – de vokser fortsat. Det gælder bare om at nyde alle de friske grønsager. Og hvis man har tid til det, så er det nu, inden frosten kommer, at der skal syltes rødbeder. Hvis der er masser af persille, kan det også være en god ide at fryse persille ned til vintermånederne.

Efterårsbær og -frugter i haven

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel – for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende. Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.

Har man ingen prydbær i haven, kan man overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven og nogle, der giver føde for fuglene.

Men man kan også gå efter spiselige frugter på dekorative træer og buske. Man kan finde i inspiration i folderen Dekorative træer og buske med spiselige frugter. Den kan downloades gratis.

Nye træer, buske og hække skal planlægges

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med dette til bladene er faldet af.

Hvis man skal plante ny hæk i haven, er det en god ide at vælge sin hæk med omhu. Man bør overveje, hvilke gode arter, der kan komme i betragtning. Om det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, om den skal være løvfældende eller stedsegrøn. Man kan også overveje arternes værdi for fugle og insekter, dvs. blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om det giver gode redemuligheder for havens fugle.

Plantning af hække

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker. Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de faktisk lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække. Man kan dog være lidt skræmt af den nye sygdom buksbokskimmel, som kan få buksbomhække til at visne lynhurtigt.

Hvis man skal plante ny hæk, kan man vælge en billig løsning med små/unge planter til en lav etableringspris, større/ældre planter, eller færdighæk til en høj pris. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få lukket for indsyn i haven hurtigt.

Hækplanter findes i flere højder, men prisen afhænger altid af højde og kvalitet. Der fås både barrodede og pottede hækplanter. Der er et mærkningssystem som angiver formeringsmetode, alder og højde. Højden angives i cm og typisk i disse intervaller: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm. Planternes alder angives med tal, adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet, og det sidste hvor mange år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/½/50–80 – planten er således ikke sået, men har stået som priklet i et år, udplantet i to år og er nu mellem 50 og 80 cm høj. Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante. Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år og sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Antal planter pr. m er helt afhængig af art.

Nyplantning af træer og buske

Løvfældende træer og buske i potter kan plantes nu, men rodsystemet er lille, så planten kan komme til at mangle vand frem til løvfald, selv om man vander plantehullet godt, og selv om man synes, at der regner rigeligt. Hold øje med fugtigheden helt inde i potteklumpen.

De løvfældende træer og buske, der skal flyttes, eller som købes som barrodede, skal ikke plantes før omkring eller lige efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god ide at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end i november.

Hvis man går med planer om at flytte større træer og buske på over et par meters højde, så skal man ud i helt andre overvejelser, da man så er nødt til at flytte planten med rodklump. Læs mere herom i artiklerne Flytning af større træer og Flytning af store træer.

Plant træer og buske med efterårsfarver

Efteråret kan være en lidt trist tid i haven, hvor bladene på havens træer og buske visner og falder af. Nogle af dem får flotte efterårsfarver, og det giver liv i haven. Hvis man gerne vil have en spændende have, så er det en god ide at overveje at vælge træer og buske med efterårsfarver, hvis der skal plantes nyt. Eller man kan skifte ud, hvis der er mindre interessante træer og buske i haven.

Se forslag til træer og buske med høstfarver, som i størrelse egner sig til at blive plantet i haver.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god ide at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. Man kan også skele til, om blomsterne indeholder megen nektar og honning til glæde for insekterne.

Pas på ikke at få dræbersnegle ind i haven

Der findes stadig en del haver i Danmark, som ikke har dræbersnegle endnu. Er du så heldig, så husk at sikre dig, at du ikke hjemfører små dræbersnegle eller snegleæg, hvis du tager planter med fra andre haver. Og for den sags skyld også planteskoler – her er der få, som tør kalde sig sneglefri. Du bør efterse rødderne meget omhyggeligt, og hvis du finder snegleæg eller helt små snegle, kan du skylle rødderne helt fri for jord, inden du tager planten med fra haven. Planter har selvfølgelig ikke godt af den behandling, men vil som regel overleve, og det er bedre end at få dræbersnegle ind i have og lokalområde. Du har også et ansvar overfor dine naboer i den henseende.

Hvidløg skal i jorden

Hvis man endnu ikke har sat hvidløg, så er det ved at være på tide, hvis de skal nå at danne rod, inden vinteren sætter ind. Det er nu så sent, at de ikke burde kunne nå at sætte top inden vinter, men bliver november og december lune, så kan det ske. Det er bedst, at de først kommer op med grønne blade i det tidlige forår, men de går ikke til i løbet af vinteren, selv om de når at komme op sidst på året.

Det er en god ide at være kritisk, når man vælger hvidløgsfed til at sætte. Løgene skal være sygdomsfri og pæne, og man skal kun bruge fejlfri fed og undgå meget store fed, hvor der er mistanke om, at der indeni skallen er flere fed. Disse »dobbeltfed« er det bedre at bruge i mad. Det er især slangehvidløg, der her en tilbøjelighed til at danne dobbeltfed.

Tjek æblekasserne for rådne æbler og musebesøg

Det er en god ide at tage vare på de æbler, man har liggende i kasser til senere brug.

Der har i år været mange æbler angrebet af gul monilia, og det fortsætter i kasserne. Da de rådne smitter andre æbler, de rører ved, gælder det om at få dem fjernet hurtigst muligt. De rådne æbler udskiller desuden et meget højt niveau af ethylen, som fremmer modningen af frugter og grønsager. Og det er ikke ønskeligt i et frugtlager, hvor æblerne gerne skal holde sig friske længst muligt.

Mus er et andet problem i æblekasser. Det gælder om at få sat æblekasserne op på noget, som musene ikke kan komme op af. Et godt råd er at sætte dem på et bord med en »dug« af plast hængende løst ud over bordkanten hele vejen rund. Den løsthængende kant skulle musene ikke kunne forcere.

Lav status over køkkenhaven 2014

Måske hænger der stadig lidt små cherrytomater, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rød. I køkkenhaven er er snart kun vintergrønsagerne tilbage. Vi er langsomt ved at afslutte sæsonen, der mangler reelt kun at høste eller dække afgrøderne godt mod frost. Heldigvis kan der endnu være en hel del uger tilbage, inden vinteren sætter ind for alvor, og der er grund til at dække.

Men inden vi erklærer os færdige med årets køkkenhavedyrkning, er det en god ide lige lave status over årets dyrkning. Vi skal lige en tur rundt og skrive ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik, om vi kunne lide de grønsagssorter, vi har dyrket, om vi fik dem spist, eller de står urørte. Det er også en god ide at lave en vurdering af, om det antal m række, vi har dyrket af de forskellige salgs grønsager var for lidt, passende eller for meget. Vintergrønsagerne må vi selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er vi allerede ved at glemme det.

Alle disse oplysninger er særdeles vigtige at have i vinter eller til forår, når køkkenhaven 2015 skal planlægges. Vi kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu. Beskriv også sommeren 2014, så du om et par kan se, at disse erfaringer gælder for en god sommer med masser af sol, men til den tørre side.

Status over sommerblomster i 2014

Der er efterhånden ikke så mange blomster tilbage i haven, men så meget mere nyder man de sidste glimt af sommerblomsternes farverige verden. Også her er det en god ide lige at stoppe op og overveje sommeren, der gik. Hvilke sommerblomster var gode i år, og hvilke skal skrives på listen til at komme med i haven til næste år. Man har sikkert også i andre haver set sommerblomster, måske med en speciel blomster- eller bladfarve, som man gerne vil have næste år. Det er nu, man skal huske at spørge, hvad det var for en sort. Om nogle måneder er det allerede gået i glemmebogen hos mange haveejere. Det er godt at gøre sine notater, så de kan findes frem, inden der skal bestilles frø.

Det er ved at være sidste chance for at høste frø af egne eller andres sommerblomster – det skal gøres på en god tør dag. Husk at det kun er frøægte sorter, der giver samme flotte planter, og kan de have krydset med andre sorter af samme art, så er man ikke sikker på blomsterfarve og udseende. Det samme gælder F1 sorter – her er det bedre at købe nyt frø næste år.

Efterårsbuketter

Med stadig mere tid indenfor, får vi også lyst til at pynte op med blomsterbuketter, men det kan være svært at finde noget i en efterårshave, som kan blive til en flot buket. Men det handler om fantasi – om at bruge det, man kan finde i have og natur, og huske, at det er en efterårsbuket. Sommerhalvårets blomster er væk – eller de ser lidt bedagede ud af blæst og kulde. Lige nu er der masser af fine grene med bær og løv med lidt eller megen efterårsfarve. Og så kan man godt flette de sidste georginer og efterårsstauder ind, selv om de ikke er på toppen mere. Hvis man ikke er så god til at se mulighederne, så kan man finde inspiration i de mange bøger med blomsterbinding. De professionelle kan få det mest utrolige ud af årstidens muligheder, f.eks. hortensiablomster i forfald, brombær som ikke modnede, perikon, kvalkved osv. Måske skal man også overveje at plante nogle af de planter, som netop er fine til buketter i efteråret. Find også inspiration til flotte dekorationer i kategorien Blomster og dekorationer, bl.a. Se hvordan den flotte novemberbuket bindes

Bliv Haveambassadør i foråret 2015

Drømmer du om at sætte gang i dit lokalsamfund? At sætte byen i blomst? Gøre de grå hjørner spiselige? Lave lokale mad-bytte-markeder? Skabe fællesskaber der deler frø, planter og viden? Måske sætte gang i en lokal frøbank? Tage spadestikket til en skolehave, eller måske en terapihave?

Nyder du at stikke fingrene i den økologiske muld, og lade din mad gro frem? Og har du lyst til at bruge havens rummelighed til at skabe nysgerrighed, lokale fællesskaber og handlekraft?

Så meld dig som Haveambassadør! Over fire weekender deler vi viden og erfaringer, så vi sammen kan få det lokale til at blomstre.

Sådan lyder invitationen fra Sandra Villumsen, som er projektleder på Haveambassadørkurset for Landsforeningen Praktisk Økologi. Hun oplyser, at der stadig er ledige pladser på PØ’s andet Haveambassadørkursus, som starter d. 30. januar 2015. Ansøgningsfristen er 30. oktober 2014.

Læs mere om kurset og find ansøgningsskema