Havenyt uge 19, 2012

Havernes frugttræer er hvide af blomster. Kirsebær og blommer står i fuldt flor, pærerne følger lige efter og i de milde dele af landet er de første æbletræer også ved at springe ud. Solbær og ribs blomstrer, mens stikkelsbærrene allerede har dannet de første små grønne frugter. De tidlige jordbærsorter er begyndt at blomstre, hvor de står lunt.

Der er lidt stilstand i blomsterbedet, medmindre man har mange tulipaner. Påskeliljer og pinseliljer er afblomstrede. Næste løgplante i udspring er klokkescilla, der udfylder tomrummet indtil forsommerens stauder tager over, og det kommer sommerblomster i bede og krukke.

Det spirer og gror i køkkenhaven nu. Løgene står i lige rækker med friskgrønne blade. Kartoflerne er kommet op, og er de drevet frem, er der måske allerede småbitte kartofler dannet. De første spæde rækker af gulerødder og persille kan anes, mens de valske bønners store saftiggrønne kimblade fra start af tydeligt markerer, hvor deres række er. Spinatplanterne er allerede ved at få de første rigtige blade, måske er der allerede blade til at høste af. De første nye asparges er allerede plukket i aspargesbedet – eller det er lige før. Under glas eller fiberdug kan man høste de første røde radiser – husk at så et nyt hold.

Maj startede kold, og nogle steder har der været let nattefrost hen over weekenden. Men nu ser det lunere ud, og i den kommende uge, selv om der stadig kan forekomme lave temperturer, måske endda nattefrost i weekenden. Måske bliver vi fortsat nødt til kun at have de mere sarte planter som tomat, chili og agurker på dagsophold et stykke tid endnu – tomaterne er de mindst kuldefølsomme, og de skal have min 8°C om natten for at kunne vokse. Ved udsigt til lave temperaturer er det også vigtigt at dække de frostfølsomme planter, som er under forkultivering i drivhuset, f.eks. majs, drueagurker, bønner, græskar.

I den kommende uge får vi en snes millimeter regn, og det er tiltrængt visse steder, især i de sydlige og østlige egne, hvor der er ved at være noget tørt i bedene, mens man i Midtjylland ikke mangler vand. Regn og overskyet vejr er godt plantevejr til kål, salat, løg og porre.

Jordtemperaturen er 9–10°, så man kan så det meste, undtagen de varmekrævende grønsager som agurker, squash, majs og bønner, som man indtil videre må nøjes med at forkultivere. Det er også for tidligt at udplante varmekrævende planter på friland.

Nattefrost kan have skadet frugt- og bæranlæg

De steder, hvor der har været nattefrost, kan frugt- og bæranlæg i udsprungne blomster have taget skade, hvis frosten har været mere end ganske let. Udsprungne blomster på frugttræerne kan skades allerede ved – 1,5°C, og jordbær i blomst allerede ved – 0,5° C. Er blomsterne endnu kun i ballonstadiet, kan de tåle flere graders frost uden at tage skade.

Udplantning i drivhuset bør vente lidt

Indtil nu har der ikke været mange nætter, hvor temperaturen i drivhuset har været oppe de 8° C om natten, så tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset med overdækning. Måske kan det lade sig gøre nogle nætter i denne uge – men det kræver en nøje vurdering af den aktuelle lokale vejrudsigt. Der er flere nætter med lavere temperaturer i vejrudsigten som den ser ud her mandag.

Risiko for helt lave nattemperaturer og frost kan ikke udelukkes et godt stykke ind i maj – og måske kommer der nattefrost i weekenden igen. Så det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset nu. Derfor er det være en god ide at vente og se tiden an. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8°C, som der mindst skal være, for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter. Og tomater til friland skal også vente med at blive plantet ud til engang efter midten af maj, når jorden er varm nok, og risikoen for lave nattemperaturer er minimal.

Sådan hæver man nattemperaturen i drivhuset

Hvis temperaturen ser ud til at komme under de 8° C om natten i drivhuset, kan man selvfølgelig varme drivhuset op natten over – det er effektivt og nem og giver lidt tidligere tomater, chili og agurk, men det er energimæssigt dyrt.

Her i maj er det ofte kun nogle få grader, der mangler for at kunne plante ud eller lade planterne stå ude i drivhuset om natten. Og ofte kan man vælge nogle andre metoder til at beskytte planterne mod nattekulden ved at udnytte den oplagrede solvarme eller etablere kompostvarme.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast eller anden isolerende dække over. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på. Men uanset valg af dækkemateriale, kræver det, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Flere dage med køligt og overskyet vejr giver hurtigt et koldere drivhus. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her ovenpå kan man placere kasser og potter. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske, f.eks. flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin osv. Man kan også bruge friske planterester som f.eks. det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne. Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Fjern de første syv blomster på chili

Det er en god ide at fjerne de første blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det. Du kan læse mere om chilidyrkning i Camilla Plums artikel Besat af chili.

Gødningsvand til udplantningsplanterne

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomaterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus evt. over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Et hold tidlige bønner kan forkultiveres

Vi er kun i starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op de 14° C, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner. Lige nu er jordtemperaturen kun 9–10° C.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Så det er en god ide at så i den her uge, hvor der kommer regn.

Det ser mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser. Hvis man bruger mange blomster til buketter, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Alle skulle få en hel del regn i løbet af ugen, og med overskyet vejr de fleste dage. Med andre ord ideelt vejr til at plante de første kål- og salatplanter ud. Men måske er de ikke helt store nok endnu, hvis man selv har forkultiveret og kom lidt sent i gang på grund af det kolde vejr.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud – tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag.

Plantevejr

Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Har man store udplantningsplanter kan man sidst på ugen sætte dem ud til afhærdning et sted med læ og se, hvordan vejret udvikler sig i løbet af næste uge.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne, men plant aldrig ud med udsigt til en periode med sol, når det gælder planter fra bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges.

Hvis man har plantet og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande planterne og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed – en slags timeout for planterne. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de kommer i gang. En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast hen over de udplantede planter.

Gode tips om at plante

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig efter, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål, som man kan høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Filderkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes fra sidst i juli eller i august, og vinterhvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter. De giver gode og lækre porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Hvor kan man finde gode og anderledes udplantningsplanter?

Stativerne foran supermarkederne er ikke det bedste sted at hente sine udplantningsplanter. Og økologiske er de i hvert fald ikke, og der er heller ikke det store udvalg i sorter. Det samme kan være tilfældet i planteskoler, men her afhænger det helt af ejeren, hvor godt og stort sortimentet er.

Hvis man leder efter økologiske planter, går man forgæves de to steder. Her er der ikke mange muligheder, men hvis man ikke bor for langt væk fra Nordsjælland, så kan man besøge Camilla Plums planteskole på Fuglebjerggaard, hvor man kan købe alle slags udplantningsplanter, krydderurter, stauder, sommerblomster, frugttræer m.m. i økologisk kvalitet.

Men der er også mulighed for at købe i netbutikker og få sendt planterne ud, og disse netbutikker har erfaring med at pakke og sende planter. Her er der mulighed for at vælge i et meget større udvalg end i en normal planteskole. Gartneri Toftegaard har mange slags udplantningsplanter, men er mest kendt for sit meget store udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave. Urtegartneriet har som navnet antyder et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter. Krydderurter kan man også bestille fra Krydderurtehaven ved Plougstrup Gl. Skole, fra Nielsen og Nielsen og fra Vitskøl Kloster. Og Grennesmnde økologiske gartneri i Tåstrup har et stort udvalg i udplantningsplanter.

Du kan finde link til de fleste af de omtalte firmaer i forhandlerguiden under Udplantningsplanter

Oldenborreår

På redaktionen har vi fået flere henvendelser om fund af flere hundrede oldenborrelarver i flere haver, en kompostbunke og i et drivhus. I dag ser vi normalt kun ganske få voksne oldenborrer her i maj måned og finder få larver i jorden under forårsarbejdet, så fund af så mange er usædvanligt. Det kunne tyde på, at det er rigtig nok, at det er oldenborreår i år.

Oldenborren var tidligere et frygtet skadedyr, hvis store larver lever i jorden i 4 år, hvor de æder af planterødderne. Tidligere indsamlede man dem i store mængder og aflivede dem – der var dusør på dem. Det løste problemet, og oldenborren har de senere år nærmest været anset for en lidt truet art, og vi er måske blevet for tilbageholdende med at udrydde den, siden der pludselig kan optræde så mange larver. Oplever man mange larver eller biller et sted, bør man udrydde så mange som muligt, så de ikke opformeres lokalt.

Hak ukrudtet i kimplantestadiet

Når jorden er knastør, går man og tror, at haven er ukrudtsfri. Så snart jorden bliver mørk af væde, afsløres sandheden – der er tusinder af små kimplanter. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter.

Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, og er man ude med kultivator og hakke i kimplantestadiet, er det en leg at vælte dem omkuld.

Lug i rækkerne – og tynd ud

Det er let at holde ukrudtet væk i køkkenhavens bede imellem rækkerne. Det tager noget længere tid at finluge i rækkerne, men det er helt nødvendigt, da det er her, at planterne har den hårdeste konkurrence fra spirende ukrudt og det kønne ukrudt i form af morgenfruer, hjulkrone, amarant, valmuer m.fl. Især løg tåler ikke konkurrence i de første måneder.

Spinatrækkerne ser dejligt grønne ud, men noget af det er ukrudt. Det er vigtigt at tynde spinatplanterne, så snart planterne er så store, at de kan bruges i salatskålen. Står spinatplanterne for tæt, så går de lettere tidligt i blomst og holder op med at sætte nye grønne blade.

Forebyg skadedyr og sygdomme på frugttræerne

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan du forebygge nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem snarest.

Æble- og blommeviklernes larve finder vi inde i æbler og blommer, og opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver fra træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Har man træer, som er i vekselbæring, og som i år har et væld af blomster, så klip blomsterne af halvdelen af træets ansatte blomster – det skal være alle blomster på de valgte sporepartier. Det er en ret effektiv måde at få træet ud af vekselbæringen, og det er betydeligt hurtigere at klippe end at udtynde senere. Og træet bruger ikke energi til at udvikle frugterne. Men det er selvfølgeligt lidt risikabelt for udbyttet, hvis der kommer nattefrost, så der sker skade på de tilbageværende blomsteranlæg. Men vekselbæring er også generende.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de mange gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er helt gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. De gule blomster er lette at finde – de »rækker selv hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Der findes også en hel del sindrige mælkebøttefjernere, som man kan forsøge sig med – de er meget effektive i fugtig og bar jord i f.eks. køkkenhavens bede. Og man kan gå oprejst til arbejdet. I græsplænen efterlader de dog et ret stort hul – det undgår man med et mælkebøttejern.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. I en fugtig periode kan man løsne lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.

Hvis man har en lidt mere vild afdeling i sin have, så kan det faktisk være meget stemningsfuld med mælkebøtter i græsset.

Pas på: ramsløg kan forveksles med den giftige høsttidløs

Alle vil plukke ramsløgblade i natur, haver og parker. Men hvis man ikke er god nok til at kende forskel, kan man forveksle blade af de to giftige planter høsttidløs og liljekonval med ramsløg. Seks tyskere er døde efter at have spist blade af høsttidløs, som de troede var ramsløg. Endnu flere er blevet forgiftet efter at have spist blade af høsttidløs og den bare lidt mindre giftige liljekonval. Se mere i artiklen Ramsløg eller dødeligt giftige blade?.

Spis lokal mad

Der er ikke så meget at hente i køkkenhaven lige nu, og dansk grønt er der heller ikke det store udvalg af, så lige nu er det nok de færreste, som lykkes med kun at spise lokal mad – eller forsøger på det. Men det er en god ide – det nedsætter transporten af mad, og man støtter de lokale gartnerier og producenter af kød, mælk, æg, kornprodukter m.m. Pengene bliver i Danmark og giver beskæftigelse her.

Her i Danmark kan vi spise de første nye asparges, og alene det får nye retter på menuen. I Norge er de ikke helt så langt fremme med nyt grønt, alligevel forsøger Marit Grinaker Wright, som er journalist, i hele maj kun at spise lokale råvarer fra Sørlandet. Du kan hente inspiration til lokal mad i hendes blog Spis Sørlandet. Den 5. maj spiste hun brændenældesuppe. Og dem er der masser af lige nu – i haven eller naturen.