Havenyt uge 16, 2012

Haverne står flotte med masser af gule påskeliljer, gemserod og forsythia, lilla blåpuder, lyserøde kæmpestenbræk, blå kærmindesøster og perlehyacinter, primula og de første botaniske tulipaner. Hækkene er ved at blive grønne i udspring, piletræerne er udsprungne, mirabelletræerne står i hvidt skrud. De bøgetræer, som plejer at springe tidligt ud, er ved at blive helt lysegrønne. Det er forår.

Det er dejligt at være ude i forårshaven – i hvert fald når solen skinner, og det ikke blæser alt for meget. Temperaturen har i hele april ikke været særlig høj sammenlignet med sidste år, hvor vi havde en virkelig varm april. Men april kan være drilsk, man ved aldrig hvordan vejret arter sig. Heldigvis ser det ud som om, vi skal have lidt lunere vejr fra torsdag og frem. Især luner det, at nattemperaturen bliver omkring de 5° C, så jorden ikke skal køles helt ned hver nat.

Tålmodighed er en dyd for haveejere – man kan ikke dyrke planter i en for kold jord. Nogle arter kan spire og gro ved de 6–7° C, som jordtemperaturen er lige nu i de officielle målinger. Andre kan ikke og må vente – eller man må overdække med plast og fiberdug. Heldigvis er jordtemperaturen fra sidst på ugen stigende, og vi er stadig kun midt i april.

Jordtemperatur i din have

På Landbrugsinfo.dk kan du finde jordtemperatueren i dit lokalområde, målt i 10 cm dybde. Lige nu varierer jordtemperaturen flere grader efter, hvor i landet man bor. Nogle steder er den ikke mere end 5,5°, andre steder over 7°. Men det gode er, at den nu ser ud til at være stigende, da der er lidt lunere vejr på vej midt i ugen.

Det er de officielle målinger, men din jordtemperatur kan være både lidt lavere og højere, alt efter mikroklimaet i din have. Selv inde i haven kan der være forskelle på jordtemperaturen.

Derfor er det en god ide at supplere med et jordtermometer. Jordtempetaturen er døgnsgennemsnittet. Måler man temperaturen ved solopgang og sidst på eftermiddagen, får man minimum og maksimumtemperatur og kan finde en ca. gennemsnitlig jordtemperatur mellem de to målinger.

Et visuel måling uden jordtermometer er ukrudtets fremspiring. Nogle få ukrudtsarter spirer ved lave temperaturer, men hovedparten spirer først ved 8° varme, og det kan ses tydeligt på de klargjorte bede, når det vrimler frem. Det er i øvrigt en fordel først at så efter denne første fremspiring, da man kan få ødelagt en hel hær af små ukrudtsplanter inden såning. Det er mere besværligt, når de spirer sammen med det såede.

Tidlige kartofler under plast

Har man sat tidlige kartofler under plast, ser man alt det fremspirende ukrudt, mens man holder øje med, om kartoflerne er på vej op. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med et lag fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det beskytter også nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost, er det en god ide at supplere med f.eks. en tynd pressening, noget plast eller tæpper.

Kartofler og stikløg skal i jorden snarest muligt

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede i juli. Derfor er det meget vigtigt at få kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da. Men jorden skal være 8° varm, inden kartoflerne kan lægges, og det er den endnu ikke helt, men det bliver lige før mange steder i landet i løbet af weekenden.

Det er mindst lige så vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det. Jorden er varm nok til det. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden sankthans.

Sæt kartoflerne når jorden er varm nok

De tidlige kartofler kan man overdække med plast – det giver hurtigt en varm jord. Det kan man selvfølgelig også med de sene kartofler, hvis man vil bruge plast og tid på det. Fiberdug kan også hæve tempertaturen med et par grader. Ellers må man vente til jordtemperaturen på bedene når op på 8° C. I haver i de mere milde egne, vil en del haveejere nok kunne lægge kartofler i den kommende weekend uden plastoverdækning, men måske skal der fiberdug over. Det afhænger af vejrudviklingen frem til weekenden – og ikke mindst, hvordan udsigten er for den næste uges tid på det tidspunkt. I øvrigt kan man til det formål fint bruge de gamle og ellers kasable stykker fiberdug.

Kartofler og valsk bønne

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan fint sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler – her skal sorten være af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner. Se artiklen Så valske bønner mellem kartoflerne.

Anlæg et aspargesbed

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende 1–2 uger, at man skal købe planterne. Inden man køber planterne, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i f.eks. fugtige aviser.

Når man køber planter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte i 2013. I fagsproget hedder de store planter AA planter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet.

Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, kan man selv så sine planter og have tålmodighed 1–2 år længere. Der er ikke så mange sorter af asparges fra frø at vælge mellem, men den gamle sort Mary Washington er udmærket. Nogle af de nyere F1 sorter, som kun har hanplanter, kan man tilsyneladende kun få fat i som planter. Hanplanter giver flere og større skud. Sår man, kan man senere fjerne hunplanter.

Se dagbogsnotat på Havelyst.dk om plantning af nye aspargesplanter i 2008.

Agurk skal sås nu inde i varmen

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår midt i april, har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af, og de får lettere meldug end de resistente sorter. Det samme gælder nogle af de gamle agurksorter, som man kan købe. Der er endnu ingen sorter, som er resistente mod agurkskimmel.

Krydderurtebedet efter en lang vinter

Her midt i april kan vi hente purløg og persille til grøn drys. Kruspersille klarer generelt vinteren bedre end bredbladet persille. Christiansøpersille, som vokser vildt på øen – frø sælges af naturguiden til turisterne, klarer også vinteren fint. Den er næsten glatbladet, har en fin smag, men mindre stærk end de andre to. Måske en god børnepersille. Den kan af og til med held skæres tilbage efter blomstring og vokse videre. Christiansøpersille kan i år købes hos Camilla Plums økologiske frø

I krydderurtebedet er det altid spændende at se, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Den skyder inden for de næste par uger, hvis den har overlevet. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud. Vent med at klippe ned, til du kan se, hvor der kommer nye skud. Det er vigtigt at man klipper ovenfor nye skud. Timian skyder ikke fra gammelt træagtigt ved uden synlige nye skud. Vær forsigtig, nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og sætter skud i løbet af de næste uger, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes med meget lidt jord ved såningen.

I drivhuset kan man også så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland, samt havemerian.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud.

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid, så hvis man ikke har mynter forsvarligt »låst inde« i en beholder, så er det med at hive udløbere op nu og få begrænset mynteplanternes udbredelse. Men det er faktisk bedst at tage de yderste og nye skud og flytte til et andet voksested – mynten vandrer for at finde ny jord at vokse i. Man kan her i foråret let nå at etablere et stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug.

Man kan overveje at give nogle af de flerårige et bed i sædskiftet på linje med jordbær, der har 2–3 år i samme bed. Her vild et være oplagt at give mynte og timian plads, måske også purløg, som heller ikke tager skade af at blive delt med års mellemrum.

Ananassalvie. log citronverbena skal foreløbig blive i drivhuset, indtil varmen kommer i maj måned. De tåler ikke nattefrost. Derimod kan man godt i det lune vejr sætte krukker med rosmarin og laurbær ud, men husk at de skal ind, hvis der kommer frost igen.

Græsset vokser endelig – og skal snart slås

Græsset er så småt begyndt at vokse, plænen begynder at få en dejlig forårsgrøn farve og se frodig ud. I år er plænerne ikke ødelagte af sneskimmel som sidste forår.

Når græsset er godt langt, dvs. mindst 7–8 cm, har græsrødderne fået godt fat, og planterne tåler at få klippet toppen af. Klip med højeste indstilling på græsklipperen de første uger til græsplanterne er fuldt etablerede efter en lang vinter.

Slå uden om løgplanter i græsplænen

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplænen, hvis det ikke allerede er sket. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen i foråret, når den er lidt lang.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I løbet af maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Fjern mosset med riven i stedet for med kemi

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først ved at være i god vækst, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere, mens mosset endnu står grønt og frodigt, får man også hevet græsset med af.

Mos trives kun optimalt i vinterhalvåret – så snart vi i foråret får en varm og især tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Det vil ske indenfor de næste par uger – prøv forsigtigt med riven og find det rigtige tidspunkt. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det sorte mos skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent til mosset lysner og let kan rives af med en rive eller fjernes med maskine. Man kan evt. vertikalskære, hvis der er meget mos. Ved små plæner kan en håndrive, evt. en mosrive, dog let klare problemet. Det afrevne kan komposteres.

Derefter kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand. Man kan købe en færdigblanding til at topdresse med, eller man kan blande den selv. Læs mere om græspleje i artiklen En græsplæne uden kemi og i ekspertsvar om græsplæne

Hvis man skal så større stykker til med græs, så forbered arealet. Endnu er det for tidligt, da græsfrø kræver en højere jordtemperatur for at spire hurtigt og godt. Det er vigtigt at så op til en lun og fugtig periode.

Grønne hække og livet derunder

Det er altid en fryd, når buske, træer og ikke mindst hækkene bliver grønne. Hækkene begynder at give lidt læ og ikke mindst privatliv inde bag hækkene.

Livet under havens hække er et kapitel for sig. det kan holdes luget – eller der kan vokse planter. Gør man intet kommer der masser af ukrudt – fra skvalderkål til snerler, som er det værste, da de snor sig op i hækken. Det er svært at holde luget under en hæk, og er det en fælleshæk med naboen, skal man helst være enig om strategien. Det er svært og giver let nabosurhed, hvis den ene luger og den anden lader stå til.

Man kan også være heldig/dygtig og gå etableret et flot flor af forårsblomster i kanten af hækken med erantis, vintergækker, guldstjerner, anemoner og hulrodet lærkespore.

Beskæring af roser

De fleste roser kan man beskære nu, hvor risikoen for andet end lidt nattefrost er ved at være overstået. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser kan man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god ide at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis bedroser beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene (fra sidste år), f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætter nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan du finde en god vejledning i at beskære roser – her er illustrative tegninger og gode fotos af rosenbeskæring i praksis.

Beskæring af lavendler

Lavendler kan enten beskæres i april, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor der kommer nye veludviklede skud. Selv har midt i april er der ikke rigtig gang i væksten endnu.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Drivhuset – og planter på dagsophold

Vindueskarmene bugner af små og efterhånden måske ikke helt så små planter. Lys bliver der heldigvis stadig mere af, men vindueskarme har det minus, at de kun vender mod et verdenshjørne, og at planterne ikke får al det lys, de kan få ude i et drivhus.

Har man et drivhus og mulighed for at sætte planterne derud hver dag, så får man belønningen i form af meget flottere og kraftige planter. Ikke mindst tomatplanterne kvitterer for indsatsen. Men det er utroligt vigtigt, at man får dem ind, inden aftenkulden sætter ind. Sæt f.eks. alarmen på mobiltelefonen, så man ikke glemmer det. Det er stadig for koldt om natten til, at de kan blive stående derude.

Ude i drivhuset spirer og gror det også i såkasserne. Husk at fjerne den hvide plast over såkasserne, lige så snart der dukker kimplanter op. I den første tid under fremspringen kan det være en fordel med et lag fiberdug over. Det holder også lidt på varmen om natten, men det er stadig en god ide at dække ekstra om natten, når temperaturen er under 5° C.

Ny bog: Spis din have

Signe Wenneberg kommer stort set hvert år med en ny havebog – i år om at dyrke sin egen mad. Ikke i store mængder, for bogen Spis din have er mest om at dyrke i byen. Hun tager fat i nogle af tidens hotte emner: City Farming, Urban Gardening og Guerilla Gardening. Ved man intet om dette og bor langt ude på landet, så er der måske alene af den grund en god ide at læse bogen og få et indblik i at være storbybo med lyst til at dyrke sin egen mad. For unge i byen – i alle aldre – er det en guide til at gå i gang – og har man ikke et sted at dyrke, må man gå i gang i vindueskarmen, i altankasserne eller gå på jagt efter en stump jord. Bogen er udgivet på Gyldendal.