Vælg din hæk med omhu

Når man skal vælge hæk, skal man ikke begynde med at tænke i arter (om det skal være bøg, taks eller spirea). Man skal derimod starte med at overveje en lang række andre faktorer. Og når man har taget stilling til dem, kan man begynde at overveje hvilke arter, der opfylder ens krav til hæk.

Fælleshæk eller egen hæk

Hvis hækken støder op til en nabohave, så er planlægningen af en ny hæk et fællesprojekt, hvor det er bedst ikke at lægge sig fast på en bestemt løsning på forhånd, da man så let ender med, at man møder med hver sin færdige forslagl og er fastlåst på sin egen model. Det kan være svært at forene to ønsker om f.eks. en 2 m høj stedsegrøn takshæk med en fritvoksende potentilhæk på 75 cm højde. Det er bedre sammen at planlægge hækken ved at bruge f.eks. nedenstående punkter og finde et fælles udgangspunkt for valg af art og sort.

Egenhæk kan man jo vælge helt frit, men det er alligevel en god ide at tænke de forskelige faktorer igennem systematisk. En hæk er jo noget man vælger for lang tid, måske er det hækken for livet. Måske andre oven i købet skal overtage den valgte løsning.

Højden på hækken

Regler om maksimal højde på hække og træer kan sikre bagvedliggende sommerhuses udsigt, men giver let et område et lidt ensartet præg. Foto: Karna Maj

Noget af det første man skal tage stilling til er hækkens højde, da det er ret afgørende. Skal den helt forhindre indkig udefra? Hvor høj kan den være i forhold til en evt. udsigt, som skal bevares? Hvor meget skygge vil den kaste i haven på forskellige årstider?

I følge hegnsloven kan levende fælleshegn ved boligbebyggelser kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 2 m. Men der kan være bestemmelser for området, som regulerer hækkenes højde. Det er der f.eks. ofte i sommerhusområder.

Bredden på hækken

Haver er meget forskellige i størrelse, og dermed også hvor meget plads, man kan afsætte til havens hække. Hvis det er en lille have, kan man overveje et plankeværk i stedet for, da det tager meget lidt plads, og det har ikke rødder, som konkurrerer om vand og næringstoffer med havens øvrige planter. Man kan tværtimod espaliere planter op af planteværket.

Så her er det afgørende spørgsmål: Hvor meget plads vil vi bruge på hækken? Bredden på hækken afhænger også af højden. En hæk bør have ca. 15% smig. Det svarer til 30 cm på to meters højde, så hvis en to meter høj hæk skal være 20 cm bred foroven, må den altså være 30 cm + 20 cm + 30 cm = 80 cm forneden. Høje hække skal have en vis bredde for at virke harmoniske. Det er meget vigtigt ved fritvoksende hække, at man fra start har gjort sig klart, hvor brede de bliver, da disse arter ofte er mindre velegnede som klippede hække.

Etableringstid

To formål med at plante især høje hække er at skabe læ og privatliv. Et afgørende spørgsmål er derfor: Hvor mange år kan jeg vente på, at hækken vokser op? Der er meget stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige arter vokser til – selv under optimale forhold. Hvis man starter med en almindelig barrodet hækplante på 20–30 cm højde, så vil en takshæk tage 8–10 år om at blive 1,80 meter høj, og den første meter tager det meste af tiden.

Har man ikke tid til at vente, kan man vælge at købe en såkaldt FærdigHæk, som er 1,50 m eller 1,80 m ved plantning. Det afføder imidlertid et nyt spørgsmål: Hvor mange penge vil jeg bruge på hækplantning, for højde på hækplanter og pris følges ad. En 1,80 m høj FærdigHæk rundt om en parcelhushave er en stor post, som næsten kræver at have været med i den økonomiske planlægning ved husbyggeriet.

Løvfældende eller stedsegrøn

Klippede bøgehække bevarer de visne blade vinteren over, og giver en varm brun farve til vinterhaven. Kongens Have. Foto: Karna Maj

Stedsegrønne hække giver læ hele året og lukker effektivt af for en grim udsigt (f.eks. til naboens rodehjørne) og giver den modsatte vej et ugenert opholdsareal året rundt. Men det er i høj grad en smagssag, om man kan lide stedsegrønne hække. Nogle oplever dem som kirkegårdsagtige, mens andre tænker på smukke klassiske engelske haver med gamle, høje takshække.

Man kan også vælge en vintergrøn ligusterhæk eller en klippet bøgehæk, der vinteren over beholder det visne løv. Fritvoksende stedsegrønne hække kan f.eks. være bjergfyr, dværgfyr, mahonia og laurbærkirsebær. De stedsegrønne hække har en lang etableringstid, mens liguster og bøg noget hurtigere vokser til.

Klippede eller fritvoksende hække

Fritvoksende hegn og hække giver et mere naturligt udtryk end klippede hække. Den nærmeste brunlige hæk er Salix purpurea ‘Gracilis’, som danner baggrund i urtehaven i Den Økologiske Have Foto: Karna Maj

Lad det være sagt med det samme: Der findes ikke vedligeholdelsesfri hække. Klippede hække skal klippes 1–2 gange om året, og alt efter hvor god man er til at klippe tæt, så skal de fleste hække skæres ind/tilbage med 10–20 års mellemrum, når hækken bliver for bred i forhold til pladsen. De fleste fritvoksende hække skal med års mellemrum forynges ved at fjerne ældre grene for at give nyvækst. Og hvis man har valgt en art, som giver en større hæk, end man havde tænkt sig, kan man ende med at gå og studse en hæk, som slet ikke egner sig til klipning. Ved valg af en fritvoksende hæk, er det vigtigt at den valgte art og sort passer til den afsatte plads. Her skal man tænke på, at højde og bredde opgives for en gennemsnitlig vækst. På dårlige og sandede jorde og forblæste lokaliteter vil næsten alle arter blive lidt mindre, mens de kan blive større på en god lermuld og steder med et lunt klima.

Giftig eller spiselig

Hvis man holder husdyr op til hækken, skal man tage i betragtning, at nogle arter kan være giftige. F.eks. kan heste ikke tåle at spise taks. Overvej, om den art, man vælger, sætter fristende, men giftige bær, som børn kan finde på at spise. F.eks. er de sorte bær på laurbærkirsebær ret giftige. Klippede hække sætter normalt få bær. Fuglene spiser uden problemer bær, som er giftige for mennesker og dyr. Hvis man vælger f.eks. surbær som uklippet hæk, kan man plukke bærene til syltning.

Samspil mellem hæk og omgivelser

Det er desuden vigtigt, at man vælger arter som passer til dt lokale miljø, både de bygninger, som ligger på grunden, og landskabet.

Det er vigtigt, at man forsøger på at få hække, havelåger og huse til at passe sammen stilmæssigt. Foto: Karna Maj

Valg af art og sort

Når man har et svar på ovenstående, så kan man begynde at se på, hvilke arter, der opfylder kravene. Nogle arter er bedre end andre til f.eks. vindudsatte steder, sandjord og tåler bedre saltpåvirkninger ved havet. Det er en god ide at se på hække i lokalområdet for at se, hvilke arter, der trives her. Hvis man finder en flot hæk, er det en god ide at ringe på og spørge om ejeren, om han kan huske artsnavn og sortsnavn. Eller man kan få en kvist til at tage med i planteskolen, hvor de antagelig kan hjælpe.

Man behøver jo ikke at vælge samme hæk hele vejen rundt om haven. Af hensyn til fugle og insekter vil flere arter være at foretrække fremfor en enkelt art. Det kan give et varieret udbud af bær og frugter til fuglene og pollen og nektar til insekterne. Ved det rette valg af arter kan man fordele føden over en større del af året, og vælge så det giver flere redemuligheder.

Når man har valgt art, er der ofte flere sorter at vælge imellem. Højden på sorterne kan variere, og nogle kan have smukke bær, flotte høstfarver eller være mere robuste til hæk. Det er en god ide at søge mere viden om de enkelte arter og sorter. Et godt opslagsværk hertil er »Havens Planteleksikon, træer og buske« udgivet af Det Danske Haveselskab.

Du kan finde en række gode arter til hækplantning i nedenstående artikler. Her er der tabeller med angivelse af højde og bredde, hvor hurtigt de vokser til, og hvor mange planter, der skal bruges pr. løbende meter. Desuden kan man se, hvor gode de enkelte arter er for insekter og fugle.

• Gode arter til klippet hæk
• Gode arter til fritvoksende hæk