Havenyt uge 22, 2009

Foråret er på vej til at blive sommer, og det passer godt sammen med blomstrende hvid- og rødtjørn, duftende jasminer af den uægte slags og kuglerunde snebolde. I staudebedet er der store røde bonderoser med tunge hoveder, blå iris, graciøse porcelænsblomster side om side med blodrød storkenæb.

I køkkenhaven kan man høste den første sprøde salat og dild. Derimod er der nok ikke så mange, som har nydt de første karfofler fra haven endnu, men har man sat kartofler sidst i marts under plast, så skulle der gerne være til en lille grydefuld til pinsefrokosten. Den første ny persille er der også nogle uger til, mens bladene på de gamle planter bliver mere og mere grove og uinteressante til at andet end at fylde i en kylling til grydestegning.

Et dejligt forår

Det har været et dejligt forår, hvor vi allerede i april blev forledt til at tro, at nu var det sommer. Vi har haft mange gode havedage, hvor vi næsten har levet ude i haven på de varme dage. Vi har nydt forårsblomsterne og at set havens træer og buske grønnes.

Solen har skinnet mange timer i dette forår over hele landet, men regnen er faldet lidt ujævnt – nogle steder er jorden dejlig fugtig, mens den andre steder er til den tørre side, og der er øget risiko for tørke. I denne uge er der endelig udsigt til en hel del regn, så det ikke bliver nødvendigt at vande hverken tidlige kartofler, løg og jordbær.

Udplantning og blæsevejr

Rigeligt med regn er altid godt, når man har planter, som skal plantes ud. Men helst sammen med stille vejr, og det er ikke netop det, der er udsigt til i denne uge. Hvis der er god læ i haven, kan det selvfølgelig lade sig gøre, især hvis man har afhærdet planterne inden udplantningen. Hvis der ikke er læ, må man overveje at udsætte udplantningen nogle dage.

Inden grundlovsdag skal vi have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål og porrer. Egentlig skulle vi også have plantet de mere kuldskære arter som tomater, squash, græskar, majs og selleri, som ikke tåler frost og for de flestes vedkommende skal jordtemperaturen også helst være 14° C ligesom til såning af bønner. Det er den næsten mange steder, og måske når den derop alle steder i løbet af pinsen – følg med i Prpgnose for jordtemperatur på Planteinfo.dk. Men som nævnt ovenfor, så kan blæsten sætte en stopper for udplantningen, da netop disse kuldskære planter er sarte over for blæst.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Det gælder om at finde det gode tidspunkt med fugtig jord og gerne med udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge. Denne uge ser ud til at være et godt bud på at så vintergulerødderne, og man tør næsten ikke vente, når man tænker på sidste års tørke, hvor de næsten ikke kunne hverken spire eller vokse førend midt på sommeren, da der endelig kom vand.

Hvis man ikke har fået ret meget regn, så jorden er tør nedad, kan man grundvande såbedet inden såning, men der skal helst være udsigt til en skyet periode og gerne udsigt til lidt regn, da frøene ellers ikke når at spire, inden jorden tørrer ud igen. Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Alternativt kan man holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Gulerodsfluen er på færde nu

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet, inden eller lige når de er spiret fren. Bionet plejer man at kunne købe i Den Økologiske Haves butik, men de kan desværre ikke skaffe det øjeblikket.

Jordbær, vand og fugle

Alfa og omega for at få mange og gode jordbær er, at planterne har vand nok, mens de vokser til. I den kommende uge kommer der antagelig så meget vand, at der ikke bliver nødvendigt at vande jordbærbedene. De første bær er så småt begyndt at rødme, hvis man bor i den lunere del af landet.

En anden forudsætning for at få jordbærrene selv er, at man sørger for, at solsortene ikke kan komme til at hakke i bærrene. Og i den tørre have går de selv efter de grønne bær. Har man rigeligt med jordbær er det selvfølgelig nemmere bare at lade dem tage de bær, som de gider. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at interessekonflikten er størst. Hvis man sørger for, at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, men det løser ikke problemet.

De grønne bærnet har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, bl.a. de små solsorteunger på jordbærrov. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene ned gennem nettet. Det sidste kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under bærnettet. I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i al slags vejr, og her kan fuglene ikke hakke igennem, og bærrene filtres ikke ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan Bionet bruges over f.eks. orientalske bladgrønsager, som først sås efter midten af juli, eller over sent udplantede broccoli til efterårshøst.

Udplantning af tomater, majs, squash og selleri

I år har det været en god ide at forkultivere majs, græskar, sylteagurker og squash i drivhus eller mistbænk, da det har været køligt om natten på friland. De kan ligesom selleri ikke tåle den mindste smule frost, så hvis man bor et sted, hvor der er stor risiko for nattefrost, skal man selvfølgelig vente med at plante ud. Men ellers bør risikoen for nattefrost efterhånden være minimal.

Det gælder om at få planterne ud i jorden snarest, især hvis de har udvokset potterne, de står i. Især majs tåler ikke at stå i venteposition i alt for små potter i lang tid. Vand rigtig grundigt i plantehullerne inden plantning, hvis jorden ikke er godt fugtig nedad. Det er vigtigt altid at vande jorden omkring planten til efter plantningen og kultivere jorden omkring planten, så fordampningen minimeres.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Man kan også prøve at så direkte, men som for bønner kan det være en god ide at forspire inden såning. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35 ° C.

Tomater skal helst have en lun jord og et sted med læ og sol for at trives godt på friland. Plant ud på lune dage, så overgangen til udelivet bliver mindre barsk.

Så et hold bønner

Jordtemperaturen ligger imellem 11 og 14° C og fra sidst på ugen skulle det være ret sikkert, at vi får varmere vejr med dagtemperaturer på 20–23° C. Det giver mulighed for at så et hold bønner i pinsen. Hvis man gerne vil have friske bønner hele sommeren, så så mindre hold bønner og flere gange, f.eks. hver 14. dag lige som med salat og dild.

Det er en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, hvis jorden er tør eller til den kolde side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille.

Tomater i drivhuset

Vi er ved at nå sommermåneden juni, og planterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, så de har optimale forhold, når de skal til at sætte frugter. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne de fleste steder holder sig over de kritiske 8° C selv på friland. Man skal dog stadig vurdere, om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, og herudfra tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. Og de nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte lugter dog ret meget i et drivhus.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som de kan snos rundt om uden opbinding.

Udplantning af agurker og meloner

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt, og hvis vejrudsigten holder med sommerlige temperaturer i pinsen, så bliver jorden måske varm nok til udplantning af både agurker og meloner.

Indtil da er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække – dæk evt. med fiberdug om natten. De kan godt tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10°, men de har stadig fordel af at komme ind om natten.

Agurker er sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud. Det kan man læse mere om i artiklen Agurker til drivhus. Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold.

Basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud, eller stiklingeformere et antal af dem.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, finder man dem næppe i almindelige planteskoler, men skal ud i specialplanteskoler. Det letteste er dog selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Eller man kan tigge nogle stiklinger hos venner og bekendte.

Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er de fleste ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan evt. tvinge løgblomsternes blade ned og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommmerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til nogles skyede dage med regn elller regbyger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje en tur over en gang potter, indtil de har et godt rodsystem.

Kulør for alle pengene eller farveharmoni

Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Kartofler med sortbenssyge

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april.

Men netop som det ser allerbedst ud, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Fjern også alle fremspirende kartoffelskud fra de kartofler, som man ikke fik med op sidste år. Hvis de er inficeret med kartoffelskimmel fra sidste sommer, kan de starte et tidligt og helt lokalt udbrud af kartoffelkimmel.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Ildsot og grå monilia skal bekæmpes

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er sygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser på frugttræerne, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Afleverer man det på den kommunale genbrugsplads, så kom det i særlige sække og forsøg at få lov til at smide det til forbrænding. Kommes det bare i grenbunken og flises, fordeles smitten til hele kommunen.

Hindbær og hindbærbiller

Hindbærblomsterne er ret små og uanseelige, men i meget høj kurs hos bierne. Som regel er det biernes summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at vi skal se efter hindbærbiller.

Orm i hindbær er afkom af hindbærbillerne, som er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopper og har særlig forkærlighed for grifler og støvdragere. De lægger deres æg på de unge frugter. Det er her i blomstringstiden, at du kan få øje på dem og begrænse deres antal ved at genere dem eller indfange dem. Bank på buskene morgen og aften – de lader sig falde, når det er lidt køligt og buskene bevæges. Hold evt. en beholder under med sæbevand, så de ikke kan flyve bort igen.

Ny bog: Den vilde have

Jens Thejsen har i mange år interesseret sig for at få naturen ind i haven, og her på Havenyt.dk er der mange artikler af Jens Thejsen, hvor han har dette aspekt med i artiklerne, eller artiklerne netop handler om den naturlige have. Denne interesse har nu resulteret i den meget spændende og anderledes havebog Den vilde have, udgivet på Gyldendal.

Den vilde have handler om have – det er ikke en bog om forvoksede haver, men om at byde naturen ind i haven, og hvordan man både bruger det vilde i haven og styrer det, så man øger mangfoldigheden af planter og får et mere mangfoldigt insekt-, dyre- og fugleliv i sin have. Og mere natur i haverne er der god brug for. I bogen er der rigtig gode plantelister til alle de vækstforhold, som der kan være i en have med sumpede, tørre, skyggede og solrige pletter. Forfatteren opfordrer til, at man tager ud og betragte rde plantesamfund, som man har lyst til at forsøge at anlægge hjemme i sin have. I bogen kan man læse om disse havetyper: skovhaven, hedehaven, præriehaven, strandhaven, den fugtige have, steppehaven og blomsterengen samt stævningsskov, grønne tage og levende grønne vægge.