Havenyt uge 17, 2014

Landskab og haver har lige nu et helt sart skær af lysegrønt. De fleste træer og buske er ved at springe ud. Birketræer, bøgetræer, pil står mange steder helt lysegrønne, mirabelletræer i hegn og haver står helt hvide mod en blå himmel.

I haverne er forsytiaerne helt gule, magnolierne blomstrer, kirsebær og blommer står helt hvide af blomster, de japanske kirsebær træer blomster i lyserødt, blodblommen med rødt løv er i udspring, og ribes står med de røde blomsterklaser. Haverne er simpelthen sprunget ud hen over påsken.

I blomsterbedene er det lilla blåpuder, gule gemserod, røde tulipaner, blå kærmindesøster og gule påskeliljer, som dominerer farvemæssigt. I den elegante og diskrete afdeling er det vibeæg, fuglemælk og perlehyacint, juleroser og de småblomstrende botaniske tulipaner, man lægger mærke til.

Det har været en fantastisk påske med masser af mulighed for at være ude i haven, både for at nyde det og for at få lavet en masse. Der er blevet plantet stauder, lagt løg, kartofler, sået salat, dild, sommergulerødder og de første rækker af ærter. Og i drivhuset spirer og gror det så det er en lyst.

Også i den kommende uge er det godt havevejr, selv om det bliver regn- og bygevejr nogle dage. Kartofler, løg og spirende frø har brug for, at der kommer vand fra oven. Kombineret med at vi får lune dage med temperaturer over 15° midt på dagen og ikke under 5° om natten, så er det godt vejr for alle havens planter. Stauderne vil eksplodere i vækst, og vi kan nyde at høre insekterne summe i frugttræerne og bestøve blomsterne.

Du kan stadig nå at anlægge en køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange – det gælder bare om at finde dem. Og kan man ikke lige finde en løsning lokalt, så prøv at efterlyse dyrkningsjord på Del Jorden.

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe. Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Og lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.

Så de første rækker med ærter

Ærter er en af de afgrøder, som det er allerlækrest at kunne gå og spise direkte fra planterne i sin egen have. De købte har aldrig den helt rigtige søde ærtesmag.

Der er tre slags ærter: De almindelige ærter, vi bælger og spiser hedder marværter. De ærter, vi spiser som hele bælge, inden der udvikles ærter, hedder sukkerærter. Og endelig er der slikærter, som er uden hinder i bælgene, så her kan man spise hele ærtebælgen med de udviklede ærter i.

Alle tre slags kan man så nu, hvor jordtemperaturen nærmer sig 10° C. Læg ærterne i blød i et døgn inden såning – endelig ikke mere, da ærterne så begynder at skille ad. Så i 4–6 cm dybe riller, og dæk med grene eller fiberdug over rækkerne, da duerne ellers henter ærtefrøene. Det er en god ide at så ærter i flere omgange med 14 dages mellemrum.

Ærter trives ikke, hvis de dyrkes for tit samme sted. Der skal være minimum 6 år og helst 8 år mellem at der dyrkes ærter. En god grund til at få lavet et sædskifte og skrive ned, hvad der dyrkes hvor, år for år.

Køb kun tomater til udplantning i opvarmet drivhus

Selv om vi kun er i april, kan der nårsomhelst dukke de første tomatplanter op i salgsstativerne. Kun hvis du har et opvarmet drivhus, bør du købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten førend engang midt i maj. Overvej altid om planter til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man ikke købe.

Indtil videre skal tomatplanter ind om natten, hvis de skal holdes i optimal vækst. Og det samme kan man selvfølgelig gøre, hvis man falder for at købe allerede nu. Men hvorfor ikke vente – der kommer masser af tomatplanter til salg. Og om kort tid er der sikkert også mulighed for at du får tilbudt er par af de ekstra planter, som mange haveejere har til overs.

Så krydderurter i drivhuset

I drivhuset kan man så havemerian, basilikum, græsk oregano og mange andre krydderurter, og med de høje dagtemperaturer i denne uge, er det en god ide nu at så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland eller i krukker sidst i maj, når faren for nattefrost er ovre.

Ananassalvie og citronverbena tåler slet ikke nattefrost, og derfor er det sikrest foreløbig at lade blive i drivhuset lidt endnu. Rosmarin og laurbær tåler heller ikke egentlig nattefrost, men de kan godt tåle at temperaturen komme ned omkring frysepunktet, så man kan godt overveje at sætte dem ud på et beskyttet sted, f.eks. tæt op af huset. Men hvis det kommer rigtig nattefrost, skal de beskyttes eller ind igen.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland. Den gror bedst på friland, og den skal bindes op.

Så de mere hårdføre sommerblomster

De næste par uger kan man så sommerblomster direkte på friland, og i denne uge nærmer jordtemperaturen sig 10° C de fleste steder, og derfor kan man godt nu så de hårdføre sommerblomster, som spirer forholdsvis hurtigst. Det er f.eks. morgenfruer, der kan fås i mange forskellige flotte sorter, landløber, som både kan fås i den klatrende og en lav version, både i blandede og rene farver og stolt kavaler, pragtmalva og en hel del andre. Se såtidspunkt bag på frøposen, i kataloget eller på frøfirmaernes hjemmesider.

De sommerblomstrende løg og knolde

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor kan du nu begynde at lægge løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer og franske anemoner, Acidanthera.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker eller potter, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.

Georginer og chokoladekosmos

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, kan de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men pas på at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Har man overvintret chokoladekosmos i potter, så er det nu tid for at omplante og give lidt ny jord, inden man starter vandingen. Pas på, der er måske allerede små, spinkle spirer på vej op. Chokoladekosmos tåler ikke frost, så den skal blive i drivhuset foreløbig. Chokoladekosmos er en knoldplanter oprindelig, men oftest er det stiklingeformerede planter, vi køber, og så har den bare en riskost af mange rødder og kan ikke umiddelbart deles.

Slå uden om løgplanter i græsplænen

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplæne igen. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen i foråret, når den er lidt lang.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Ny græsplæne

Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt. Græsfrø er nemlig kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden. Ved en temperatur på 8° C vil græsarterne være 10–22 dage om at spire med en spiringsprocent på 50%. Ved en temperatur på 24° C spirer de på kun 2–5 dage. Lige nu er jordtemperaturen 9–10° C. En del af havens fugle, bl.a. grå- og skovspurve, spiser græsfrø, så ved for lang en spireperiode, kan det hule slemt i antallet af frø

Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man også anlægge plænen på andre tidspunkter, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

Fælder mod blomme- og æbleviklere

Når æbler og blommer begynder at blomstre, begynder æble- og blommeviklerne at flyve. Det er deres larver, som vi finder i de modne æbler og blommer, og gør dem uappetitlige og dermed uspiselige. Det vil vi selvfølgelig helst undgå, og der er flere modforholdsregler som at fjerne frugterne, inden larverne når at forlade dem, og sørge for redekasser til fugle, som kan fange viklerne og deres larver på træstammerne.

Hvis man er stærkt plaget af larver, kan man overveje at prøve at hænge en eller flere feromonfælder op her ved begyndende blomstring og de næste mange måneder. Feromonfælder er egentlig ikke beregnet til bekæmpelse, men til at registrere angrebets omfang. Erhvervet bruger dem til at afgøre, hvornår en kemisk bekæmpelse skal sættes ind. Fælden indeholder en limplade og en feromonkapsel. Feromonkapslen indenholder et kunstigt feromon svarende til det, som hunnerne udsender for at tiltrække hannerne. Hannerne tiltrækkes og går i klisterfælden, og derved reduceres antallet af hanner, som kan parre sig med hunnerne. Det vil således give færre angreb, men det er ikke en 100% bekæmpelsesmetode. Hvis man har mange blommer eller æbler og ikke udnytter dem alle, kan det næppe betale sig at ophænge fælder, men har man små eller få træer og gerne vil have flest mulige blommer og æbler, er det værd at overveje. Men husk at det kun er en del af en indsats for at minimere antallet af viklerlarver.

Læs mere om æblevikleren og blommevikleren

Pod nye sorter på gamle træer

Har du nogle gamle æbletræer, hvor du synes sorten er uinteressant, så kan du i april pode nye sorter på dine gamle æbletræer. Enten en ny sort på ét træ eller flere sorter på samme træ, så du får et såkaldt familietræ.

Se hvordan du gør i artiklen Pod nye sorter på gamle træer

I havecentret kan du få et gratis eksemplar af Praktisk Økologi

I havecentre og planteskoler landet over kan du lige nu få et gratis særnummer af vores medlemsblad Praktisk Økologi med hjem.

Vi vil gerne vise danske haveejere, hvor meget viden og inspiration, man kan hente i Praktisk Økologi. Vi har udvalgt en række artikler fra tidligere numre af Praktisk Økologi om at dyrke køkkenhave, da vi ved, at mange har lyst til at gå i gang med at dyrke egne grønsager og bær, så de ved, hvad det er familien putter i munden. Vi har samlet nogle af de bedste artikler om alt fra at starte en køkkenhave fra bunden til intensiv dyrkning i højbede og frøsamling, og så er der dyrkningsartikler om bær, palmekål og grøngødning.

Kan du ikke se det, så spørg efter det. Der har været en del havecentre, som ikke har nået at få det lagt frem på grund af påsketravlhed.

Her kan du hente dit gratis nummer af Praktisk Økologi.