Havenyt uge 39, 2014

Tomaterne er længere tid om at modne, de små agurker vokser langsomt, basilikum ser lidt træt ud, mens chilierne modner med stor hast til ildrøde eller skinnende gule frugter. Det er altsammen tegn på, at vi langsomt bevæger os ind i efteråret, sommeren er slut.

Et par nætter har der inde midt i landet været ret lave temperaturer ned til kun et par graders varme.

Heldigvis ser det ud til, at vi igen får lidt højere nattemperaturer, men hold øje med nattemperaturen fra nu af. Det er nemlig kritisk med selv let nattefrost allerede nu, da der stadig er bønner, tomater, chili, majs, squash og græskar, som alle ikke tåler frost. Citrusplanter skal dog i hus, inden temperaturen når ned på bare 2–3° varme.

Til gengæld står salat, kål, porrer, knoldfennikel, bladselleri og rodfrugter struttende og signalerer, at nu er det deres tur til at vokse og komme i gryderne. Og selv om det skulle blive let nattefrost nogle timer lige inden solopgang, vil der normalt ikke være problemer med disse afgrøder.

Lave nattemperaturer vil sætte gang i efterårsfarverne inde i landet, men endnu er de fleste træer og buske bare mørkegrønne. Så meget mere lægger man mærke til de få træer, buske og stauder, som allerede har fået lidt eller megen efterårsfarve. De mange nedfaldsæbler fortæller også, at det er efterår. Og det er tid at plukke de første gemmeæbler ned. Det er også en god ide mindst en gang om ugen en tør og solrig dag at gå en tur rundt i haven for at høste frø til at så i haven næste år.

Er kartoflerne taget op?

Hvis man har mange kartofler stående i jorden endnu, er det en god ide at få taget dem op, som man ikke skal bruge inden for de næste par uger. Og måske dem alle, inden det bliver for mørkt til at hente kartofler ude i haven, når der skal laves aftensmad.

Det er vigtigt at få tørret kartofler godt igennem i sol og vind, inden de lægges i kasser til opbevaring et mørkt sted. Og jo længere hen på efteråret, jo mere kniber det med at få dem tørret godt. Både fordi dagene er kortere, men også fordi der hænger mere jord ved i den våde efterårstid.

Efterårsdage er fine til havearbejde

Heldigvis er det endnu så varmt, at man med den rigtige påklædning fint kan gå i haven næsten uanset vejret. I de fleste haver er der så god læ, at man næsten altid kan finde et godt sted med nogenlunde læ at lave noget. Er haven forblæst, så er det måske her, man skal sætte ind med at plante hække eller sætte læhegn op. Ofte er det ikke nok at plante hæk rundt om haven – vinden skal ofte også dæmpes inde i haven med indvendige hække, træer eller buske.

Her i efteråret er der god mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål og brændenælder til alt for vilde, tornede brombær. Det er også en god ide at forberede jorden, hvis der sidst på måneden skal plantes barrodede træer, buske, hække og roser. Og så kan man stadig nå at omplante stauder eller plante nye, eller lægge forårsløgblomster.

Har man endnu ikke fået plantet nye jordbærplanter, så haster det. Til gengæld kan man sikkert finde rigtig fine jordbærplanter med gode rødderf i det gamle jordbærbed.

Eksotiske planter skal indendørs inden frost

Endnu har der ikke været nattefrost, men mange af de subtropiske planter tåler heller ikke temperaturer ned omkring frysepunktet. Derfor skal man nu til at overveje at flytte f.eks. citrustræer indendør, mens f.eks. laurbærtræer og -buske godt kan blive stående ude det meste af oktober og måske endda længere, afhængig af vejret. Det er arten og det aktuelle vejr, som bestemmer, hvornår planten skal flyttes ind.

Indflytningsplanen for citrus skal være klar den dag, hvor der meldes om temperaturer ned omkring 2–3° varme. Selv om der et par enkelte plusgrader, kan planternes blade nemlig godt fryse på grund af fordampning fra bladenes overflade.

Det er en god ide nu at finde ud af, hvor planterne skal opbevares, så de ikke får frost i vinterhalvåret. Planter med blade skal have mest mulig lys, samtidig med at de ikke får frost. Enkelte citrusplanter kan tåle at stå inde i varmen og trives med det, andre skal opbevares køligere, men frostfrit.

Har man ikke selv – eller familie og venner – opbevaringsmuligheder, kan man blive nødt til at overveje at leje det nødvendige antal m² overvintringsplads hos et af de firmaer, som tilbyder denne service (plantehotel).

Vintergræskar skal nå at modne – men tåler ikke frost

Græskarene ser fine ud og er ved at modne. De skal helst nå at modne af på planterne, inden de høstes. Og heldigvis ser det ud til, at vi senere på ugen igen får bedre vejr med sol og lidt højere temperaturer.

Vintergræskar skal blive på planten, indtil skrællen er helt hård og »håndtaget« på græskarret er tørt, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost, hvis de er modne. Ellers må man dække dem godt til, hvis der er risiko for en gang nattefrost, f.eks. med et par lag fiberdug eller tæpper. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden det sidste stykke tid inden høst, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved 10- 15° C, men helst ikke under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum. Hvis de er godt afmodnede og opbevaringsstedet er virkelig tørt, kan de opbevares ved lavere temperatur.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar–marts. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt. Og de væsker meget, hvis de rådner, så tænk på en evt. lækage, når der vælges opbevaringssted.

Der er kommet en ny bog om græskar se sidst i nyhedsbrevet.

Sommerblomster i efteråret

Sommerblomsterne blomstrer stadig flittigt her sidst i september – så længe vi ikke har haft nattefrost i haven. Regn og rusk tager lidt af pynten af dem, der har blomster, der står længe, det gælder f.eks. georginerne. Men heldigvis springer der jo stadig løbende nye blomster ud i haven.

Men efteråret er på vej, og man kan se, at de forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er i god gang, og varme tørre dage er lige, hvad vi har brug for til at høste frø i af god kvalitet. Husk at frø af F1 sorter ikke giver planter med samme kvaliteter som den plante, de høstes fra. Og har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der være sket en krydsbestøvning, så afkommets farve og udseende bliver en overraskelse. Og det er tit en sjov måde at dyrke have på – men det egner sig bare ikke til fine planlagte bede, hvor farver og højde er meget afgørende.

Roser i efteråret

Måske er roserne blevet høje og barbenene, måske er bladene faldet af eller de ser lidt afpillede ud, men mange roser fortsætter med at blomstre langt ind i efteråret, eller kommer med et ekstra lille hold blomster. Uanset hvad, så er blomstrende roser i efteråret ikke til at stå for, de giver på en god dag med sol lidt sommerstemning i haven.

Og så kommer tankerne om at plante nye roser – men det skal være et sted, hvor der ikke har vokset roser før, eller det skal være mange år siden, ellers trives de ikke. De barrodede roser er ofte mere livskraftige, men de skal først plantes i november. Det er dog en god ide at planlægge og forberede plantestedet nu.

Efterårsstauder og efterårsfarver

Ser man på staudebedet er man ikke i tvivl – efteråret er her. Strandasters, sankthansurt og staudesolsikker står i fuldt flor, og der er knopper i sommerens sidste farvel. Er der ingen farver i staudebedet på den her årstid, er det måske en god ide at overveje at plante lidt efterårsfarver ind. Der er stort udbud i planteskolerne lige nu med flotte efterårsstauder.

Træerne er så småt begyndt at få efterårsfarver, mest de steder i landet, hvor nattemperaturen har været lav, mens der andre steder endnu kun er svage tegn på efterårsfarver. Men når kastanjerne og valnødderne drysser ned, så er det sikre tegn på, at nu kommer efteråret. De helt brune kastanjetræer er dog ikke kun efterårsfarver, det er kastanjeminermøllarver, der er årsagen.

Få styr på sommerens ukrudt i denne uge

Rundt om i haven står en del ukrudt, som det er en god ide at få udryddet inden vinter – det er ikke rart at starte foråret med bede fyldt med ukrudt.

Det handler ikke kun om ukrudt af den vilde slags. Sommeren igennem har der været gode spire- og vækstforhold for hele den frøbank, som er i en havejord. Der står derfor mange frøplanter af f.eks. katost, forglemmigej, viol, margurit, lammeøre, klokkeblomst, løvefod, akeleje osv. i bunden af staudebedet. De skal væk – eller plantes ud andre steder, hvor der er plads til, at de kan udvikle sig. Får de lov til at stå, får alle planterne næste år for lidt plads at udvikle sig på.

Skvalderkålen har også haft kronede dage, og den kan let have bredt sig en meter ud i køkkenhaven, hvis de ikke er blevet hold i ave med hakke- og lugejern. Lige nu er det et fint tidspunkt at fjerne skvalderkål på, da de rodrester, man ikke får med, vil nå at spire frem med nye blade inden vinter. En anden lugerunde kan således nås i efteråret, og i det tidlige forår kan man nå en tredje lugerunde, inden der skal sås eller plantes nyt i foråret. Det samme gælder også andet flerårigt ukrudt.

Hasselnødder kan gemmes til vinterbrug

De nødder, som sidder på buskene, er færdigudviklede og modne nu. De smager rigtig godt friske. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen. Sidder de ikke længere i haserne på buskene, er de nok faldet ned og kan samles op. Hvis mus og egern da ikke er kommet først.

Hasselnødder kan gemmes til vinterbrug. Nødder i haser lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Efterse kålhoveder for råd og larver

I efteråret er der altid en vis risiko for, at store kålhoveder pludselig begynder at få rådne yderblade. Det gælder om at gribe ind hurtigst muligt og fjerne de angrebne blade, så det ikke udvikler sig. Det er især kål, som er ved at være helt udvoksede og som har mange tætte blade omkring hovedet, der er udsatte. Skyl eventuelt efter med rigeligt vand, når de angrebne blade er fjernet.

I mange haver er der fortsat kållarver i massevis, ikke mindst i grønkål og toppen af rosenkålene. Det er især larver af kåluglerne, som florerer. De er lysegrønne og svære at få øje på som små. Kållarver kan være et problem langt ind i oktober.

Æbler og pærer skal plukkes ned i tide

Det er vigtigt med få dages mellemrum at tjekke, om de forskellige æble- og pæresorter er ved at være plukkemodne. Kender man sine sorter, ved man også ca. hvornår de er plukkemodne. Nogle modner i løbet af oktober, mens de sidste først er plukkemodne først i november.

Det er vigtigt ikke at plukke dem i panik, så snart man ser de første falde ned. De først nedfaldne er æbler med larveangreb – de falder ned ca. 14 dage før æblerne på træet er plukkemodne. Æbler med larveangreb og stødpletter kan ikke opbevares, men kan bruges til æblemos eller presses til en velsmagende most. Prøv at eksperimentere med at blande de forskellige æblesorter, når der presses most. Bland evt. også pærer og æbler – det giver en lidt sødere most, som børn gerne vil have.

De nedplukkede æbler skal stå udenfor overdækket mod regn og et skyggefuldt sted. Det giver den bedste holdbarhed. De flyttes først ind, når der blive risiko for alvorlig nattefrost. Ved let nattefrost dækkes de til.

Del æbler og mostpresse på Del Jorden

Har du for mange nedfaldsæbler, eller vil du gerne have fat i nogen til at presse most af, så kan du lave et opslag på Del Jordens opslagstavle.

Har du ikke selv en mostpresse, har du måske mulighed for at leje en i nærheden – se artiklen Pres most af nedfaldsæblerne.

Eller du kan ligeledes på Del Jorden prøve at efterlyse andre i dit lokalområde, som allerede har en mostpresse, som du kan få lov til at låne/leje den. Har du en mostpresse, du vil låne/leje ud, er det selvfølgelig også en god ide at bruge Del Jordens opslagstavle – eller komme med på listen i ovenstående artikel.

Man kan også bruge Del Jorden til at finde andre, som mangler mulighed for at presse most af deres æbler. Hvis I er flere i et lokalområde, kan det være en god ide at lave et æblelaug og investere i en mostpresse til fælles gavn – det er jo kun få dage hvert efterår, man bruger den. Lav et opslag på Del Jorden og se om du får kontakt til andre i dit lokalområde. Sæt også nogle opslag op i lokalområdet, eller få den lokale ugeavis til at omtale det.

Tjek for monilia i æblekasserne

En del æblesorter er allerede plukket ned og liggger i kasser til senere brug. Men det er en god ide lige at checke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved. Desuden udvikler rådnende æbler ethylen, som får de andre frugter til at modne hurtigere. Og det er jo ikke just det, man gerne vil have, hvis det er æbler, som skal gemmes til december eller endnu længere.

Man kan delvist undgå de rådne æbler i kasserne ved aldrig at plukke æbler til lagring, som kan have rørt ved en råddent æble på træet.

Husk at fjerne de gul monilia-angrebne æbler fra træerne, så de bliver hængende og tørrer ind på træerne. De vil så smitte de nye æbler næste sommer.

Deltag i afstemningen om hvor stor en andel af æblerne i din have, som i år er angrebet af gul monilia. Måske er der ekstra mange i år, men om det er vejret, eller fordi der har været mange indtørrede frugtmumier fra sidste år, er svært at afgøre.

Sæt årets sidste varmkompost

Lune efterårsdage bruges ofte til en oprydning i haven, og det giver nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.

I løbet af et par timer en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller det er vådt nok allerede. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastik, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, vil mange ukrudtsfrø og sygdomskim ødelægges.

Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Men det er ikke nødvendigt for at få en god kompost. Det giver bare en mere ensartet og lidt hurtigere omsætning. Omstikker man ikke kompostbunken, kan man til foråret hente kompost, der hvor den er tilpas omsat inde i bunken, men man kan blive nødt til at fjerne det øverste lag, som endnu ikke er omsat.

Det er vigtigt, at kompostbunken overdækkes, hvis indholdet når at omsættes i løbet af vinteren, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.

Forbered den lukkede kompostbeholder til vinterbrug

Den lukkede kompostbeholder skal helst være ca. en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren. Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden skal der være mange orm i kompostbeholderen, for at de er mange nok til at æde alt affaldet i den kolde tid. Fjern om nødvendigt det mest omsatte og læg den uomsatte del tilbage. Det mest omsatte skal lægges et sted, hvor det ikke udvaskes af vinterens rigelige nedbør. Enten tildækket eller i en bunke i drivhuset, hvis her er plads nu. Det kan være en fordel at have to lukkede kompostbeholdere, så man starter på en ny sidst på sommeren. Den fra året før vil så være komposteret til foråret.

Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge, for at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt. Og er de mange, ser det ud til, at de overlever bedre. Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen sidst på efteråret.

Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele fra efterårets oprydning til formålet.

Æblearrangementer i Danmark, Sverige og Tyskland

Æbler bliver mere og mere populære, og hvert år på denne tid er der små og store arrangementer omkring æblesorter. Her er en oversigt over nogle af de store arrangementer herhjemme og i vore to nabolande.

Åbent Hus på Pometet i Tåstrup den 28. september kl. 10:00–16:00

Äppelmarknaden 2013 i Kivik 27. – 28. september

Das europäische Apfel- und Obstsortenfestival EUROPOM in Hamburg 26. – 28. september

Ny bog: Smagen af græskar

Det er dejligt, når der kommer nye bøger, som passer til årstiden. Der er på forlaget Koustrup & Co. netop udkommet en dejlig bog om at dyrke græskar, om arter og sorter og en masse dejlige opskrifter: Smagen af græskar. Forfatter til bogen er Maren Korsgaard, som professionelt dyrker økologiske græskar til salg på sit husmandssted – dog kun 300 planter og 30 sorter hvert år. I bogen er der opskrifter på mos, suppe, bagte, græskarpie, salater, bagværk, syltetøj og meget mere. Græskar er meget anvendelige i mad, og med bogen kan man næsten ikke have dyrket for mange græskar. Maren Korsgaard er cand. hort. og rådgiver og akademisk medarbejder på Pometet. Kirsten Tind har tegnet de flotte billeder af græskarsorterne, mens de flotte inspirerende fotos er taget af Maren Korsgaard og Mette Østergaard.

På Havenyt.dk kan man finde flere artikler af Maren Korsgaard om frugter og bær.

Anbefal Ugens Havenyt til dine venner på Facebook

Måske har nogle af dine venner eller familie blevet nye haveejere i løbet af sommeren. Hvis du vil anbefale Ugens Havenyt til dine venner på Facebook, kan du bruge bruge linket øverst i højre spalte.

Landsforeningen Praktisk Økologi er også på Facebook. Se her