Skadedyr og plantesygdomme

Hestekastanjeminérmøl

Cameraria ohridella

Slægten Cameraria har sin hovedudbredelse i Nordamerika og Østasien, og man kender kun den ene art fra Europa. Den blev første gang fundet ved Ohridsøen i Makedonien i 1984 og har siden bredt sig i alle retninger. Siden 2002 har man set angreb på Lolland-Falster. Sommerfuglen har en længde på 5 mm. De 3,5 mm lange, rødbrune forvinger har sort-hvide striber, og de holdes taglagt, når dyret er i hvile. Larven minerer bladene på almindelig hestekastanje. Der er flere generationer pr. år, som fremkalder tidligt bladfald, så skaden kan være alvorlig.

Minermøllenes spor på bladene. Den midterste mine viser endnu den kommaform, som den havde fra begyndelsen. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Minermøllet lever udelukkende af hestekastanje. Den er altså specialist og må formodes at være indbragt fra Fjernøsten eller Nordamerika.

Mens beslægtede minermøl på frugt- og prydplanter bliver parasiteret kraftigt af nyttige insekter, har dette møl (endnu) ikke nogen kendte fjender hverken blandt snyltehvepse eller rovhvepse. Kun ganske få af dem bliver ædt af generalister blandt insekter og fugle. Man har konstateret, at mejserne hurtigt lærer at åbne minerne og æde larverne, men de kan ikke alene holde skadedyrene i skak.

Hestekastanjeminermøl. Foto: Marek Tomalak – www.ior.poznan.pl

Livscyklus

I år med et tidligt, varmt forår kan man opleve møllene sværme allerede sidst i april, men normalt vil sværmningen falde sammen med hestekastanjernes blomstring. Hvor der er mange af dem, vil man kunne se de voksne møl sidde på stammer og andre lodrette flader med hovederne vendt opad. Sværmetiden varer 3–4 uger, men da der dannes flere generationer pr. år, kan deres flyvetider overlappe hinanden. Antallet af generationer afhænger af klimaforholdene. I Danmark vil der som regel være 2 eller 3 generationer pr. år.

Hunnen lægger æggene på oversiden af bladet, og hver hun kan lægge op mod fyrre æg. I den første generation lægges æggene gerne i den underste del af kronen, men senere findes de overalt i træet.

Efter 2–3 uger udklækkes de flade larver, som straks begynder at æde sig ind i bladet. Ædeperioden varer 3–4 uger, og da er larverne 7 mm lange og sølvgrå.

Larven efterlader sin afføring inde i minen. Den ses som de sorte »gryn« nede i minen. Foto: Karna Maj

Derefter skifter de hud og går ind i et sidste larvestadie, hvor de er gulgrønne. De spinder nu en flad, silkeagtig kokon, som man kan føle inde i minen.

Bladminen åbnet, så man kan se kokonen uden om puppen. Foto: Karna Maj

Kokonen brudt, så man ser selve puppen. Foto: Karna Maj

Puppehvilen varer ca. 3 uger for forårs- og sommergenerationerne. Derefter klækkes de voksne møl. Pupper af efterårsgenerationen følger med, når bladene falder af, og kokonerne slipper fri, når løvet bliver omsat. Pupperne kan klare sig flere år i jorden.

Skadebillede

Larverne lever i miner inde i bladene, hvor de kan ses som brune aftegninger. Minerne er først kommaformede og gennemskinnelige. Fra larvens 2. eller 3. stadium bliver de udvidet og får cirkelform. Ældre larver æder alt væv mellem bladribberne væk, og minerne kan flyde helt sammen ved masseangreb. Hvis bladet holdes op mod lyset, ser man tydeligt larven og de sorte ekskrementkorn.

Efterhånden misfarves bladene, og de tørrer ud. Træet svækkes, men dør ikke helt, og det er vist, at svækkelsen svarer til et tab på ca. 10–12 fotosyntesedage.

Ved kraftige angreb kan de mange sværmende møl blive generende for mennesker.

Helhedspræget ser skrækindjagende ud, men træet kan overvinde den mistede fotosyntese, hvis det ellers har ordentlige levevilkår. Foto: Karna Maj

Se flere billeder af hestekastanjeminermøl, dets larver og skader på kastanjetræer på Instytut Ochrony Roslin.

Forekomst

Dette insekt er nøje knyttet til slægten Hestekastanje, og det er endda ikke alle arter, den angriber. For god ordens skyld skal det understreges, at den heller ikke angriber ægte kastanje.

Det ser ud til, at det specielt er almindelig hestekastanje, Aesculus hippocastanum og sorter af den, det går ud over, hvorimod rød hestekastanje, Aesculus × carnea, i reglen går fri.

Forebyggende metoder

Det er væsentligt at pleje og tilse træerne omhyggeligt, for en sund vækst og en høj grad af vitalitet er det bedste værn mod den svækkelse, som angrebet medfører.

Det er afgørende for forebyggelsen, at nedfaldent løv bliver samlet og fjernet straks, sådan at man kan mindske antallet af overvintrende pupper mest muligt:

• Fjernelse af løvet skal ske straks efter løvfald. Jo senere man får det gjort, jo mere er løvet omsat, og jo flere pupper ligger der tilbage på jorden.
• Man må fjerne tidligt nedfaldne blade konstant og fuldstændigt. Fjern dem i fugtigt vejr, da tørre blade let smuldrer, og kokoner med pupper drysser ud på jorden.
• Kompostering af bladene må ske systematisk, så der opnås høj temperatur, og bladene bliver fuldstændigt omsat.
• Vælger man at grave løvet ned, må det dækkes af et mindst 10 cm tykt jordlag.

Man har beregnet, at blot 1 kg angrebne blade indeholder så mange pupper, at det svarer til 50.000 møl i maj måned.

Metoder når planten er angrebet

Da larven ligger beskyttet inde i bladet, er kemisk bekæmpelse nærmest umulig. Man må altså i stedet sørge for at mindske angreb mest muligt ved forebyggende foranstaltninger.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…