Havenyt uge 15, 2011

Påskeliljerne sætter ny kulør på haven nu, hvor krokus er ved at visne. Det gule look forstærkes af de gule forsythiabuske, som er begyndt at springe ud, og af vorteroden, som kan male hele flader gule, hvis den får lov til at være i haven. Men haven er ikke kun planter og farver, der er også dufte af forårsblomster, ført an af haven hyacinter, og lyden af biernes summen og af fuglesang.

Hvis man går en tur rundt i haven og studerer knopperne på havens træer og buske, så vil man kunne se, at knopperne svulmer, og nogle få har allerede grønne blade. Det er som altid stikkelsbærbuskene, der fører an med det forårsgrønne, stærkt forfulgt af solstik, syren, solbær og ribs. Pæreknopperne er tykke og glinsende. Birkegrenene er så lagt fremme, at de meget hurtigt springer ud, hvis man skærer til at sætte i en buket med påskeliljer. Om bare en uge vil vi kunne se hække, træer og buske blive grønne. Og der meldes allerede om enkelte bøgetræer, som er sprunget ud.

Men desværre er det ikke sommertemperaturer endnu. En dag med sol kan føles dejlig lun, hvis man finder et sted med læ, men nætterne er kolde, og der er risiko for nattefrost flere nætter sidst på ugen. Husk at dække kartoflerne, hvis de er kommet op, og de små planter i drivhuset.

Selv om vejret er lidt køligt endnu, så kan vi allerede hente de første afgrøder i køkkenhaven. Der kan hentes purløg, persille, ramsløg og de første kørvelblade til det grønne drys. Er der overvintret spinat i drivhuset, kan der plukkes spinatblade nu. Og har man en tidlig rabarbersort i haven, kan de første røde stilke trækkes til forårets første tærte eller kompot. Enkelte fortæller også, at der i deres haver er aspargesskud på vej op af jorden.

Lige nu må vi være tålmodige – der er masser af opgaver i haven at gå i gang med. Det kan være svært at stilles ved at luge, hive skvalderkål op og stikke mælkebøtter, når man hellere vil lægge kartofler eller så marværter, men jorden er lidt for kold til begge del. Heldigvis har den lange periode med tørt vejr og blæst tørret godt på jorden, så vi kan forberede jorden til de kommende afgrøder.

Køkkenhaven er den ny trend i haverne

Den unge generation vil dyrke egne grønsager og lære deres børn, hvor grønsager, frugt og bær kommer fra. Haver er ikke kun længere noget til pynt – den skal også være til nytte. Den må gerne være med sjove ting, som er dyre at købe eller svære at få fat i. Der er så meget prestige i at have en køkkenhave, at der meldes om forhaver, som bliver omlagt til flotte køkkenhaver for at vise, at man er med på bølgen.

Det er lysten, viljen og engagementet, som får køkkenhaven til at blive en succes. Men lidt viden er også nødvendig, og her har Havenyt.dk meget at byde på. Der er også kommet indtil flere nye havebøger om have og køkkenhave for nye haveejere.

Nye haveejere har brug for viden om havedyrkning

Hvis man er helt ny haveejer har man et næsten umætteligt behov for viden om, hvordan man gør og ikke mindst hvornår. Nyhedsbrevet, som giver råd uge for uge, kan være en hjælp, og de mange artikler her på Havenyt.dk. Men det er også godt at skabe sig et overblik ved at læse nogle bøger om have fra ende til anden, så man er sikker på, at man får en allround-viden. Især er det vigtigt at kende de rigtige tidspunkter, når der skal sås og plantes i køkkenhaven, kende de forskellige grønsagers krav til jord, gødning, sol, spiretemperatur, planteafstand osv.

Hvis du kender nybagte haveejere, så send dem et link til Havenyt.dk og bestilling af vores nyhedsbrev.

En god gave til et nyt havemenneske

Hvis du skal give en gave til en nybagt haveejer, så kan du overveje et gaveabonnement på vores tidsskrift Praktisk Økologi. Desuden får man adgang til at være med på Havelyst.dk, og det vil være en rigtig god ide til et nyt havemenneske, da man her kan følge med i de over 200 haver og se, hvad de andre laver lige nu. I debatten på Havelyst er der hver dag en livlig debat, og der er erfarne haveejere at spørge om stort og småt. I weekenden mødtes en række af de aktive på Havelyst ude i en virkelig have, byttede planter og fik udvekslet erfaringer.

Køkkenhaven halter bagefter

Med en måske nyslået plæne, lugede blomsterbede, nedklippede roser og lavendler, så begynder prydhaven at se indbydende ud, mens der stadig er lang vej i køkkenhaven, inden bedene er ordnede, der er sået og plantet til. Her må man vente med at så og plante, til jorden er varm nok, og mange af grønsagsarterne tåler ikke nattefrost, og den kan vi risikere at få langt ind i maj, nogle steder endda i starten af juni. Men der er en del af køkkenhavens afgrøder, som kan sås nu, og et par af dem skal helst i jorden her midt i april.

Kartofler og stikløg skal i jorden snarest muligt

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede i juli. Derfor er det meget vigtigt at få kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da. Men jorden skal være 8° varm, inden kartoflerne kan lægges, og det er den endnu ikke helt. De tidlige kartofler kan man overdække med plast – det giver hurtigt en varm jord. Det kan man selvfølgelig også med de sene kartofler, hvis man vil bruge plast på det.

Det er mindst lige så vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det. Jorden er varm nok til det. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden sankthans.

Pas på med varmeskader under plastdække

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over. Både når det ligger fladt på jorden og hen over buer. Det kan give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være parat til at lufte ud (åben begge ender af en drivtunnel), eller bedre erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal man også åbne vinduer på varme dage – temperaturen kan hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af alt for stort et temperaturspænd hen over døgnet – og nætterne er kølige lige i øjeblikket. Så luft om dagen og dæk planterne med et eller to lag fiberdug om natten.

Anlæg et aspargesbed

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende 1–2 uger, at man skal købe planterne. Inden man køber planterne, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i f.eks. fugtige aviser.

Når man køber planter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte i 2013. I fagsproget hedder de store planter AA planter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet.

Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, kan man selv så sine planter og have tålmodighed 1–2 år længere. Der er ikke så mange sorter af asparges at vælge mellem, men den gamle sort Mary Washington er udmærket. Nogle af de nyere F1 sorter, som kun har hanplanter, kan man tilsyneladende kun få fat i som planter. Hanplanter giver flere og større skud. Sår man, kan man senere fjerne hunplanter.

Se dagbogsnotat på Havelyst.dk om plantning af nye aspargesplanter i 2008.

Hvad kan der sås ved en jordtemperatur på 7°?

Alle planter har en minimumstemperatur, hvor deres frø kan spire, og den er langt under hvad der er optimal, og hvor spiringen sker hurtig. Ved ugens start er jordtemperaturen mellem 6,7 og 8,8°, men desværre får det kolde og blæsende vejr med regn midt på ugen temperaturen til at falde til knap 7° C. Man kan følge udviklingen på Planteinfo.dk.

En del afgrøder kan dog spire ved 4–5° C: Dild, valske bønner, kålroe, knudekål, løg, majroe, pastinak, persille, persillerod, porrer, radis, salat, skorzonnerod, spinat.

Radiser, spinat og salat spirer hurtigt selv ved lave temperaturer, så de skal bare sås nu. Persille, et hold sommergulerødder og dild er der heller ikke så meget tvivl om, da vi har brug for hurtig ny persille og dild og de første små lækre gulerødder. Alle de andre rodfrugter er det bedre at vente med at så.

Rodfrugter, løg og porre spirer meget langsommere nu end om 1–2 uger, når jordtemperaturen gerne skulle blive en del højere. Man kan overveje at så dem nu, da de er omkring 3 uger om at spire, og de risikerer ikke at spire godt, hvis vi får en varm og tør maj. Men på den anden side, så spirer de hurtigere i varm jord, og dermed når ukrudtet i rækken ikke at blive så voldsom, inden de er store nok til at kunne luges.

Du kan i artiklen Spiretemperatur og spiretid se, hvornår jorden er varm nok til, at du kan så de forskellige slags grønsagsfrø.

Så radiser som rækkemarkører

Det er en god ide at så et radisefrø for ca. hver 10 cm i rækker med langsomtspirende planter, så man kan hakke mellem rækkerne efter en uges tid, når radisernes kimplanter viser sig. Desuden kan især gulerødder godt lide lidt pionerplanter i rækken, de vokser faktisk fint sammen med de enkeltstående radiser helt frem til radiserne er store nok til at kunne høstes. Se mere herom i artiklen Radiser.

Sæt tomatplanterne på dagophold i drivhuset

Hvis man har sået tomat, chili og peber til »normal« tid, så bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Og pladsmangelen bliver bare større og større, efterhånden som de vokser og skal have større potter. Det er vigtigt at ompotte i tide.

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Hvis man har tid og mulighed kan man bære planterne frem og tilbage på dagsophold i drivhuset. Temperaturen i drivhuset skal være min. 12° C, så det kræver at solen skinner.

De første par dage i drivhuset er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Men nattemperaturen er stadig så lav, at de skal ind i god tid, inden det begynder at blive koldt i drivhuset. Det er katastrofalt at glemme dem – de tager skade af temperaturer under 8° C. Så sæt evt. alarmen til i armbåndsuret eller på mobilen, så man ikke glemmer dem.

Allerede efter få dage i drivhuset kan man se, hvordan de lidt spinkle vinduesopdrættede planter begynder at få en mere mørkgrøn farve og bliver kraftigere.

Gød i tide – eller plant om

Den købte såjord er kun ganske let gødet, og kokosmuld, som blev omtalt i sidste uge, er helt ugødet, mens der er masser af næringsstoffer i kompost. Man skal derfor kende sin så- og priklemuld for at vide, hvornår det er tid for at begynde at vande med en opløsning med gødning i. Er der for få næringsstoffer, går planterne i vækststandsning. Hvis planterne er store nok, kan det være det en bedre løsning at potte dem om i større potter med en mere kraftig gødet pottemuld.

Agurk skal sås nu inde i varmen

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af, og de får lettere meldug end de resistente sorter. Der er endnu ingen sorter, som er resistente mod agurkskimmel.

Græsset vokser endelig – og skal snart slås

Græsset er så småt begyndt at vokse, plænen begynder at få en dejlig forårsgrøn farve og se frodig ud. Vel at mærke, hvis den ikke er ødelagt af sneskimmel. Der er græsplæner, som er så ødelagte, da de lige nu er ved at bliver klargjort til omsåning sidst i april, når jordtemperaturen er lidt højere, eller til lægning af rullegræs.

Når græsset er godt langt, dvs. mindst 7–8 cm, har græsrødderne fået godt fat, og planterne tåler at få klippet toppen af. Klip med højeste indstilling på græsklipperen de første uger til græsplanterne er fuldt etablerede efter en lang vinter.

Hvis man har løgblomster og vil bevare den flotte blomstrende forårsplæne, så må plænen ikke slås, førend løgblomsterne er ved at være visnet helt ned. De skal have mulighed for at samle energi sammen først via bladene.

Mos i græsplænen kan let rives af

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først ved at være i god vækst, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere, mens mosset endnu står grønt og frodigt, får man også hevet græsset med af.

Mos trives kun optimalt i vinterhalvåret – så snart vi i foråret får en varm og især tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Det er ved at ske allerede nu på grund af det varme og tørre vejr. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det sorte mos skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent til mosset lysner og let kan rives af med en rive eller fjernes med maskine. Man kan evt.vertikalskære, hvis der er meget mos. Ved små plæner kan en håndrive, evt. en mosrive, dog let klare problemet. Det afrevne kan komposteres.

Derefter kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand. Man kan købe en færdigblanding til at topdresse med, eller man kan blande den selv. Læs mere om græspleje i artiklen En græsplæne uden kemi og i ekspertsvar om græsplæne

Hvis man skal så større stykker til med græs, så forbered arealet og vent med at så til næste gang, hvor der er udsigt til en god gang regn, og det haster ikke så meget, da en højere jordtemperatur giver hurtigere fremspiring…

Staudebede kan altid gøres flottere

Mange stauder har endnu ikke sendt de første skud op, så med mindre man er 100% sikker på, hvor de enkelte stauder står, så vær forsigtig med kultivator og rive. Men det er en god ide at luge forsigtigt. Og alle de visne toppe kan godt fjernes nu – klip evt. nogle cm oppe, hvor der endnu ikke kan ses nyvækst, så der er en markering.

Det virkelig sjove er at plante nye stauder, som med deres farve, blomstringstidpunkt, dekorative bladformer osv. kan give et endnu flottere bed. Staudegartnerierne og planteskolerne er klar med masser af både de gode stabile stauder og nye spændende sorter. Og der er virkelig et stort udvalg af sorter, hvis man går lidt på udkig. Og der kan plantes helt frem til først i maj, så man er i god tid endnu, men det er også nu, at der er det store udvalg.

Saksen væk fra hortensiaen

De visne blomster på hortensiaen ser meget lidt forårsagtige ud, og der er de fineste grønne blade, så det er vel oplagt at klippe de visne blomster af. Men det er en rigtig dårlig ide. Blomsterne sidder og beskytter de fine grønne skud, som buske så optimistisk allerede har åbnet i den forvisning, at de var beskyttede.

Hvis man allerede har klippet de visne blomster af, så læg fiberdug over buske i de kolde nætter. Nattefrost vil beskadige de nye skud. Hortensia bør man vente med at beskære til først i maj eller senere, hvis man bor et udsat sted for sen nattefrost.

Vintergækkerne kan deles og udplantes efter afblomstring

Vintergækkerne har stået flotte i haverne, men nu synger de på sidsts vers, og så snart de er afblomstrede, kan man grave de gamle tætte blokke op og dele blokkene og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper. I en enkelt blok kan der let være 50–100 løg, de kan sidde i flere etager oven på hinanden. De skal sættes i 7–10 cm dybde. Husk at vande efter udplantningen.

På den måde får man i løbet af få år etableret et forårsbunddække med vintergækker. F.eks i mellem stauder, som skyder sent frem, eller under løvfældende buske og træer. Vintergækker kan også så sig selv, men det er ikke så almindeligt som ved erantis.

Vintergækker er ofte ulige fordelt mellem haverne. Har man mange store blokke, som trænger til deling og omplantning, så forær nogle af løgene til haver med få vintergækker. Og omvendt har du næsten ingen vintergækker, så prøv forsigtigt at spørge gode havevenner med mange vintergækker, om ikke de kan undvære lidt til din have.

Krydderurtebedet efter en lang vinter

Her midt i april kan vi nu hente purløg og persille til grøn drys. Kruspersille klarer generelt vinteren bedre end bredbladet persille. Christiansøpersille – frø sælges af naturguiden til turisterne, klarer også vinteren fint. Den er næsten glatbladet, har en fin smag, men mindre stærk end de andre to. Måske en god børnepersille.

I krydderurtebedet er det altid spændende at se, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Den skyder inden for de næste par uger, hvis den har overlevet. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud. Vent med at klippe ned, til du kan se, hvor der kommer nye skud. Det er vigtigt at man klipper ovenfor nye skud. Timian skyder ikke fra gammelt træagtigt ved uden synlige nye skud. Vær forsigtig, nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og sætter skud i løbet af de næste uger, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes med meget lidt jord ved såningen.

I drivhuset kan man også så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland, samt havemerian.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud.

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid, så hvis man ikke har mynter forsvarligt »låst inde« i en beholder, så er det med at hive udløbere op nu og få begrænset mynteplanternes udbredelse. Udløberne kan bruges til at etablere nye planter med – f.eks. til et helt stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug.

Efter nogle år samme sted vokser mynten ikke optimalt mere – den vil helst have lov til at følge sin natur og udvandre til ny jord. Og så må man følge naturen og give den et nyt voksested med års mellem. Måske kan man give nogle af de flerårige et bed i sædskiftet på linje med jordbær, der har 2–3 år i samme bed. Timian kan følge med, måske også purløg, som heller ikke tager skade af at blive delt med års mellemrum.

Ananassalvie og citronverbena skal foreløbig blive i drivhuset, indtil varmen kommer i maj måned. De tåler ikke nattefrost. Derimod kan man godt i det lune vejr sætte krukker med rosmarin og laurbær ud, men husk at de skal ind, hvis der kommer frost igen.