Havenyt uge 20, 2011

Maj måned er en fortryllende årstid med grøn frodighed og masser af smukke blomstrende stauder og buske. Men det føles lidt tomt lige nu, hvor de sidste æbleblomster er væk, og alle forårsløgplanterne er næsten afblomstrede.

Under træerne blomstrer de sene tulipaner dog stadigvæk, klokkescilla er ved at springe ud, de gule skovtulipaner blomstrer, mens sommerblomsterne endnu er små, og forsommerstauderne stadig kun står i knop. Det næste vi kan glæde os til i haven er de mange forsommerblomstrende stauder, hvor der virkelig er farver over feltet. Engblommen står allerede med fine gule blomster – det er en af de oprindelige vilde blomster, som er fine i havesammenhæng. De første akelejer er sprunget ud, og der er hvide puder af iberis og gråbladet hønsetarm.

Har man rhododendron med blomstring her midt i maj, så er der masser af dejlige farver at finde her. Og syrenbuske og -hegn er fyldt med hvide eller lilla syrenblomster – og de spreder en dejlig duft i haven.

I køkkenhaven er der sirlige grønne rækker med løgtoppe, kartoffelrækker, næsten selvlysende grønne salatrækker, og der tegner sig spæde, kun lige synlige rækker af gulerødder, der er ved at få første hold rigtige gulerodsblade. Udplantede kål- og porrerækker er derimod synlige med det samme. Hvis man har asparges i haven, så mangler vi kun lidt varme for at skuddene vælter op af jorden nu, hvor der er kommet regn.

Endelig regn i maj

Endelig kom der regn – nogle steder slet ikke nok til, at det er trængt godt ned i selve rodzonen. Mere er på vej hen over ugen, men der skal mange mm til for at opveje den nedbør, som har manglet de sidste måneder.

Heldigvis bliver det igen lidt varmere både dag og nat, for 12° midt på dagen er en kold omgang for alle de varmeelskende planter, vi er ved at forkultivere i drivhuset.

Følg med i vejrudsigten, den er noget usikker, og natten til fredag ser nattemperaturen betænkelig lav ud. Der kan måske forekomme lokal frost, og det er kritisk med den højde, som kartoffeltoppene efterhånden er ved at have, og der er måske tomatplanter og andre kuldefølsomme planter, der skal beskyttes i drivhuset. Krukker med blomstrende sommerblomster skal måske dækkes eller flyttes ind.

Grøn frodighed i køkkenhaven

Det er ikke sjovt at være haveejer, når planterne mangler vand, og kubikmeterprisen for vand er 25 kr eller i hvert fald noget i den stil, når det hele regnes med. Så meget større er lettelsen, når regndråberne bliver til vedvarende regn, og jorden langsomt bliver fugtig, centimeter for centimeter. Faktisk skal der ikke så meget regn til, før de spæde planterækker ikke længere ser ynkelige og små ud, men nærmest vokser med regnen. Pludselig står der grønne og frodig rækker midt i regn og lave temperaturer. Det er alle de hårdføre grønsagsarter, som kan lide vores nordiske klima: kartofler, løg, valske bønner, salat, kål, purløg osv. De nærmest strutter af sundhed.

Har man kålplanter, løg, porrer og salat, som skal plantes ud på friland, så er det bare med at komme i gang, mens vejret er overskyet og med regnbyger – og der er udsigt til mere af slagsen. Modsat haveejerne, så nyder planterne det fugtige vejr.

Frodigheden gælder også ukrudtet, og et flittigt hakkejern er lige nu ret nødvendigt, hvis de fine rækker ikke skal forsvinde og biive til en grøn ukrudtsmark i løbet af få uger. Det er nu, det gælder om at være på forkant med udkrudtet.

Vent med de varmekrævende

Der er dog en række af vores dejligste frilandsgrønsager, som ikke kan lide kølige majdage og -nætter, og som slet ikke tåler frost. Det er tomater, majs, bønner, agurker, squash, græskar, selleri, basilikum. Kartofler kan heller ikke tåle frost, men trives fint på kølige majdage med regn. Får vi frost senere i maj eller starten af juni, bliver disse planter ødelagt. De skal derfor helst først plantes ud, når vi har en stabil, varm periode i udsigt.

Det er derfor kun for at få en tidlig afgrøde, at man skal satse på tidlig udplantning eller såning. Hvis det i lokalområdet er almindeligt med sen frost, så skal man vente helt til først i juni.

Jorden er nu 11–12° varm, og det er varm nok til, at man kan så majs direkte i jorden, hvis man dækker med fiberdug. Såning af agurker, squash, bønner og grækar bør derimod vente til jorden er varmere, normalt først engang lidt ind i juni. I stedet for kan man forkultivere disse grønsagsarter indenfor til senere udplantning. Hvis man længes efter friske sprøde nye bønner, kan man forspire og så et par små rækker under fiberdug, der giver en lidt varmere jord.

Så bønner i flere hold

Det er en god ide at så bønner i flere hold med f.eks. to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en meget længere brugssæson. Og når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne.

Ved den første såning er det en fordel med fiberdug over, da det giver et lidt beskyttet klima og hæver jordtemperaturen et par grader. Ved at forspire frøene i f.eks. et fugtig klæde, til de viser tegn på spiring, får man en meget højre spiringsprocent end ved at så i en stadig lidt for kold jord. Jorden kan evt. varmes op med overdækning af plastik frem til såning af frøene. Det giver altid lidt ekstra arbejde, når man går efter en tidlig afgrøde.

Der er mange typer af bønner: perlebønner (haricot vert), brydbønner, snitbønner, voksbønner, frøbønner og pralbønner. De fleste typer fås både som buskbønner og stangbønner, og der er rigtig mange sorter med forskellig bælgfarve. Der finde grønne, gule, lille og rødmarmorede bønner. Se mere i artiklen Dyrkning af bønner.

Tomater, agurker og chili i drivhuset

Jordtemperaturen er afgørende, når man planter ud i drivhuset, og i år har den været længe om at blive lun nok.

Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden. Drivhusjorden vil med de mange solskinstiner blive lun nok til at tomaterne kan plantes ud. De skal helst i jorden, senest når blomsterne springer ud, da de skal nå at etablere et godt rodnet, inden tomaterne skal til at vokse.

Agurker skal dog have minimum 18° C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor, så her kniber det stadig med, at jorden er varm nok, og nattemperaturerne er også fortsat for lave for agurkplanter, så de har stadig bedst af at komme ind for natten. Hvis planterne er blevet meget store og ranglede, bliver de sværere at få i gang efter udplantning. Hvis man har flere frø tilbage, kan man overveje at så en backup plante. Får man ikke brug for den, kan man prøve at plante den ud et lunt sted på friland.

Spansk peber og chili er det også en god ide at lade stå en uge endnu i potterne. Spansk peber og chili kan man fint dyrke i store potter. Det har den fordel, at de kan flyttes ud senere – f.eks. hvis de får lus, eller vi får en rigtig dejlig varm sommer i år. De kan også plantes ud et lunt sted på frlland, men først efter sankthans.

Tomater til friland må vente

Tomater bør ikke plantes ud på friland endnu. Jorden skal være minimum 14° C, og det når den ikke op på nogen steder i denne uge, og der skal også helst være udsigt til lune dage og nætter. Det er derfor en god ide at lade de udendørs tomater stå i drivhuset mindst en ekstra uge i store potter. Det kan give pladsproblemer i mange mindre drivhuse, hvor det er en forudsætning for at få plads til at plante tomater m.m. ud, at de fleste udplantningsplanter kommer ud.

Først når nattemperaturen holder sig på minimum 10° C, er det en god ide at begynde at afhærde de tomatplanter, som senere skal plantes ud på friland.

Sideskud på snoretomater skal knibes

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Tidlig jordbærhøst i år

Jordbærplanterne blomstrer på livet løs, og jordbærhøsten ser meget lovende ud. Men det er vigtigt, at jordbærplanterne har tilpas med vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Bærrene er allerede begyndt at vokse på nogle sorter. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Får vi ikke regn nok, skal der vandes.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god ide at så et nyt hold – hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok. Spinat, der står for tæt, vil gå hurtigere i blomst. I år har det allerede været så varmt, at det kan være denne varmepåvirkning, som er årsagen til at nogle hunplanter i spinatrækken allerede er i ved at danne blomster.

Udplantning inden Grundlovsdag

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt. Er de ikke allerede plantet ud, så er der nu kun godt 14 dage til at få det gjort. Lige nu er det godt udplantningsvejr med regn og overskyet vejr. Jorden er ved at være fugtig, og hvis man samtidig kan plante ud op til et par dage med lidt skyet vejr med regnbyger, så er det perfekt.

Selleri tåler ikke frost, og porrer kan danne flere stokløbere, hvis de udsættes for frost, og begge dele kan fint vente til først i juni, hvis de har gode vækstmuligheder der, hvor de står. Kål, salat og løg haster det mere med at få plantet ud, især hvis planterne er store.

Sen udplantning og porremøl

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger.

Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne.

Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Hvis man er meget plaget af porremøl, kan man overdække porrebedet med insektnet.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Hold øje med stikkelsbærbuskens blade

Stikkelsbærrene vokser hurtigt lige nu, men det er en god ide at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af den ene gren efter den anden. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god ide at fjerne så mange som muligt hurtigst muligt. Man kan indsamle, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Sommerblomster og frostrisiko

Det er slet ikke til at modstå plantestativer fyldt med sommerblomster, spanske marguritter og pelargonier til at fylde havens krukker og beholdere med. Og der er nok ikke ret mange, som ikke allerede har både købt og plantet lidt eller meget. På potterne står der ingen advarsler om, at de ikke tåler nattefrost – det er bare noget, man forventes at vide.

Men hvornår kan man risikere at plante sommerblomsterne ud? Det afhænger af risikoen for frost, hvor man bor. I de mest udsatte områder er frost helt hen først i juni ikke usædvanlig, mens man i milde kystområder næsten kan se bort fra risiko for nattefrost.

Så det er helt i orden at købe og plante sommerblomster nu, hvor udvalget er størst, men man skal være klar over, at man tager en stor eller lille risiko, alt efter hvor man bor.

Hvis man har krukker med hornvioler og stedmoder, så står de stadig flotte og er slet ikke tjenlige til udskiftning med sommerblomster. Krukker med afblomstrede løgplanter kan godt ryddes nu, hvis man planter påskeliljer, tulipaner m.fl. ud på et bed, hvor de kan vokse videre og visne naturligt ned.

Sommerblomster kan man stadig nå at så direkte på stedet. Normalt ville de allerede være både sået og kommet op, men først nu er jorden fugtig nok til det. Ikke alle sommerblomster er velegnede til direkte såning – læs på bagsiden af frøposen, inden du køber ind. Hvis man køber frø af sommerblomster, der er velegnede til snit, kan man hurtigt lave en fin lile skærehave, f.eks. et sted i køkkenhaven med lange lige rækker. Det vil give mange fine buketter i sommerens løb, både til husets vaser og til værtindebuketter. Desuden pynter sommerblomsterne i køkkenhaven, og de tiltrækker nyttige insekter. Har man børn, så vækker det stor glæde at så et par poser blandede sommerblomster.

Brug naturens stauder i haven

Mange haveejere er ikke til store prangende blomster, men kan lide små, mere naturlige blomster. Og der er mange vilde stauder, som er rigtig gode i en mere naturlig have. Går man en tur i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det f.eks. engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lærkespore, lungeurt, liljekonval og flere slags bregner. Man kan lave et virkeligt flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven er det vigtigt, at man ser på den biotop, som de vokser i naturligt og skaber lignende vækstforhold hjemme i haven. Planter fra skoven skal stå under træer i skovbund, hvor bladene får lov til at ligge, planter fra overdrev skal stå i fuld sol, sumpplanter skal have våde fødder. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind, som kan blive agressive og bliver et ukrudtsproblem senere.

Man kan læse om nogle af de vilde planter i artiklerne i kategorien Den naturlige have

I forhandlerguiden er der efterhånden mange staudegartnerier med, og de har et stort udvalg af stauder, herunder også mere specielle stauder og vildstauder.

Nyd din egen og andres haver

Det er en travl tid i haven, der skal sås, plantes og ikke mindst luges og hakkes, især hvis vi får lidt væde kombineret med varme. Det er derfor tit, at man ikke når at nyde sin have – og andres haver – nok i denne hektiske tid. Og det er lidt synd, for netop nu blomstrer der så mange dejlige, træer, buske og ikke mindst stauder, at man bør rette ryggen og give sig tid til i det mindste at nyde sin egen have, men også at gå på besøg i andres haver, besøge de botaniske haver og andre åbne haver – se arrangementskalenderen og se under Besøgshaver.

Det er her man henter inspiration, så man ikke kun køber lidt på må og få i supermarkedernes tilbudsstativer eller blandt det, som planteskolerne har valgt at forhandle. Man kan faktisk bestille planter, de ikke har, eller gå på jagt efter de ønskede arter og sorter i de efterhånden mange netbutikker. Man skal ikke altid lade sig nøje med hyldevarer. Mange af netbutikkerne har også salg hjemmefra, og en del af dem har flotte besøgshaver. Se på deres hjemmesider.

Fugleunger i kasserne

Lige nu er der liv i havens fuglekasser, og her kan man følge med i fodringen, mens man skal være mere heldig med at få øje på rederne i havens træer og buske. Hvis man har fuglekasser med installeret kamera, har man mulighed for at følge med i ungernes liv og udvikling.

Stære er underholdende fugle at have i haven – men desværre har vinteren været hård ved arten, og i mange haver er der ingen stære i kasserne i år. Ærgerligt, for det er underholdende fugle at iagttage, og de samler mange larver til ungerne. I øjeblikket skræpper de vredt, hvis man kikker for meget på dem, når de fodrer unger. Men husk at nyde synet af de flittige fugle lige nu, for om få dage går ungerne af reden, og så er al spektaklet væk, og haven bliver igen mere stille. Nyd også synet af de mange næbfulde larver, som stærene dagligt fodrer ungerne med. De fleste er larver fra havens træer og buske.

Musvitter og blåmejser har mindst lige så travlt med at fodre unger i deres kasser, men her foregår det helt lydløst, og de vænner sig hurtigt til, at man er lige i nærheden og kigger på dem. Det er en fryd at se den ene larve efter den anden blive leveret til ungerne.

Det perfekte tidspunkt for at så græsplæne

Jorden er dejlig fugtig, og det bliver 20° varmt sidst i denne uge. Bedre betingelser får vi ikke for at så græs i dette forår. Oven i købet er der udsigt til lidt regn med nogle dages mellemrum.

Vejret er selvfølgelig også perfekt til at lægge rullegræs, da betingelserne er til stede for hurtig rodvækst. Husk at følge anvisningerne, der følger med rullegræsset – det er nødvendigt at vande i ugerne efter udlægningen af græsset.

Ny bog: Ny i haven – fra drøm til virkelighed

Karen Demuths bog Ny i haven – fra drøm til virkelighed er ikke en lærebog i havedyrkning, men den er fyldt med masser af gode tricks og oplysninger til at komme i gang med havedyrkningen. Det er til gengæld en inspirerende bog, som får havedyrkning til at lyde tillokkende og let. Den handler om med enkle midler at få sin egen drømmehave uden at det koster ret meget. Målgruppen er de nye unge haveejere – tag f.eks. overskrifter som Ros din rose, Kickstart din staudehave, Frøken Fingerbøl og Kong Kongelys. Bogen indeholder også en del opskrifter. Smart layout og med stylede fotos. Bogen er udkommet på Politikens Forlag.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Du kan bestille et nyhedsbrev med en kort oversigt over emnerne i Ugens Havenyt og en oversigt over nye artikler, svar og nye og aktuelle arrangementer. Det er gratis at modtage det. Hvis du kender nye haveejere, så send dem en mail og fortæl om muligheden.