Havenyt uge 42, 2009

Hvis man er så heldig at have efterårsferie i denne uge, så er der gode muligheder for at komme ud og nyde det, hvis man ikke er bange for lidt sus i skørterne.

Der er masser af muligheder for udendørs aktiviteter såsom havearbejde og gå- eller cykleture i efterårsskoven. Skoven er så småt ved at komme i efterårsfarver, og landskabet står i afdæmpede lyse grønne nuancer, som kan give mindelser om lysegrønne forårsskove, og så alligevel ikke – der mangler friskheden. Det er dog kun nogle arter, der har dette lysegrønne, lidt gennemskinnelige løv, løvet på mange andre er så småt ved at blive rødt, gult og brunt, men det er svært at se det de steder, hvor tørken i forvejen har givet halvvisne og brune blade. Vi mangler lige nattefrosten til at sætte gang i skønmaleriet for alvor, men den kommer nu.

Mange solskinstimer i dyrkningsåret 2009

DMI har lavet en opgørelse over vejret i de første 9 måneder af 2009, og den viser, at vi har haft hele 1.608 timer mod normalt 1.312. Alle måneder – undtagen juni – har været varmere end normalt, og i april var der varmerekord med 9,4°C, hele 3,7° over normalen. Men det betyder dog ikke, at vi automatisk også vil sætte varmerekord, da vi har 2007 rekorden, som ligger væsentlig over, Det ville kræve, at de sidste 3 måneder skulle blive meget varme, og det er der ikke noget, der tyder på, mener meterologerne. Det tredje, som er iøjnefaldende i vejropgørelsen, er manglen på nedbør: Kun 456 millimeter mod normalt 491, og især april og september har været tørre, Tørken har især ramt Sydøstdanmark, hvor der mange steder kun er faldet 300–350 mm regn i de første 9 måneder af 2009.

Hvis vi ser ud i vore køkkenhaver, kan vi konstatere, at det afgrødemæssigt har været et godt år, ikke mindst tomatudbyttet har været i top med et hav af søde tomater, vintergræskarrene er nået at modne tilfredsstillende, og tørken kom så sent, at rodfrugter, kål og andre vintergrønsager var kommet så godt i gang, at de kommer til at give et godt udbytte trods for lidt nedbør. En oktober med regn giver lige den sidste tilvækst. Der er dog få afgrøder, som ikke har kunnet klare tørken uden vedvarende vanding, og det er bl.a. salat, dild og selleri. Hvis man bor et sted, hvor der er kommet nedbør nok, eller man har kunnet vande, så har 2009 været et kanondyrkningsår.

Varsel for nattefrost

Nattefrosten kunne vi godt have undværet lidt endnu, kun grønkål og rosenkål har gavn af den, de kommer til at smage bedre. Desværre ser det ud til, at man langt de fleste steder vil få nattefrost i løbet af denne uge. Følg derfor med på DMI dag for dag – hvis du bor tæt ved det varme havvand, er du måske heldig at gå fri, hvis vinden kommer fra den kant.

Inden nattefrosten sætter ind, skal man lige en tur rundt i haven og finde ud af, hvad der skal høstes inden nattefrosten, om der er nogle afgrøder, som skal dækkes eller krukkeplanter, som skal flyttes ind eller dækkes.

Hvilke planter ikke tåle nattefrost

De planter, der ikke tåler frost overhovedet, er tomater, græskar, squash, agurker, chili, mange sommerblomster, dild, bønner, bladselleri, salat. De samme som i foråret skal plantes sent af hensyn til frostrisiko. Desuden de mere eksotiske krydderurter – se nedenfor. Alle disse skal enten høstes eller overdækkes mod frost. Da jorden stadig er varm, vil to lag fiberdug være beskyttelse nok for lave planter.

De er også en gruppe planter, som ikke tåler frost, men som kan tåle let nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, om der skal dækkes eller ej. Her er der tale om afgrøder som hovedkål, sommerporrer, æbler, druer, pærer og blommer. De sidstnævnte kan tåle lidt frost på grund af deres høje sukkerindhold, men pluk ned, hvis de er modne nok. Sene æbler er måske slet ikke plukkemodne endnu. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også nattefrost – jorden er jo endnu varm.

De, der kan tåle nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, savoykål, knoldselleri, persille. Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder – eller tage dem op.

Hvad gør vi ved de mange frostfølsomme planter?

Udsigten til nattefrost, giver store problemer i vore haver, da udbuddet af planter, som ikke kan tåle frost stiger – og vi synes ikke problemet er så stort i maj måned. Det finder vi nok ud af, tænker vi, når vi køber ind.

Men nu står vi der. Der er tre muligheder: Planterne får lov at dø en stille død, og vi køber nogle nye næste forår, vi forsøger at beskytte dem bedst muligt ved at bruge drivhus, udhuse, udestuer og vindueskarme, og hvis planterne er store, så er et plantehotel måske eneste mulighed.

Det vigtigste er at have udtænkt en handlingsplan på forhånd.

De frostfølsomme krydderurter

Det et er en god ide at overveje, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder f.eks. rosmarin, laurbær og citronverbena. Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset – det gælder også rosmarin og laurbær, hvis vinteren bliver mild. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.

Hvis man bor i de meget milde dele af Danmark kan man endda vælge at satse på, at f.eks. rosmarin og laurbær overlever vinteren derude, hvis de er plantet i en veldrænet jord og står et beskyttet sted. Men det er usikkert. Laurbær kan godt skyde nedefra, selvom den er frosset ned.

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at planterne overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. langs en mur. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost eller i november, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Alternativt kan man forsøge at isolere potten mod kuldepåvirkninger. F.eks ved at stille dem i plastsække og fylde op uden om potten med isolerende materiale som vissent løv, halm, tørt ålegræs m.m. I meget hårde vintre er det dog ikke lige så godt som at nedgrave potteklumpen. Potterne skal desuden være frostsikre for at man kan vælge den løsning. Hvis man vælger denne løsning, skal man også passe potterne med vand mere omhyggeligt, end hvis de er nedgravet i jorden.

Vinteropbevaring på plantehotel

Hvis man har planter, der ikke tåler frost, så er der to muligheder. Enten skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, eller også må man indstille sig på, at der skal købes ny plante næste år.

Har man store planter, som man gerne vil bevare, og ikke selv mulighed for frostfri opbevaring, er der flere steder i landet mulighed for at købe plads hos professionelle gartnere, der har indrettet plantehoteller til vinteropbevaing af alle de mange store planter, som er blevet købt i de seneste år. Prisen herfor ligger typisk på omkring 500 kr pr. m² (incl.moms). Nogle steder er der mulighed for at få aftale om at få hentet og bragt planter til opbevaring. Nogle steder tilbydes beskæring, gødskning og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.

I øjeblikket forsøger vi her på redaktionen af finde flere udbydere af vinteropbevaring for private rundt om i landet, så hold øje med kategorien Vinteropbevaring her på Havenyt.dk.

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Hvis man stadig har æbler og pærer, som ikke er nedplukket, er det en god ide at tjekke, om de er plukkemodne – det er ret blæsende i denne uge. De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i f.eks. en carport eller under et halvtag, og de tager ikke skade af let nattefrost.

Hvis man ikke har flere æbler selv i haven, så kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man lige nu plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop – alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Kvæderne er modne

Men der er nogle frugter, som man ikke kan købe ved vejen. Det gælder f.eks. æble- og pærekvæder, som lige nu tiltrækker sig opmærksomhed med deres meget gule frugter mod den blå oktoberhimmel. Man kan nyde synet i andres haver, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød, delikatesser som det er vanskeligt at købe.

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne.

Sidste slåning af græsplænen

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Og det kommer nok til at holde stik med den faldende temperatur og måske nattefrost, som vil få græssets vækst til at aftage. Det er vigtigt at slå den til en passende længde inden vinter, dvs. at man i de kommende uger skal tænke på, at det her kan være sidste slåning i år.

I mange haver slår man græsplænen helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm. De steder i landet, hvor der har været tørke i månedsvis, er plænen først nu ved at komme i god vækst igen og reetablere en god dyb rodvækst, så her er det ekstra vigtig med en god slåhøjde. Top- og rodvækst følges nemlig ad.

En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og det er mange år siden, plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på de skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes, da mosset trives på grund af skygge. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke. Man bør ikke beskære træer og buske her i efterårsmånederne.

Jorden er lige nu god at bearbejde

Jorden er lige nu rigtig god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Bladene er begyndt at få efterårskulør, og nogle arter er allerede i gang med at smide bladene helt, så vi får i år nok løvfald til normal tid omkring 1. november. Det tidlige løvfald kan dog også skyldes tørken.

Jorden har også en tilpas fugtighed til at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres i de travle forårsmåneder. Når ukrudet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.

Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.

Dækbark beskytter jordstrukturen

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man i stedet for overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Fjern dog først evt. ukrudt og tilfør et lag halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Barkflis er meget pænere end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt.

Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der spirer næsten intet ukrudt frem næste forår. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De finder bare vej op igennem. Fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord. Læs mere om fordele og ulemper ved flisdække i et svar om flisdække under roser.

Et tykt lag dække med store stykker barkflis kan desuden give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.

Pyntelige kål i efterårshaven

Prydkål er blevet populære »blomster« i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i efteråret. De fås både i kradse pink nuancer og mere afdæmpede farver. I England har man flere sorter, bl.a. sorter med fjersnitdelte blade. Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntlige udgaver. Purpurkål er grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål. Der findes en hel del sorter, f.eks. ‘Redbor F1’ og ‘Red Russian’.

‘Nero di Toscana’ er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle blade, som er buklede. Bladene er mørkegrønne, og her er det ikke farven, men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål er dens danske navn, og den kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som f.eks vårsalat eller blomster under. Den er så dekorativ, at den kan bruges solitært i blomsterbede og i plantekrukker. Palmekål er ikke kun smuk. Den er en fantastisk god spisekål.

Vores almindelige grønne krusede grønkål er ivrigt også meget smuk og pynter i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn, i lave, halvhøje og høje sorter.

Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke – der skal en god rodklump med. Lykkes flytningen, kan man lade kålen står og blomstre i foråret – det er virkelig smukt. Mislykkes det, kan man jo altid spise bladene. Grønkål smager dog først rigtig godt, når de har fået frost.

Majroer og ræddiker

Det har ikke været et særligt godt efterår for de afgrøder, som blev sået sidst på sommeren til brug her i efteråret. Det har været for tørt de fleste steder. De skulle nu være store og flotte og klar til brug, men opgiv dem ikke, hvis de er små, de kan måske nå at vokse de næste par uger.

Efterårsporrer er bedst fra nu og til december

Det er højsæson for at spise efterårsporrer, som har længere skaft og er finere i strukturen end vinterporrerne. De er meget delikate og ikke kun i supper, men også kogte og marinerede. Sommer- og efterårsporrer tåler let nattefrost, og normalt klarer de klimaet til engang i december, når der kommer hård nattefrost eller dagsfrost.

Kastanjetræernes blade visner hurtigere

Det ser meget efterårsagtige ud, hvor der står høje flotte kastanjetræer – de står med næsten brune blade, hvis de ikke allerede ligger på jorden. Det skyldes angreb af kastanjeminermøl. Eksperterne mener nu, at de danske kastanjetræer vll overleve angrebene af kastanjeminermøllets larver. De mener, at der i Danmark findes naturlige fjender, f.eks. snyltehvepse, der angriber beslægtede møllarver. De skal bare lige have tid til at finde dette nye spisekammer i kastanjetræerne.

I England har de fundet 15 naturlige fjender, og her har man også konstateret, at den røde hestekastanje ikke er så sårbar overfor kastanjeminermøllene. Ægte kastanje er en helt anden art og angribes ikke.

Indtil videre kan man minimere antallet af minemøl ved at samle bladene sammen og fjerne dem straks. Læs mere i artiklen Hestekastanjeminermøl

Kastanjedyr – en leg for børn og voksne

Gennem generationer har der været tradition for at lave kastanjedyr med sine børn omkring spisebordet. Og foreløbig har vi kastanjer nok. En bøtte kastanjer i varierende størrelser, en æske tændstikker, tandstikker og/eller grillspyd og en god portion fantasi kan skabe flotte figurer lige fra skildpadder til snemænd og giraffer. Man skal også lige bruge en syl eller spids kniv til at stikke hul i kastanjerne, så børnene kan mase tændstikarme og -ben på plads.

Lav din egen græskar- eller sukkerroelygte

Den traditionelle danske lygte er lavet af sukkerroer, som den i generationer har været lavet af børnene i de områder, hvor man har dyrket sukkerroer. Roerne har børnene altid skaffet gratis ved at holde øje med roer tabt af roevognene i sving og lignende steder, eller ved at spørge en landmand om lov til at få en stor flot roe.

Men inden for den sidste snes år, er det blevet til græskarlygter, som ser flottere ud, og også er nemmere at skære i og udhule. Hvis man ikke selv har et passende stort græskar, så kan man købe dem rigtig mange steder. Der dyrkes store arealer med græskar bare til dette formål. Man kan også selv dyrke Halloweengræskar – der sælges frøposer med den gængse sort.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det, kvaliteten er dog ikke på højde med f.eks. Hokkaido. Men det er fint til en dejlig gang varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.