Havenyt uge 33, 2009

Vi beklager, hvis du har modtaget flere eksemplarer at nyhedsbrevet i denne uge. Der er sket en fejl ved afsendelsen, så en mindre del af modtagerne har modtaget adskillige mails. Vi arbejder selvfølgelig på at finde fejlen, inden vi skal sende ud igen.

Her midt i august er haver med krukker fantastisk farverige og flotte, hvis man har satset stort på sommerblomster i krukker – hvis de er blevet passet med vand og gødning sommeren igennem. Havens øvrige sommerblomster er også fine, men her svinger det ligesom med havens øvrige planter med om man har fået nedbør eller ej, og i hvor rigelige mængder. De fleste steder står haverne frodige og grønne, nogle steder har voldsomme tordenbyger lagt planterne ned. Men der er også pletter på Danmarkskorter, hvor haverne er ved at visne væk på grund af vandmangel, hvor tørkeindekset er oppe i det røde felt, hvor persille, salat og dild visner væk, og lerjorden er så tør, at den støver. Men selv her er der noget at glæde sig over – det er høsttid i haven.

Der er modne efterårshindbær i gult og rødt og dejlige søde sorte brombær, man kan man hente masser af grønsager i haven, og det er også lige før vi har et udvalg af moden frugt. De første blommer og figner er modne, mens pærer som Clara Friis og tidlige æblesorter som f.eks. Transparante Blanche også er ved at være på vej. De første modne æbler og pærer er dem, som er angrebet af larver – det vi kalder orm i æblerne. Måske er de ikke så pæne, men smagen fejler intet og overgår langt købeæbler og -pærer, så det er bare at gribe kniven og skære kærnehus og evt. ormehuller væk.

August og september er høstmåneder i haven, og har man mere, end man kan overkomme at spise, er det en god ide at gemme lidt af overfloden af bla. blommer, tomater, asier, bær og krydderurter til vinterhalvåret, hvor vi mangler sommerens dejlige friske smagsoplevelser.

Tomaterne sprækker af væde

Al den dejlige regn får de udendørs tomater til at sprække på stribe. Det er overgang fra vandmangel til vandoverskud, der er årdagen. Det er især de store tomater, som sprækker, mens små cherrytomater ikke sprækker så ofte. Der er ikke andet at gøre end dagligt at plukke de tomater, som er sprækket, og få dem anvendt dem, inden der kommer mugangreb i sprækkerne.

Tomater i overflod kan enten fryses ned eller konserveres. Har man mange tomater, kan man prøve Camilla Plums fantastiske opskrift på hjemmebagte tomater på glas – opskriften er til 12 kg tomater, men den kan jo sættes ned til færre kilo.

Dejlige søde blommer

Det er blommetid, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er tidligt moden i år. Blommer er dejlige søde og lige til at spise sig en mavepine til i. Men de først modnende blommer har næsten altid med en ekstra krydring: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20–25 æg. Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god ide at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.

Når man plukker dejlige modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Hvis man ikke kan overkomme at spise alle blommerne, kan de fryses, syltes eller tørres.

Tørring som konserveringsmetode

Efter at fryseren holdt sit indtog i 1960’erne, har vi næsten glemt den gamle metode med at tørre vore afgrøder, så de kan holde sig. Dengang, da man stadig brugte brændekomfur, kunne man bruge eftervarmen til at tørre æbler og blommer i ovnen og hænge æbleringe til tørre i komfurkrogen eller over kakkelovnen. Idag har vi brændeovne, og de fleste bageovne kan indstilles på 50° C, så her er det muligt at tørre f.eks. æbler. Udenfor er det kun i de allervarmeste perioder, at man med held kan tørre krydderurter og teurter. Kommer der fugtige perioder risikerer man at bladene begynder at mugne, især hvis man har lavet bundterne for store, eller urterne har et stort vandindhold. Brændenælder til te tørrer meget hurtigt, mens f.eks. citronhestemynte er længere tid om at tørre.

Hvis man vil tørre sine frugter og urter, er der med det ustabile danske klima en god ide at overveje, om man skal investere i et elektrisk tørreapparat, så man er sikker på en hurtig og effektiv tørring ved den rigtige temperatur, så både farve, duft og smag bevares bedst muligt. Urter skal tørres uden direkte sol og helst mørkt og ved maksimalt 40° C. Hvis man har mange tomater, kan man med et tørreapparat også lave sine egne tørrede tomatskiver.

Man skal regne med et elforbrug på 7–9 kr for at tørre ti bakker med f.eks. pebermynteblade. Blommer skal tørres næsten et helt døgn, men til gengæld får man sundt slik med en fantastisk smag, som man ikke kan købe. Tørreapparater med ekstra tørrebakker koster ca. 1500 kr og forhandles bl.a. af Dansk Hjemmeproduktion.

Spiseklare majskolber

De første kolber er ved at være store nok til at spise, hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter. Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Sålænge majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede. For de fleste sorters vedkommende skal koblen være let afrundet foroven. Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolbe ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.

Spisekvaliteten på majs afprøver man med neglprøven, hvor man presser en fingernegl ind i kolben. Der skal løbe hvidlig mælkesaft ud. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt.

Vigtigt at få kartoflerne taget op

Hvis man ikke allerede har taget kartoflerne op, er det en god ide at få det gjort, så snart jorden igen er tør nok til det. Inden kartofler tages op, skal de dog have en periode på ca. 3 uger efter nedvisning eller aftopning, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning.

Det er en god ide at tage kartoflerne op hurtigst muligt efter midten af august, da vi fra nu af kan risikere, at jorden bare bliver mere og mere våd. De skal tages op en dag med sol og gerne blæst, så de hurtigt kan tørres ude i solen. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter ved indtagelse.

Hvis man vil gemme egne kartofler til lægning næste år, er det vigtigt kun at gemme knolde fra helt sygdomsfri toppe – naboplanterne bør også være sygdomsfri. Og knoldene må ikke have været udsat for smitte fra kartoffelskimmel. Derfor skal læggekartofler tages fra ved optagningen. Grønne læggekartofler er mere robuste – de angribes væsentlig mindre af råd under opbevaringen.

Når man har taget kartoflerne op, er der et dejligt stykke bar jord. Der er endnu ganske få ting, som man kan så, f.eks. spinat, vårsalat, persille og pluksalat. Men ellers er det en god ide at få sået efterafgrøde på kartoffelstykket.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske, når der ikke længee er planter på jorden efter høst. Vi risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som vi så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbte plantenæringstoffer. Men vi kan så efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Samtidig mindsker vi risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er nemlig de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret og som helst ikke er i familie med de grønsager vi dyrker af hensyn til sædskiftet. Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil på den måde også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost i måske december.

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede. Har du kun små bede, som skal tilsås, er det lettest bare at købe en færdig blanding, f.eks. Specialblandingen til efterafgrøde fra Albertines Have, som fås de fleste steder, hvor der sælges frø. Den Økologiske Have i Odder har også en tilsvarende god efterafgrødeblanding. Både Den Økologiske Have og Solsikken har et stort udvalg i grøngødningsfrø. Find forhandlerne i Forhandlerguiden

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges. Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det antagelig øger risikoen for kålbrok. I stedet for havre, kan man bruge rug, men rug overvintrer og skal omhakkes i foråret, mens de andre normalt ødelægges af vinteren. Vintervikke overlever også, men den er meget let at omhakke, mens rug giver sved på panden.

Såning af efterafgrøde

Løsn jorden inden såning. Frøene bredsås i fugtigt jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til, f.eks. med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt. Ovenstående sorter kan sås en uge ind i september. Rug og vintervikke dog til ca. 20. september september.

Selvforsynende med kvælstof

Hvis man kan få plads til at lave et 5-årigt sædskifte, hvor det ene skifte lægges brak med kløvergræs eller lignende afgrøde, og man ellers planlægger sædskiftet med så mange kvælstofsamlende afgrøder som muligt, kan man blive næsten selvforsynende med kvælstof.

Hvis man har arealer med grøngødning eller græs, kan man slå den af og bruge den som gødning til køkkenhavens afgrøder.

Bog om grøngødning

Hvis man virkelig vil sætte sig ind i at dyrke grøngødning og efterafgrøde i haven, kan man finde flere informationer i bogen Grøngødning – efterafgrøder og grøngødning. Den er meget grundig og giver en grundig basisviden om valg af sorter, om grøngødningsplanternes udvikling, valg af tidspunkt for såning, nedklipning og indmuldning i forhold til valg af arter af både enårige, toårige og flerårige grøngødningsplanter. Der er omtale af hver enkelt art med billeder af frø, kimplante og planten i blomst.

Husdyrgødning med herbicid giver planteskade

I England har man i 2008 set en lang række tilfælde af skader på planter i haver, og det har vist sig at stamme fra husdyrgødning, som er blevet solgt til haveejere på trods af, at der er brugt herbicider, der kan skade plantevæksten, indtil husdyrgødningen er helt omsat. Skaderne gik fra deforme planter til planter, som gik ud. Det drejer om om stoffet aminopyralid, men stoffet clopyralid kan have lignende virkninger, og det kan de i England købe til brug i haven. Mange af køkkenhavens afgrøder tåler ikke stofferne. Læs mere i informationsbrevet fra Garden Organic »Herbicide Contamination of Manure and Straw«

Dette eksempel viser, at det er meget vigtigt at overveje, hvor man henter husdyrgødning fra til sin køkkenhave. Ofte er man henvist til at hente konventionel gødning uden garanti for, hvad der kan være af sprøjtemiddelrester heri. Det kan være en ekstra grund til at dyrke en del af sit egen kvælstof i haven, hvis man har plads til det.

Efterårshindbær

Det er lidt vemodigt ikke at kunne spise flere røde hindbær i denne sommer. Og dog. Man kan dyrke efterårshindbær. som findes både i røde og gule sorter og kan købes i en velassorteret planteskole. ‘Autumn Bliss’ er en god rød sort. ‘Fallgold’ er en gul sort, som smager en del anderledes end normale røde sorter, den er sød og smager lidt saftevandsagtig, men god at spise direkte fra busken. Og ofte er det jo det, man gør med efterårshindbær, hvis ikke man har et større antal planter.

Efterårshindbær klippes i modsætning til de »almindelige« hindbær ned i det tidlige forår og sætter derefter nye skud, som blomstrer og sætter hindbær i samme vækstsæson. Nyplantede efterårshindbær klippes dog kun ned til 25 cm, ellers risikerer man, at de går ud. De giver ikke helt så stort et udbytte som de »almindelige« hindbær. Til gengæld er de helt fri for orm, da hindbærsnudebillen ikke har »sæson« i juli/august, hvor de blomstrer. I regnrige efterår er gråskimmel et problem, så derfor er det en god ide at placere planterne, så de står et sted med sol, lys og luft.

Nye hindbærplanter plantes som andre bærbuske først sidst i september og frem til november, men man kan godt gå i gang med at forberede bedet allerede nu, da det helst skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden plantning.

Fjern kålsommerfuglenes æg og larver

Når der først er så mange kållarver, at kålbladene gnaves helt ind til ribberne, og flotte hoveder indeholder grådige larver, der gnaver inde i sommerkålhovederne, så er man allerede lidt sent på den med at bekæmpe kållarverne.

Det allerbedste for planterne – og mindst ulækre for dig – er at kvase æghobene på bagsiden (og enkelte gange på forsiden) af kålbladene. Det er dog kun stor kålsommerfugl, der lægger sine æg i hobe, men det er også dens larver, der virkelig gør skade på kålbladene i efteråret. På mindre arealer er det overkommeligt at gå kålplanterne efter et par gange om ugen og så kan man samtidig fjerne de larver, som har undgået at blive opdaget i ægstadiet.

Man kan også udvande/sprøjte bakteriepræparatet Dipel (Baccilus thurigiensis) på kålbladene. Behandlingen skal gentages med 10–14 dages mellemrum, når nye larver er klækket. Kållarverne dør efter 2–3 dage efter at have indtaget blade behandlet med Dipel, som får dem til at holde op med at æde. Man får bedre vedhæftning af Dipel ved at tilsætte en dråbe opvaskemiddel.

På havearealer et det nemmest og billigst bare lige at gå planterne efter for æg og larver. Men det er vigtigt at komme i gang netop nu med at lede efter æghobe, hvor de hvide kålsommerfugle er begyndt at flagre flittigt henover køkkenhaven, i stedet for at vente til alle bladene er delvis ædt.

Porremøl

Det er højsæson for angreb på porrer fra de små larver af porremøl. Så længe de kun når at gnave i de lange blade, er skaden minimal. Men får man dem ikke bekæmpet, inden de når ned i selve skaftet, kan de gøre alvorlig skade på porrerne. Har de først gnavet ned og ødelagt hjerteskuddet, er planten stort set ubrugelig. De kan lige som kållarver bekæmpes med bakteriepræparatet Dipel (Baccilus thurigiensis). Man kan læse mere om porremøllet og larvernes udvikling i 5 stadier i artiklen Porremøl

Marked i Den Økologiske Have på søndag

På søndag er det igen tid til det store sommermarked i Den Økologiske Have – og i år med et ekstra energitema. Der er 40 stande med økologiske og miljøvenlige produkter lige fra planter, madvarer og tøj til boligudstyr og vedvarende energi og byggeri. Der er rundvisninger i haven dagen igennem, der er spændende muligheder for børn, musik i væksthuset og mulighed for at købe dejlig mad og drikke. Se hele programmet for markedet.

En særlig begivenhed på markedet er åbningen af årets salg af havens mange hvidløgssorter – bla. sorten Estisk rød, som i vores hvidløgskonkurrence indtil nu har givet de største løg. Hvis der er flere løg tilbage, sælges de senere via netbutikken i Den Økologiske Have.