Havenyt uge 14, 2009

Foråret er her, og vi vil gå helt amok i haven i de kommende dage og uger, Det er bare et helt perfekt tidspunkt, at påskeferien ligger i år, hvis det gode vejr fortsætter. Om dagen får vi måske temperaturer helt op over 15° C i denne uge.

Når solen skinner og det er dejligt lunt, kan det være lidt svært at skulle huske på, at vi stadig kun er i starten af april. Men der er rigtig mange ting, som man kan gå i gang med først i april. Og så er der også noget, som skal vente.

Men vigtigst lige nu er det måske at huske på, at det snart er påske, så måske er det en god ide at få planlagt indkøb af alt det, man skal bruge i forbindelse med påskens havearbejde. Lige fra frø og planter til stolper, fliser og barkflis – for nu bare at nævne noget.

Vent med at slå græs til i påsken

Noget af det, der pynter mest på en have er at slå græsplænen. Men lad være i denne uge. Græsset gror og begynder at se langt ud, men det skal lige nu bruge alle ressourcer på at danne nye rødder. Græsset skal helst være 7–8 cm langt, inden det slås første gang – det giver en mere livskraftig græsplæne. Det kommer sikkert til at passe med at det kan slås første gang i påsken.

Beskæring af roser

En gammel regel siger, at roser kan beskæres, når forsythiaen står gul, og det er den lige ved nu. Man kan selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker på, om der kommer hård frost inden for de næste par uger, og i de områder, som er særligt udsatte, kan det være en god ide at vente et par uger endnu. I år er roserne ikke så langt fremme med at sætte skud, så beskæringen kan fint vente til påsken.

Men på et tidspunkt må man tage en beslutning, og lige nu kan vi ikke se vintervejr i anmarch, men der loves dog nattemperaturer nær frysepunktet. Roser dør jo ikke, hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent efter midten af april. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god ide at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis bedroser beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene (fra sidste år), f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætter nyt skud fra bunder. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Forår i drivhuset

Hvis man ikke allerede har klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – i hvert fald hvis man vil bruge drivhuset til forkultivering.

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes og jorden forbedres og evt. udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i drivhusjorden. Udskiftning af jord kan dog vente til lige inden tomater og agurker skal udplantes.

Jorden i drivhuset er nu så lun, kan man så et par rækker med salat, radiser, dild og spinat i drivhusjorden – medmindre al pladsen skal bruges til forkultivering. Man kan også så i en drivbænk, som bare kan være et gammelt kasseret vindue – planterne er stilmæssigt ligeglade, bare der er lunt og læ.

Klargøring til forkultivering i drivhuset

Kasser og potter skal gøres klar til forkultivering af porrer, kål, forårsløg, salat, tagetes m.m. Da der skal bruges megen såjord til dette formål, så kan man vælge at bruge jorden fra drivhuset suppleret med kompost. Det har dog den ulempe, at der kommer ukrudt op, så man skal luge.

Hvis man er en helt grøn haveejer, er det en fordel at købe såjord, da der så kun kommer de planter, som man har sået, så der er ikke fare for at man lader ukrudtsplanter står i den tro, at det er de såede. Man kan også kombinere, putte egen jord i bunden og såjord uden ukrudtsfrø i øverste halvdel.

I bunden af såkasser med løg, porrer og kål, som skal blive stående i samme beholder indtil udplantning i maj, er det en god ide at lægge et lag ikke helt omsat kompost, da planterne har brug for ekstra næring, når de bliver store. Øverst lægges en såjord, som har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. De klargjorte kasser og potter dækkes med plastic et til to døgn med sol, så jorden kan blive godt lun til såning.

Læs mere om forkultivering i artiklen Lenes såtips til forkultivering

Forkultiver grønsager og sommerblomster

Det er en god ide at så salat, spidskål, sommerhvidkål, blomkål og sommerporrer til tidlig høst snarest muligt. Man kan starte dem indenfor i bakker og prikle dem ud i kasser eller potter i drivhuset, når de har første hold blade,. Det kan give dem et forspring i forhold til at så dem ude i drivhuset.

Det er også her ved starten af april, at man skal så de efterårs- og vinterporrer, alle slags kål, salat, forårsløg, krydderurter og mange slags sommerblomster som tagetes, meksikansk solblomst, irlands kliokke. Man kan også vælge at forkultiver nogle af de sommerblomster, som egentlig kan sås på voksestedet sidst i april til midt i maj. Det kan især være en fordel ved meget små frø – eller hvis der ikke er ret mange frø i posen.

Pas på både varme og kulde ved forkultivering

Man bør altid så i såjord, da plantejord har for højt et kvælstofniveau, og det kan betyde spiringsproblemer og svidning af de spæde rødder. Efter såning lægges hvid plast over det såede. Det holder på både varmen og fugtigheden under spiringen, og hvid plast forhindrer, at jorden bliver alt for varm, som den let gør ved brug af klar plast. Om dagen kan det i dage med højt solskin være nødvendigt at lufte godt ud i drivhuset, da frø og planter ellers vil blive udsat for meget store temperaturstigninger. De vil stege om dagen og have det ret så koldt om natten. De automatiske vinduesåbnere kan med lidt finjustering fint klare reguleringen. Efter fremspiring er det en god ide at dække med to lag fiberdug om natten.

Inde i vindueskarmen bliver det også varmt om dagen, og man skal være omhyggelig med vandingen, da den skarpe sol hurtigt kan give vandmangel i små potter eller planterum med halvstore planter. Måske skal man til at overveje at prikle ud eller plante om – det er bedst i en periode med overskyet vejr, hvor planterne har nedsat vandbehov. Ellers må man skygge eller flytte dem væk fra den værste sol.

Fjern det meste af jorddækket

Hvis der stadig er vinterdække på køkkenhavens bede, så skal det meste af det fjernes, så solens stråler kan ramme jorden og varme den op. Men det er en god ide at efterlade et ganske tyndt lag, som kan dæmpe regnens påvirkninger på jordstrukturen, og være føde for regnormene.

Samtidig kan man fjerne visne plantedele og hive gamle kålstokke op, hvis de ikke skal have lov til at blive stående og give lækre små kålskud a la broccolibuketter eller smukke gule skyer af kålblomster. De sidste porrer høstes og kommes i fryseren, inden blomsterstænglerne er på vej op gennnem skaftet.

Jordtemperaturen er stadig lav

Her først i ugen er temperaturen fra knap 4° C på Bornholm til knap 6° C i de sydllige egne af Danmark. Der vil dog stadig være lave nattemperaturer, dog uden nattefrost, og det betyder at jordtemperaturen nok ikke helt galopperer i samme tempo, som vi kunne ønske os, og som man skulle tro, når solen skinner om eftermiddagen. Prognosen for 5. april fortæller at jordtemperaturen kun stiger med ca. 1°, og at vi slet ikke når op i nærheden af temperaturer for at lægge kartofler og så rodfrugter, med mindre man har opvarmet jorden med plastdække. Men der er en hel del grønsager, som kan sås ved lave temperaturer.

Grønsager som kan sås tidligt på friland

Hvis jorden kan kultiveres og rives let, så er der jo intet i vejen for at lave en rille og så nogle frø. Altså lige bortset fra, at man skal være sikker på, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperartur, og om de kan klare klimaet på det tidspunkt, hvor den kommer op.

Frostfølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene. Men frø er dyre at købe, så læs såtidspunkt eller spiretemperatur bag på frøposen inden såning, eller find oplysninger om, hvor tidligt det kan lade sig gøre at så den påtænkte grønsagsart i artiklen Spiretemperatur og spiretid.

Følgende grønsager kan kan det betale sig at så nu: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere, fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.

Forebyg gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen fra gråskimmel på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres nu, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Samtidig kan man luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det, inden man går i gang med lugningen. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede planter op, som sidder i enden af udløberen.

Måske er der en del jordbærplanter, som ikke har overlevet vinteren. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som dem, der blev plantet sidste år i juli–august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet.

Husk jordbær skal ikke gødes i foråret – det fremmer bladvæksten og giver færre bær.

Den Økologiske Have åbner på lørdag

Den Økologiske Have kan man igen besøge fra lørdag den 4. april. Søndag den 5. april er der forårsdag for børn og voksne i Den Økologiske Have fra kl. 10–16. De voksne kan få gode råd, og børnene kan hilse på nye lam og ponyer. Der er rundvisninger for hele familien. De voksne kan gå med i de forskellige emnehaver og blandt andet hente gode råd fra Sten Porse, der fortæller om økologi i haven og havens gartner Hanne Søgård, der fortæller om haven lige nu. Pilefletter Vibeke Thomsen vil vise produkter og fletteteknikker. Og børnene kan komme tæt på dyrene sammen med dyrepasser Mia Stochholm og ha’ det sjovt på legepladsen og i halmteltet.

Haveskole for voksne i København

Drømmer du om din egen køkkenhave, at få jord under neglene og nyde naturens mangfoldighed? Økologisk Aftenskole afholder i samarbejde med Skolehaveforeningen i København, et kursus i økologisk havebrug. Kurset er for alle, der har en have i byen – hvad enten det er en villahave, en kolonihave eller en nyttehave. Kurset er tilrettelagt med fortælling og demonstration og forløber over fire gange i havesæsonen fra april til september. Underviser er Camilla Friedrichen, havemedarbejder i skolehaven og formand for Københavns Skolehaver. Se programmet og meld dig til.