Havenyt uge 22, 2014

Haverne her sidst i maj er frodige og grønne, og i aftenskumringen får man en helt særlig oplevelse ved at gå havetur – de hvide margueritter og velaftenstjerne lyser i mørket. Aftenstjerne dufter også dejligt i sommernatten. I krydderurtebedet blomstrer de fleste timianarter nu, og insekterne er vilde med dem. I hindbærbedet er der også en summen af bier og insekter, som besøger de mange blomster og sørger for, at blomsterne bestøves godt og giver flotte bær i juli. Har man kulsukker i den mere naturtro afdeling, så er man sikker på her at træffe en masse humlebier på vej ud og ind af de lyslilla blomster. Haven er ikke kun planter, her er også et mylder af liv af insekter og smådyr, og kun en meget lille del heraf kan skade planterne – vi kan f.eks. ikke undvære bestøverne.

Køkkenhavens bede er ved at være fyldt med planter. Kartoffelbedene står frodige og måske er der ved at være nye kartofler under, løgene står i lange lige rækker med sprøde blade, som det er svært at luge imellem uden at knække bladene. Alle de udplantede kål, salat, porrer og løg har fået godt fat – vi har i år været heldige med regn i udplantningsperioden i maj måned.

Men mange steder er de ret nyplantede grønsager og blomster ved at mangle vand efter mange varme og tørre dage. Derfor kan i hvert fald haveejerne i en del af landet godt nyde den regn, som der loves sidst på ugen. I Østjylland, hvor der er faldet megen regn på det sidste, er jorden lige nu ret våd, men der andre steder er ret så tørt. På den her årstid er det vigtigt at vande, inden planterne hænger eller får gule blade af vandmangel. Hold også øje med træer og buske, både de forårsplantede og de efterårsplantede. Der er ofte investeret mange penge og arbejdstimer i nye træer, buske og hække, så vand i tide. Og så må kartofler, løg, knoldfennikel og jordbær ikke mangle vand – det går alvorligt ud over udviklingen.

Hvis der er planter, som er gået ud ved udplantningen her i maj, så plant nye. Helt frem til Grundlovsdag er det uden problemer at plante også nå at plante sorter med lang udviklingstid, hvis man har reserveplanter stående, eller kan få fat i nye. Den næste uges tid bliver køligere, desværre med en del blæst, skyer og sidst på ugen regn, men trods alt bedre for små planter end stegende sol, hvis der er lidt læ.

Jordtemperaturen er nu 14° C – nogle steder højere helt op til 16–18° C, men her falder den til omkring de 14° i sidst på ugen. Så vi kan udplante på friland, men husk at de varmekrævende heller ikke kan lide blæst på udplantningsstedet, så plant helst i stille vejr.

Udplantning og blæsevejr

Inden grundlovsdag skal vi have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer. Men måske står der også stadig sommerblomster, krydderurter og andet og venter på udplantning.

Rigeligt med regn er altid godt, når man har planter, som skal plantes ud – dog var der lidt for meget i sidste weekend i den sydvestlige del af landet. Skybrud er for meget. Kraftig blæst er heller ikke sagen for små planter. Hvis der er god læ i haven, kan det selvfølgelig lade sig gøre, hvis man har afhærdet planterne inden udplantningen. Hvis der ikke er læ, må man overveje at udsætte udplantningen til nogle dage uden for megen blæst, og i stedet for sætte planterne i venteposition et sted med læ.

Alle de varmekrævende sorter som majs, tomater, græskar, drueagurker, bønner, selleri, som ikke tåler frost, tåler heller ikke så godt kulde og blæst ved udplantningen. Også her er det bedre at vente til dage uden for megen blæst, og imens afhærde dem på et sted med rigtig god læ. Er de allerede plantet ud i sidste uges varme periode, vil de klare sig rimeligt, da de nu er vænnet til udelivet på stedet.

De mest kuldskære af planterne er tomatplanterne, som det kan være en god ide at sætte en tunnel med fiberdug hen over ved udplantningen, da nattemperaturen måske dykker ned mod 5° C sidst på ugen. Hold øje med de lokale vejrforudsigelser. Fiberdug dæmper også vinden og giver et bedre mikroklima. Og man behøver ikke at afhærde først.

Kålplanter der hænger permanent med bladene

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved, selv om man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der helt sikkert andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålrødder er åbenbart en dejlig spise, og flere forskellige syndere kan findes, men oftest er det larver af kålfluen, der er på spil eller et svampeangreb. Grav derfor en plante op med godt med jord ved. Læg det ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Er der nye kartofler?

Der er måske allerede nye kartofler på bordet i de familier, hvor man har gjort en særlig indsats for at få tidlige nye kartofer. I hvert fald var der mange avlere, som allerede sælger nye kartofler, og de kan fås i butikkerne.

Så prøv at undersøge et par kartoffeltoppe, hvis du har sat kartofler tidligt under plast. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se store blomsterknopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Ellers kan man forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler under. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne for små, kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.

Husk at sørge for, at kartoflerne får vand nok, fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde på arealet

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante f.eks. majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed. Til græskar høster man som start bare 1–2 toppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man op, så græskarplanterne gradvis får mere plads. Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Kartofler med sortbenssyge

Men netop som det ser allerbedst ud i kartoffelrækkerne, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Fjern også alle fremspirende kartoffelskud fra de kartofler, som man ikke fik med op sidste år. Hvis de er inficeret med kartoffelskimmel fra sidste sommer, kan de starte et tidligt og helt lokalt udbrud af kartoffelkimmel.

Jordbær skal bruge masser af vand

Jordbærsæsonen står for døren, men udbyttet og bærstørrelsen afhænger helt af, om de i den kommende tid har adgang til nok vand. Kommer der ikke vand fra oven, skal jordbærbede grundvandes 1–2 gange om ugen, afhængig af vejret. Og vent ikke på evt. regn om nogle dage. Er jorden tør, skal der vandes. Jordbærrødder når kun ca. 25 cm ned.

De første danske jordbær fra drivtuneller kom på markedet allerede i påsken i år, og de smagte ganskedejligt. Hvis man har en tidlig sort, er de første bær måske ved at rødme. Hvis man fra det tidlige forår sætter tunnel med fiberdug over frem til blomsterne skal bestøves kan man få jordbær ca. 1 uge tidligere end ellers.

Der skal tyndes

Man skal være glad, når man er nødt til at tynde – for det betyder, at frøene har spiret fint. Alt for mange har netop i år problemer med spiring af rodfrugter og må så om. Heldigvis kan man stadig nå at så alle rodfrugter og få pænt store rødder, bare lidt senere.

Det er nemlig uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned. Man kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.

Udtynding giver selvfølgelig færre planter om at dele det vand, som er til rådighed. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor er det altid en god ide at vande rækkerne efter udtynding – eller tynde ud, lige inden et areal skal vandes, eller der loves rigeligt med regn.

Så nyt hold grønkål, spidskål og knudekål

Det er en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter og tidlige kartofler. Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed eller løgbed, der skal ryddes. Man kan også godt nå at så spidskål med kort udviklingtid.

Hvis man har flere rækker med løg med god afstand mellem rækkerne, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed. Til gengæld er planter i potter eller rootrainers er lettere at plante ud i varmt vejr.

I maj kan man også nå at så de toårige broccolisorter, som overvintrer og giver små broccoliskud i foråret.

Drivhuset og knibning af agurk og tomat

Drivhuset er nu endelig ved at være ryddet for andet end de planter, som skal fylde det resten af sommeren og give masser af tomater, agurker, chili og måske endda meloner. Tomaterne er udplantet – og måske også agurk, melon og chili. Ellers er det nu, det skal gøres. Bliver der kolde nætter i den kommende tid, må man dække lidt eller sætte varme på.

Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost og lidt sand/grus, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå. Hvis planten efter udplantningen begynder at få lidt slappe blade, kan det være vandmangel de første dage, hvor rodsystemet endnu er begrænset. Men ellers det oftest ikke vandmangel, men et dårligt rodsystem. Øget vanding forværrer oftest problemet, det er bedre at etablere lidt afskærmning for direkte sol på planten midt på dagen. Brug f.eks. et enkelt lag fiberdug.

Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Du kan læse mere i artikelen: Knibning af tomatplanter. Du kan finde vejledning i opbinding og beskæring af agurker i disse to artikler: Beskæring af agurk i drivhus og Agurk kan beskæres på flere måder.

Spansk peber, chili, meloner og auberginer kan udplantes samtidig med agurk. På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion, dvs. at planten skal være begyndt at sætte nogle gode sideskud.

Hvis man ønsker at dyrke chili og peber hele sæsonen i potter, skal man være opmærksom på, at deres størrelse afhænger af pottens størrelse – store potter giver større planter og dermed flere frugter.

Spansk peber og chili sætter man normalt først ud på terrasser eller udplantes på friland omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor. På det tidspunkt er der måske også for lidt lys i bunden af drivhuset til, at de udvikles optimalt.

Så nyt hold salat

Denne kølige uge er god til at så et nyt hold salat, da salatfrø ikke spirer ved alt for høje temperaturer. Så direkte på voksestedet, eller så salatplanterne i potter eller rootrainer, så er de lette at få i gang ved udplantningen.

Blomsterløgenes blade skal visne ned

Det er en god gammel regel, at efter grundlovsdag, kan man godt kan fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade. Men hvis der skal plantes sommerblomster på stedet, kan man være nødt til at klippe dem af. I år var alle løgplanterne tidligt fremme, så man kan godt fjerne dem nu, hvis de står meget i vejen for udplantning.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå en længere årrække samme sted.

Når løgtoppene er væk, kan man benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden – det er lettest i en fugtig jord. Det er vigtigt at løsne jorden, da løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe.

Når bedene er ordnede, kan man plante sommerblomster, eller nye stauder. Ofte opdager man under blomstringen, at der mangler blomster i nogle bede, eller at der skal nye arter og farver ind for at give et flottere bed. Først i juni er ikke det bedste plantetidspunkt, men det er ikke noget problem, hvis man passer dem godt med vand hen over sommeren.

Jorddække i blomsterbede

I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.

Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste. Til den tid er det måske ikke nødvendigt, hvis planterne dækker jorden godt.

Men inden man går i gang med at jorddække, skal man give planterne lidt kompost eller gødning. Stauder behøver i modsætning til sommerblomsterne ikke den store mængde gødning, og her er det nok at give et tyndt lag kompost eller et let drys gødning. Ofte kan man læse, at roserne skal gødes godt, men det er ikke uden problemer, da de bliver mere modtagelig for sygdomme og skadedyr, hvis de har fået for megen gødning. Så gød moderat, hvis man er tilfreds med en lidt mere moderat størrelse på roserne.

Roserne må ikke mangle vand, og her er det vigtigt at holde øje med roser, som står i regnlæ af udhæng, mure og plankeværk. Et lag jorddække mindsker fordampningen fra jordoverfladen – og dermed behovet for vanding.

Gang i beskærersaksen

Forsytia og fjeldribs er afblomstrede, og netop de to buske bliver flottere, mere buskede og med flere blomster næste år, hvis man beskærer dem. Skær de grene tilbage, som har blomstret i år. De nye skud vil blomstre næster forår.

Hak og kultiver flittigt

Så snart jorden får vand, kan vi se alt ukrudtet meget tydeligt, og det konkurrerer med blomster og grønsager om vand og plantenæringsstoffer. Derfor gælder det om at få det uskadeliggjort, mens det endnu er småt. Og inden det når at sætte frø.

Når ukrudtet først er stort, må hakkejernet igang, men er man ude i tide, kan man vælte ukrudtet bare ved at kultivere jorden mellem planterne, så kimplanterne væltes omkuld. Ukrudtsbekæmpelse er altid mest effektiv på en dag med tørvejr – og helst med udsigt til nogle dages tørvejr.

I regnvejrsperioder skal alt ukrudt større end kimplantestadiet fjernes, da det ellers gror igen.

Ildsot og grå monilia

Ser man pludseligt opståede visne skud på frugttræerne, så skal der handles hurtigt. Det er antagelig enten ildsot eller grå monilia – i tørkesituationer kan det også være tørkeskade. Truslen fra både ildsot og grå monilia er den samme, nemlig at sygdommen kan tage livet af træet på sigt, hvis man intet gør. Skuddene skal fjernes, og da det smitter, skal beskærer saksen desinficeres for hvert snit. De angrebne skud skal brændes, så smitten ikke spredes.

Kom løvstikke og persille i fryseren

Løvstikke står nu meterhøj og snart går den i blomst. Er du vild med løvstikke i maden, så pluk de store lækre blade nu og kom dem i fryseren. Husk at skrive, hvad det er på posen. Det er ikke så sjovt at komme til at forveksle med persille og komme det i en ret i persillemængde.

Persillen er også på vej i blomst, og her kan man lige nu stadig finde brugbare blade. Normalt høster man persille til at fryse ned i sensommeren, men man kan godt fryse de bedste af persillebladene ned nu, inden de fjernes. Det er en god ide at lade en eller en hel række persilleplanter stå og blomstre. Insekterne elsker dem, og så kan du senere høste egne persillefrø. Kruspersille og glatbladet persille krydsbestøves, så vil du have frø kun af den ene type, så lad kun den blomstre i år. Næste år kan du tage frø af den anden type. Persillefrø bevarer spireevnen i flere år.

Hjælp til naboer, hvor der sprøjtes ind til haver

Når det konventionelle landbrug sprøjter deres marker, påvirkes et ukendt, men formentlig stort antal private haveejere. Sprøjtningen med giftstoffer skaber utryghed, fordi den indebærer en risiko for at opleve akutte gener, synlige skader og ukendte langsigtede virkninger. Alene frygten for virkningerne er nok.

Nabostridigheder er noget, de fleste ønsker at undgå for enhver pris. Og da det nemt kan virke provokerende at henvende sig med det formål at få vished for, at sprøjtning ikke påvirker »over hegnet«, har vi i Landsforeningen Praktisk Økologi udformet et nabobrev, som man kan udfylde og aflevere til sin nabolandmand. I Landsforeningen Praktisk Økologi får vi en del henvendelser, når skaden er sket. Vi håber med brevet, at vi kan medvirke til at reducere gener ved at bo ud til konventionelt dyrkede marker, forebygge konflikter og ikke mindst bevare det gode naboskab.

Hvis du gerne vil se og evt. bruge brevet til nabolandmanden, kan du finde det her: Nabobrev om sprøjtning. Se også artikler om sprøjtning og sprøjteskader.