Skadedyr og plantesygdomme

Buksbomkvistdød

Cylindrocladium buxicola

Buksbomkvistdød er en meget smitsom sygdom på arter og sorter af slægten Buksbom. Den angriber først bladene og trænger derfra ind gennem skuddet til grenene og når til sidst helt ned til rødderne. Der er ikke konstateret dræbende angreb, men sygdommen baner ofte vej for en anden svampesygdom ved navn buksbomgrentørre (Volutella buxi), som kan aflive planterne helt.

På Sofiero slott och slottsträdgård konstaterede man i sommeren 2011 meget alvorlige angreb af buksbomkvistdød. Foto: Sofiero slott och slottsträdgård

Niche i naturen

Svampen kendes kun som parasit på Buksbom og Kødbær, men det er muligt, at dens kønnede stadium, der endnu ikke er artsbestemt, kan leve som rådsvamp i jorden.

Livscyklus

Buksbomkvistdød spredes som sporer gennem luften. Hvis de lander på buksbomblade, og hvis bladene er fugtige gennem mere end tre timer, spirer sporerne og indleder angrebet. Hvis bladene stadig er fugtige to timer senere, trænger infektionen ind i bladet og spredes derfra gennem stænglerne til rodhals og rødder.

Svampen kan spire ved temperaturer helt ned til 5°C, men har det bedst ved ca. 25°C. Ved 30°C standser væksten, og ved temperaturer over 33°C dør svampen. Da den danner hvilelegemer inde i de angrebne blade, kan den dog overleve i disse blade eller i jorden i op til fire år.

Når angrebet har godt fat, dvs. efter ca. 7 dage, danner svampen en hvidgrå skimmelbelægning på undersiden af bladene. På den dannes de nye sporer, som spredes via luften, via vandstænk eller på tøj og redskaber.

Skadebillede

Det første tegn på et angreb af buksbomkvistdød er, at bladene får små, brunlige pletter med mørk rand. Efterhånden blegner hele bladet, indtil det visner og falder af. I mellemtiden er svampen nået ind i skuddet, som også visner og dør. De ældre grene får langsgående, mørkebrune til helt sorte revner og striber, der når fra toppen til rodhalsen. Ved rodhalsen kan der dannes sårvæv, som minder om et angreb af knoporm.

Det er et sørgeligt syn, når flotte grønne buksbokhække går helt ud som her på Sofiero, hvor man i efteråret 2011 måtte gå i gang med at fjerne udgåede buksbomplanter flere steder i den flotte park, hvor der er mange buksbomhække og klippede figurer. Foto: Sofiero slott och slottsträdgård

Forekomst

Svampen er meget nøje knyttet til arter og sorter af slægten Buksbom. Af arter kan nævnes Buxus sempervirens, B. microphylla, B. sinica. Men den kan også angribe planter af den nærtstående slægt Kødbær, Sarcococca. Der er ikke nogen buksbomsorter, som er fuldstændigt immune overfor svampens angreb, men det viser sig dog at der er betydelige forskelle mellem deres modtagelighed. Sorterne ‘Arborescens’, ‘Elegantissima’ og ‘Herrenhausen’ samt Buxus micorphylla-sorten ‘Faulkner"’ har vist sig mest modstandsdygtige.

Forebyggende metoder

• Foretræk de mest modstandsdygtige sorter
• Sæt nyindkøbte planter i karantæne et par uger, og kontrollér dem grundigt før plantning
• Plant og plej buksbom sådan, at den er fri luftpassage gennem løvet
• Vand ved hjælp af drypslanger
• Klip kun planterne i tørt vejr med lav luftfugtighed
• Efter arbejde med buksbom skal tøj, fodtøj og værktøj rengøres omhyggeligt med sæbe (ikke sulfo)

Metoder når planten er angrebet

Der findes ingen biologiske metoder til bekæmpelse af sygdommen, så forebyggelsen er meget afgørende. I tilfælde af, at der allerede er opstået et angreb, bekæmpes sygdommen sådan:

• Fjern hurtigst muligt alle angrebne dele.
• Når de mørke striber og revner i barken er opstået, må hele planten graves op.
• Fjern og brænd også alt nedfaldent løv.

Hvis man ønsker at genplante med nye buksbomplanter, må jorden udskiftes i en dybde, så alle rødder og de sejlivede hvileknolde bliver fjernet fuldstændigt.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…