Havenyt uge 4, 2012

Den milde vinter med gule erantis og vintergækker er suspenderet lige nu. I hvert fald om morgenen, hvor det hele er stivfrossen, græsset er stift og hvidt, juleroserne knopper står med bøjede hoveder, og det hele er dækket med rim. Bliver det tøvejr eller solen kommer frem i løbet af dagen, rejser juleroserne sig måske igen, og rimen smelter på græs, erantis, vintergækker og alt det andet derude. Men rim er også smukt, og det fremhæver bladenes facon og strukturer. En morgentur i en rimdækket have er en dejlig oplevelse. Og sidst på ugen kommer der måske også sne, som give os en smuk hvid vinterhave.

Til gengæld giver vintervejret problemer med at hente afgrøderne ude i haven, hvis ikke de er dækket godt med et tykt lag isolerende materiale. Måske er det en god ide at overveje, om der skal lægges mere dække på bedene med rodfrugter. Efterhånden kan frosten også trænge ind i skure og udhuse, hvor man har kartofler, løg, rodfrugter og æbler stående, som ikke tåler frost.

En dejlig vinterdag med solskin er et godt tidspunkt at minimere sygdomme i haven ved at fjerne frugtmumier, solbærknopgalmider og skjoldlus, og at minimere antallet af skadedyr ved at sætte fuglekasser op.

Hold øje med de frostfri opbevaringssteder

Når frosten sætter ind, skal man være opmærksom på, om de steder, hvor man opbevarer kartofler, rodfrugter, løg og æbler stadig er frostfri. Kig til det med jævne mellemrum.

Kartofler skal helst ikke stå i rum med temperaturer under 5° C, da de ved for lave temperaturer får en sødlig smag. Rodfrugterne tåler ikke at fryse, dog undtaget jordskokker, skorzonerrødder og pastinakker, som selv ude i jorden ikke tager skade af en gang dybfrost. Løg er det også bedst at opbevare frostfrit, men de kan klare lidt frost. Æbler kan klare nogle få graders frost i kortere tid, men det er bedst, at de står frostfrit.

Jorden og dermed også gulvet i udhuse m.m. er ikke blevet nedkølet endnu, og derfor kan det være en god ide allerede nu at lægge et isolerende dække over kasser med rodfrugter, løg, kartofler og æbler. Det kan holde det hele frostfri en tid endnu.

Der er ikke mange moderne huse, som har en frostfri opbevaringskælder, så ofte har man ikke et godt alternativ, hvis der begynder at trænge frost ind i garager og udhuse. Det eneste man kan gøre er at etablere en midlertidig opvarmning, eller flytte alle herlighederne til det mindst varme rum i huset.

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står strunk og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Og den kan fint høstes selv i frostvejr. Hvis man har palmekål er det en god ide at spise den først, da den tåler en frostperiode dårligere end den almindelige danske grønkål. Palmekål smager godt bare kogt og lagt på et stykke ristet franskbrød. Det ristede franskbrød gnides dog først med hvidløg, dyppes i kålkogevandet og stænkes med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. __Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. kogt halve og marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de oftest lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større endnu. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste også skal udvikles inden høst. Man kan godt høste rosenkål i frostvejr.

Vinterporrer klarer frosten

Hvis man ikke har nået at få brugt alle sine efterårsporrer, kan man se det nu, hvor frosten tager pynten af dem, mens vinterporrerne fint klarer en periode med frost.

Hvis man ikke har husket at få taget et bundt porrer op, inden frosten satte ind, kan de være svære at få fat i. Har man dækket med tykt lag blade vil det dog vare et stykke tid, inden frosten binder jorden under bladene. Frosne porrer skal tøes langsomt op et ikke for varmt sted.

Styning af træer skal ske i januar

Normalt tilrådes det at beskære træer i juli–september, hvor sårhelingen sker optimalt. Men netop styning af træer skal ske her i januar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris. Man må ikke skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar i knuderne. Der skal efterlades enkelte safttrækkere på knuderne, så ikke alle grene skal fjernes. Undgå at beskære i hård frost.

Solbærknopgalmider ødelægger knopperne

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, kuglerunde knopper. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper. Solbærknopgalmider suger saft af bladanlæggene inde i knoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen ikke springer ud, men i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed mindre frugtudbytte. Larverne overvintrer i de angrebne knopper. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Æggene lægges i de nydannede knopper.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid til at gennemgå solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene (de skal helt væk fra haven eller brændes). Er buskene meget angrebne, er det bedst at fjerne dem helt fra haven eller brænde dem, og så plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven i det tidlige forår. Læs mere i artiklen Solbærknopgalmider.

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia. Hvis der sidder et større eller mindre antal meget små indskrumpede æbler ude på træet, skal de pilles af. Nogle er måske nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun ½ centimeter store. Det er en rigtig god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed kan man begræsne smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år.

Den milde vinter betyder, at der kan være nedfaldsæbler tilbage på jorden, som er inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Fjern skjoldlus i drivhuset

Skjoldlus er svære at komme til livs. Men hvis man gerne vil ud en tur, og det er lidt for kold, kan man jo gå en tur i drivhuset og med en kniv forsigtig lirke skjoldlus af, hvis man er så uheldig at have fået disse skadedyr på f.eks.vin og fersken. Skjoldlus er så godt beskyttet, at man kun kan bekæmpe dem for alvor, når de er i vandrestadiet i maj–juni. Læs mere herom i artiklen Skjoldlus

Foder til fuglene

Fuglene skal have let adgang til foder, når det er så koldt, da de ellers bruger for megen energi på at skaffe det. Især de små fugle har brug for masser af fedtholdigt foder – det er sørgeligt at finde en lille gærdesmutte, som er bukket under for kulden. Solsortene elsker æbleaffald og æbler med begyndende råd. Med den indtil nu milde vinter er der stadig mange nedfaldsæbler tilbage i de fleste haver, og mange røde bær på buske og træer.

Du kan læse mere om fuglefodring i artiklen Vinterfodring af havens fugle

Hæng fuglekasser op

Fuglene er så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og i hvert fald senest sidst i februar. Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Det med hulstørrelsen er der en fuglekasseproducent der har løst – en fuglekasse til små fugle, hvor der er mulighed for at skifte mellem en række forskellige hulstørrelser, som følger med kassen.

Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du finde en byggevejledning til fuglekasser hos Dansk Ornitologisk Forening.

Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden.

Sundere læggekartofler i 2012

Vi skal jo snart til at tænke på læggekartofler, og så er det jo godt at vide lidt om den kvalitet, vi kan forvente. Resultaterne fra avlskontrollen af læggekartofler viser at læggekartoflerne i år af bedre kvalitet end sidste år.

Man har også undersøgt af arealet af kartofler til konsum, og her er der fundet levende kartoffelcystenematoder i 19% af prøverne i 2011. Det understreger risikoen ved at bruge spisekartofler som læggemateriale.

Se mere i artiklen Sundere læggekartofler i 2012

Windowfarming – en ny trend

I en artiklen Open source får byens vindueskarme til at bugne med grøntsager på Ingeniøren kan man læse om en ny trend, som er startet i USA med at dyrke så mange spiselige afgrøder i vindueskarmen som muligt. Det drejer sig ikke om den simple dyrkning, som de fleste af os laver med en bakke karse eller lidt basilikum i forårsmånederne, når der er lys nok til det.

Det handler om at dyrke i omvendte store genbrugsflasker og andre beholdere ved hjælp af tilskudslys, pumper og gødning og ophængt over hinanden i lodret dyrkning. Hvis man har lyst til at dyrke egen grønsager i vinduet ved hjælp af lys, skal man ikke gøre det for miljøets skyld, for det er sikkert ikke mere miljøvenligt end at købe grønsagerne, selv importerede.

Men hvis man længes usigeligt efter at dyrke grønsager – og måske ikke har andre muligheder end vindueskarmen, så er det bare med at begynde at eksperimentere. Det giver muligheden for lidt selvforsyning og at opleve glæden ved at dyrke spiselige planter. Måske det første step til en nyttehave – det er der som regel muligt at finde i danske byer.

Der er flere fora, hvor man ivrigt diskuterer og udvikler windowfarming, bl.a. Our Windowfarms, som Britta Riley startede i 2009, hvor hun lavede den første window farm. På You Tube kan man finde en lang række videoer af Window Farming. Man har også mulighed for at købe et færdigt system, f.eks. på Windowfarms. I artiklen How to make your own low-tech vertical farm kan du se en skitse af en system til Windowfarming.

Hvis man begynder og gerne vil dele sine erfaringer med andre, så har vi på Havenyt.dk allerede en forumkategori for Vindueskarmen, hvor man kan udveksle ideer med andre med grønne fingre. På Our Windowsfarms er der også blevet oprettet en gruppe for danskere.

På Havenyt.dk kan du finde en artikel om det danske system Horti Verti til lodret dyrkning på terrasser, altaner og i drivhuse, som har været på markedet i snart mange år.