Havenyt uge 14, 2013

Læggekartoflernes spirer har længe været lange og tykke, især på de tidlige kartofler, som burde have været i jorden for i hvert fald en halv snes dage siden. Og har man sat dem i potter indenfor først i marts i den tro, at de kunne komme i jorden eller i det mindste i drivhuset sidst i marts, så har man nærmest en knæhøj kartoffelfarm indenfor lige nu.

Eksemplet med kartoflerne fortæller, at den her lange kolde vinter med streng nattefrost nat efter nat helt ind i april er usædvanlig. Og ingen af os har den helt store erfaring med, hvad det er tilrådeligt at gøre lige nu, hvor der er masser af sol og lys og dejligt varmt midt på dagen og iskoldt, så snart solen ikke er der, og jorden er stivfrossen hver morgen. Selv i drivhuset er det svært at finde ud af, hvad man kan begive sig ud i, så længe det er så koldt om natten.

Heldigvis ser det ud til, at vi fra weekenden får plusgrader døgnet rundt. Og indtil da må vi påregne nattefrost med 3–5 minusgrader. De erfaringer vi har fra lange vintre siger, at vi nok skal få en flot have, og masser af grønsager, bare lidt senere. I snevinteren 1979 var der i maj stadig rester af snedriver i mange haver på Sydhavsøerne og Bornholm, og alligevel fik vi fuldt udbytte i vore køkkenhaver hen over sommeren. Så ingen grund til panik – vi skal bare være lidt tålmodige.

I denne uge skal vi først og fremmest nyde solen og alle de smukke farverige forårsblomster. Ellers kan vi ikke gøre ret meget andet end rydde op i haven, indtil nattefrosten forsvinder, og jorden begynder at tørre op. Jordtemperaturen er lige nu 1–2° C som gennemsnit, men det dækker over store forskelle i løbet af døgnet. Gennemsnitstemperaturen kommer ikke ret meget højere op i ugens løb, så der skal ikke sås noget som helst ude i haven, og det er stadig for koldt til at sætte løg og kartofler.

Find dyrkningsjord og hestemøg på Del Jorden

Men måske har du slet ikke jorden til at dyrke på endnu. Leder du jord til din første have eller et stykke ekstra, så har du gode muligheder for at finde det på vores nye netsted Del Jorden. Her er mange tilbud med jord – og du kan selv sætte et opslag op med en efterlysning efter dyrkningsjord. Der er også end del ledige kolonihaver.

Det er i det hele taget mange forskellige tilbud til havedyrkere, og man bliver i godt humør af at se den lyst, der er til at dele med andre. Bor du i Kolding, er der en, som gerne vil finde andre til at lave en fælles nyttehave sammen med, og i Ålborg har kommunen givet mulighed for at borgerne gratis kan få et stykke jord til at dyrke i år.

En hel del hesteejere fordelt lidt ud over hele landet har sat opslag op med hestemøg, som kan afhentes gratis. Der er også en enkelt med kaninmøg. Måske har du også for meget møg – eller kender en, som har og vil dele.

Det glæder os i Landsforeningen Praktisk Økologi, at der er blevet taget så godt imod Del Jorden, og at det fra start er blevet en succes. Vi håber, at du vil hjælpe os med at sprede kendskabet til Del Jorden blandt venner, arbejdskollegaer og familie.

Følg med på opslagstavlen på Del Jorden

Træd varsomt i den bløde havejord

Den ekstra daglængde og det tiltagende lys giver os masser af energi til at tænke på at begynde havearbejdet, og der er nok at gøre derude. Men inden man går i gang, skal man lige overveje, hvor man træder. Undgå at træde i bedene, da det ødelægger jordstrukturen – jorden er blød. Undgå så vidt muligt at gå alt for meget på græsplænen, hvis den stadig er blød, da den endnu ikke er i vækst. Derfor er det en god ide at begynde havearbejdet fra faste stier og gange. Heldigvis ser det ud til, at det tørre vejr fortsætter et godt stykke tid.

Jorden er stadig våd og kold, og man skal ikke forsøge at bearbejde den endnu. Det eneste, man opnår, er at ødelægge jordstrukturen, medmindre man har en let jord, som allerede er tjenlig.

Vinterdække og kompost

Har man tykke lag med vinterdække på bedene, så er det en god ide at fjerne det meste nu, så der kun er et meget tyndt lag tilbage, da solen ellers ikke kan komme til at varme jorden op og tørre den lidt ud. Hvis man først skal så eller plante på et bed i maj, kan man godt lade vinterdækket være på bedet lidt endnu.

Der er nogle få steder, hvor man skal overveje at tilføre lidt kompost. Det er til hvidløg, efterårssatte stikløg, overvintrede små kålplanter til tidlige kål og til rabarber. Alle disse har stor tilvækst tidligt. Kompost kultiverer man normalt ned i det øverste jordlag. Men kun hvis jorden er let at bearbejde. Ellers må komposten lægges oven på jorden.

Blomsterbedene skal luges med forsigtighed

Det kan være svært at holde riven fra havens blomsterbede, men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk lige nu. Stauderne er på vej med spæde skud, som knækker eller ødelægges af redskaber. Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, så er det en god ide forsigtigt at bruge fingrene ned omkring de spæde spirer og nye blade.

Hvis man har arter, som man gerne vil have til at formere sig ved selvsåning, og de spirer frem her i forårsmånederne, bør man vente med at kultivere i bedene, hvor der gerne skulle komme nye små planter frem. Hold riven og lugekloen i ro lidt endnu og se, hvad der spirer frem. Har man f.eks. juleroser, så er der sikkert mange fremspirende nye planter på vej. Prikler man dem senere ud, kan man få virkelig mange nye planter. De er dog 4 år om at komme i blomst.

Noget af det, man tror er spirende græs, er måske nye fremspirende planter af havens forårsløgblomster. Lige nu kan man se, hvordan erantis spirer frem. Der er 4 år fra fremspiring til erantis kommer i blomst. Læg mærke til de små blade i forskellige størrelse – det er planter på forskellige alderstrin.

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag, men pas på de små nye spirer på vej op. På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis til planterne er mere robuste.

Roserne kan man beskære, når nattefrosten er ovre, og så når de for én gangs skyld ikke at spilde energi på nye skud, der bare skal fjernes.

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som man godt kan gå i gang med. Gør krukkerne klare og vent med at plante til nattefrosten forsvinder i weekenden. Køb evt. nu og sæt dem i drivhuset. Det kan blive kamp om planterne i butikkerne – gartnerne har måttet destruere nogle af de planter, som vi normalt ville have købt i marts.

Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomster eller tomatplanter plantes ud.

Man bliver så glad, når der står lidt krukker med forårsblomster, når man kommer ind i haven, og det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne. De kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få nattefrost.

Hvornår kan vi sætte kartofler?

De tidlige kartofler har stået rigtig længe til forspiring, spirerne er store og tykke og måske lange, hvis de ikke har stået lyst nok. Og efterhånden begynder de at miste spændstigheden, de blive runkne. De mister unødig energi, inden de kommer i jorden i år. De skal nok tage fat, når først de kommer i jorden, men helt godt er det ikke.

Har man klar plast over jorden til de tidlige kartofler, sker der en opvarmning, når solen skinner, men det meste forsvinder igen om natten. Dog er der stor forskel på bar jord og jord overdækket med klar plast om morgenen. Den bare jord er stivfrossen, mens jorden under plasten kun er frossen i jordskorpen, når solen står op.

Så snart nattefrosten forsvinder, vil temperaturen under plastdække i løbet af forholdsvis få dage stige til de 8°, som man altid har haft som mål for, at jorden er varm nok til at sætte kartofler i. De økologiske kartoffelavlerne venter ikke på de 8°, men sætter så snart de kan komme i jorden i april, da enhver tøven vil give mindre udbytte – kartoffelskimlen sætter næsten hvert år en grænse for væksten midt på sommeren. Det skal lige tilføjes, at kartoffelavlerne dyrker på de lette jorde, og ikke på kolde lerjorde, hvor det ikke er en god ide at sætte kartofler før jorden er varm og tjenlig.

Jorden skal være tjenlig, og det er en kombination af at den er varm nok og så tør, at man kan bearbejde den, uden at jordstrukturen tager skade. Man skal kunne rive og kultivere den, så jorden falder fint for redskaberne. Her kan plastoverdækning gøre en stor forskel. Har man dækket jorden først i marts, hvor den mange steder var helt eller næsten tjenlig til at bearbejde, er den sikkert lige til at gå til nu, mens den udækkede jord er alt for våd. Har man en sandet jord, er der måske heller ingen problemer, men en lerjord kan være længe om at blive tør nok i april. Man kan sætte drivtunnel op og lade enderne stå åbne, så varmen og udluftningen får vandet til at fordampe og forsvinde ud, og jorden ikke kan blive våd igen ved nyt regnvejr.

Man kan så trøste sig med, at kartoffelavlerne heller ikke kan komme i jorden, og deres bud er, at det tidligst kan lade sig gøre omkring den 15. april, som vejrudsigten ser ud lige nu. Det vil give tidlige kartofler tidligst midt i juni med overdækning med fiberdug. Ønsker man tidligere kartofler, så skal de sættes til forkultivering i jord indenfor.

Vindueskarmen og omplantning

Planterne inde i vindueskarmen vokser godt i disse dage, hvor der er masser af sol. Solen kan dog være et problem i store sydvendte vinduer, hvor der bliver meget varmt og tørt. Hæng evt. et skyggegardin op midt på dagen og sørg for, at såbakker og potter ikke mangler vand. Hvis man har store vinduer, kan vinduer, der har en lidt mere vestlig eller østlig orientering, være perfekte. Jo varmere er ikke ensbetydende med bedre. De fleste planter trives godt ved ca. 20°, så en radiator på fuld knald under en vindueskarm er ikke godt. Salat og kål trives bedst i et køligt vindue, og man kan overveje at flytte dem i drivhuset i mistbænk eller under to lag fiberdug i stedet for. Det er i hvert fald den bedste løsning, for de mere kuldetolerante grønsager, så snart nattefrosten forsvinder.

I de første dage efter fremspriring, prikling eller omplantning, hvor planterne ikke tåler den hårde sol, kan store lyse nordvinduer være perfekte. I mindre vinduer med sol kan man i stedet for sætte noget skyggende op midt på dagen, eller man kan placere planterne på et bord lidt væk fra vinduet, hvor solen ikke kan nå ind, eller kun kortvarigt. Efter nogle dage har planterne dannet nye rødder og kan igen optage vand nok til at kunne tåle at stå i solen.

Drivhuset skal vaskes og klargøres

Hvis man ikke allerede har fået gjort drivhuset rent, så er det ved på høje tid, hvis der skal forkultiveres planter herinde eller dyrkes tidlige afgrøder frem til maj, hvor tomater, agurker osv. skal bruge pladsen.

Det er en god ide at vælge en mild dag til rengøringen, da man ikke undgår at blive lidt våd, og hvis der er planter i drivhuset er det også bedst med en lun og ikke for blæsende dag, hvor de kan flyttes udenfor imens. Ellers skal de dækkes af, da de ikke tåler sæbevand på bladene.

Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter og gamle plantesække i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende spuling med masser af koldt vand.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost. Jorden ude i haven er endnu for våd og kold til, at man kan hente frisk jord herudefra, og det kan vente til lige før udplantningen i maj. Husk at tage jord fra et sted, hvor det er flere år siden, der har været dyrket tomater og kartofler.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevander til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Forkultivering i drivhuset

Den sikre løsning er at vente med at så i drivhuset til nattefrosten er ovestået for denne gang. I mellemtiden kan man gøre alt klart til at så, fylde såjord i kasser og potter, evt. vande det til og overdække det med klar plast, så jorden kan varme op. Ikke kun såjorden, men også drivhusjorden og fliserne i drivhuset. Vil man holde ekstra på varmen, kan man dække mod nattekulden ovenfra. To lag fiberdug gør underværker, og de gamle lasede fra de foregående år er fine til det brug. Der er frost i luften i drivhuset om morgenen, og kun få grader i jorden under et lag plast, selv om jordtemperaturen sidst på eftermiddagen har været oppe på 25° C. Så store udsving er ikke gunstige, når først frøene skal sås.

Når perioden med nattefrost er ovre, kan man begynde at så, da det nu bliver muligt at have i hvert fald 5° i såkasserne om natten, evt. mere med ekstra overdækning om natten. I det kolde forår, er det en bedre ide at have det såede placeret på jord/fliser end på borde, hvor der bliver væsentligt koldere om natten. Vil man så på bord nu, er det bedst med undervarme. Efter såning skal kasserne overdækkes med hvid plast, så jorden ikke bliver alt for varm, men fugtigheden bevares i jorden. Man skal ikke vælge klar plast, da det kan skade spiringen med for høj temperatur, og de små kimplanter kan blive svedet af i løbet af få timer i solskin under klar plast. Efter fremspiring dækker man med fiberdug i stedet for hvid plast. Fiberdugen kan i lunt vejr fjernes om dagen og lægges over om natten. Kommer der frost eller kolde nætter, kan man dække med to lag.

Det er vigtigt hurtigt at få sået alle slags hovedkål og rosenkål, mens grønkål godt kan vente lidt, eller de kan sås direkte på voksestedet om nogle uger. Porrer og forårsløg bør også sås nu, da de er lang tid om at spire og udvikles. Med såning først i næste uge, vil der være kål til udplantning fra midten af maj og porrer og forårsløg et par uger senere. En lang række sommerblomster til udplantning kan også sås her i april i drivhuset. Salat kan man nøjes med at så mindre portioner af hver sort, da man snart kan så et nyt hold direkte på voksestedet. Har man ikke sået krydderurter indenfor, kan de fleste af dem sås i drivhuset. Vent dog med basilikum, til det er lidt varmere, eller så nogle potter indenfor til senere prikling i drivhuset.

Læs mere i artiklen Forkultivering i drivhuset.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Det er en god ide at beskære efterårshindbær og brombær, inden de begynder at bruge energi på at sætte nye skud på gamle grene. Og det gør de meget hurtigt her i april måned, når først varmen kommer – stikkelsbærbuskenes knopper er begyndt at briste. Det er derfor en god ide at beskære dem, så snart nattefrosten er ovre.

Brombær sætter ligesom de sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år, fjernes helt nede ved jorden i marts. En del af de afbårne ranker er helt visne, mens andre stadig kan være grønne. De afbårne kan kendes på, at man kan se, hvor brombærrene har siddet. Det er rankerne, som voksede op sidste sommer, der giver bær i år. De etårige ranker bindes fast eller snos omkring tråde på et espalier.

Var brombærrankerne sidste år angrebet af rust, bør man omhyggeligt fjerne alle blade, både på jorden og på de blivende ranker, så de nye blade ikke smittes.

Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ, eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i det tidlige forår, normalt i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra først i august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Det kan også være en god ide at efterse evt. espalier og opbindingsystemer til brombær og hindbær for at være sikker på, at det også holder denne sæson.

Beskæring af vin haster

Har man ikke beskåret sin vinstokke endnu, så gør det i weekenden, når nattefrosten er ovre. Den sene beskæring vil få vinstokken til at bløde (der løber saft ud fra den overskårne ranke), men det er ikke alvorligt. Det er mere alvorligt, hvis man ikke får beskåret sin vin, da vin skal holdes åben i strukturen, så der kan komme lys til blade og senere god luftcirkulation ind omkring klaserne. I den klassiske vinbeskæring erstattes de gamle grene med skud fra sidste år – de sætter gode sideskud med blomster i år og dermed druer.

Pod nye sorter på gamle træer

Har du nogle gamle æbletræer, hvor du synes sorten er uinteressant, så kan du i april pode nye sorter på dine gamle æbletræer. Enten en ny sort på ét træ eller flere sorter på samme træ, så du får et såkaldt familietræ.

Se hvordan du gør i artiklen Pod nye sorter på gamle træer

Ramsløg er forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med. Men det er forbudt at grave løgene op.

Ramsløg kan man dyrke i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg er også fine som grønt drys.

Lige nu er ramsløgenes friskgrønne blade på vej op gennem jorden, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ellers man kan »nøjes« med at plukke de grønne blade. De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne de dødeligt giftige blade af både høsttidløs og liljekonval lidt i farve og form, og er alle på vej op netop nu. Det gælder også dansk arum og skovtulipaner.

Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og hvor man kan høstes lidt frø i juni. Man kan i planteskoler også finde potter med ramsløgplanter.

Natur og Museum: Vilde bier

Som haveejer har du allerede et bihold i haven, som bestøver blomsterne i din have. Det kan du læse mere om i det nyligt udkomne tidsskrift fra Naturhistorisk Museum i Århus – det hedder Vilde Bier og er skrevet af Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont. Vilde bier er en ret ukendt insektgruppe, men den er stor med hele 279 arter i Danmark. Bier er meget andet en honningbien og humlebien, der er sociale insekter. Vilde bier omfatter bier med enlig levevis, hvor den enkelte hun passer sin egen rede. De bygger reder, oplagrer føde og sørger omhyggeligt for deres afkom. En ad de mere kendte er bladskærerbien. Mange af arterne er meget sæsonbestemte og synkroniseret med blomstringstiden i området og ofte også med enkelte plantefamiliers blomstring. Fascinerende læsning, hvis man interesserer sig for insektlivet i have og natur.

Biavlerkursus i de lokale biavlerforeninger

Vinteren har været så kold indtil nu, at vi endnu ikke har set honningbier eller humlebier i haverne. Men nu varer det ikke længe, før vi kan høre bierne summe fra blomst til blomst.

Hvis man har lyst til at blive biavler, så starter der biavlerkurser op over stort set hele landet i de lokale biavlerforeninger. Danmarks Biavlerforening har 70 lokalafdelinger, og i næsten alle afdelinger starter der et begynderkursus i foråret. Se liste over begynderkursus. Det er ikke en endelig liste, den opdateres jævnligt. Som nyt medlem kan man købe en startpakke, så man kan komme godt og hurtigt i gang som biavler. Mange lokalafdelinger har også en skolebigård.

NY bog: I svampenes rige

En fantastisk fotobog om svampe med en god faglig tekst, men holdt i meget afmålte doseringer. Billederne taler for sig selv, og man oplever virkelig mangfoldigheden i svampenes rige, som ikke kun er det, vi ser over jorden, men også myceliet under jorden. Der er mange flotte, knivskarpe makrobilleder, hvor man ser skønheden og detaljerne hos de mange spændende og meget forskellige svampe, som vokser i skovbunden, på træernes bark osv. Forfatteren til I svampenes rige er Jens H. Petersen, svampeforsker og fotograf. Gennem de korte tekster og de mange billeder giver han os et indblik i svampenes udseende, biologi og økologi og deres betydning for os mennesker. Bogen er udgivet på Gyldendal.

Juliana – dansk drivhusfirma har 50 års jubilæum

Juliana drivhuse kan fejre 50 års jubilæum. Firmaet blev grundlagt i Odense i 1963 af Mogens A. Stærmose. Det var på det tidspunkt, hvor aluminiumsdrivhusene begyndte at dukke op i parcelhushaverne. Der blev produceret kvalitetsdrivhuse både til det danske marked og til eksport. I dag er det 3. generation med Nikolaj Stærmose, der har ansvaret for firmaet.

I anledning af jubilæet, har Juliana udskrevet en konkurrence om at dyrke den største tomat eller den længste agurk. Det kan man læse mere om på Julianas festivalside, hvor man kan tilmelde sig konkurrencen.