Havenyt uge 11, 2009

Når solen lyser over landskabet her i marts, er man ikke i tvivl om, at foråret er på vej. Ikke mindst hvis man er et sted med læ og kan mærke solens varme. Men det er for sjældent og kortvarigt, og med nattefrost ind i mellem, bliver jorden ikke meget varmere end de 2–4° C, som den er nu. Det er med andre ord for koldt at begynde at så udenfor. Men en god ide at få klargjort drivhuset.

Foråret blomstrer derude – uge for uge springer nye arter ud. Lige nu står hasselbuskene i fuldt flor med gyldne hanrakler og røde hunblomster, som bare må vente på vindbestøvningen. Dorothealiljerne er spunget ud med de store hvide klokker med fint grønt mønster, og krokus i orange, blå og hvide nuancer er på vej til at springe ud. Både de storblomstrede hybrider og de noget mindre botaniske krokus. Nogle af stauderne er begyndt at skyde små grønne skud. Længst fremme er gemserod, som snart vil stå med sine gule margeritagtige blomster, men lige nu er det kun friskgrønne saftige skud.

Indenfor spirer og gror foråret også

Tomatfrø plejer at være hurtigt til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun få dage fra såning og til kimplanterne er på vej op. Er der noget dejligere end grønne små tomatplanter – og tanken om solvarme tomater?

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud, inden de får ordentlig gang i livet.

Ikke alt frø spirer lige hurtigt og godt

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange kimplanter dukke op af jorden i potter og bakker inde. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere træge til at spire, selv om det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de. Hvis chilifrø er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på 3. dagen, mens andre med mindre spireenergi først dukker op efter 10–14 dage. Derfor oplever man ofte, at hjemmehøstet frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Plant pilestiklinger i marts

De firmaer, som sælger pilestiklinger er gået i gang med pilehøsten, og det er nu et godt tidspunkt at bestille stiklinger af alle de mange spændende og smukke pilesorter. Det er bedst at stikke pilestiklingerne i jorden fra nu af og frem ti midten af april. Det gælder både pilestiklinger eller -stokke til hegn og etablering af pilehytter m.m. Firmaer med pilestiklinger kan du finde i forhandlerguiden i kategorien Pil og pileflet.

Drivhuset skal vaskes og klargøres

Hvis man ikke allerede har fået gjort drivhuset rent, så er det ved at være på tide, hvis der skal forkultiveres planter herinde eller dyrkes tidlige afgrøder frem til maj, hvor tomater, agurker osv. skal bruge pladsen.

Det er en god ide at vælge en mild dage til rengøringen, da man ikke undgår at blive lidt våd, og hvis der er planter i drivhuset er det også bedst med en mild dad, hvor de kan flyttes udenfor imens. Ellers skal de dækkes af, da de ikke tåler sæbevand på bladene.

Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende afskylning.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevandet til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Her først i marts kan man godt gå i gang med at beskære efterårshindbær og brombær. Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende:

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra først i august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Brombær sætter ligesom de sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år, fjernes helt nede ved jorden i marts. En del af de afbårne ranker er helt visne, mens andre efter den milde vinter stadig er grønne. De afbårne kan kendes på. at man kan se, hvor brombærrene har siddet. Det er rankerne, som voksede op sidste sommer, der giver bær i år. De etårige ranker bindes fast eller snos omkring tråde på et espalier.

Det kan også være en god ide at efterse evt. espalier og opbindingsystemer til brombær og hindbær for at være sikker på, at det også holder denne sæson.

Planlæg din have – måske med professionel hjælp

Der er mange, som står med en helt ny have i år, eller bare vil have gjort noget ved den, man allerede har. Spørgsmålet er, om man bare skal gå i gang med selv at planlægge, eller man skal overveje at søge professionel hjælp. De fleste erfarne haveejere med passion for planter kunne ikke drømme om andet end indrette haven selv.

Men hvis man ikke har ret megen viden om planter, og hvordan de vil udvikle sig over de næste mange år, så kommer man let til at betale dyre lærepenge ved forkert plantevalg. Man får f.eks. let plantet dyre træer for tæt, plantet alt høje træarter, som kommer til at skygge for de steder, hvor de ikke skal skygge, eller man ender med et staudebed som ikke passer sammen farvemæssigt sæsonen igennem. Stauderne kan man dog flytte senere, mens træer og buske helst skal plantes rigtigt fra start. Når man skal vælge sorter, kan det være svært at gennemskue, hvilke der er bedst, får den flotteste vækst eller er hårdføre nok til stedet, hvis man ingen erfaring har.

Det kan derfor, især hvis man ikke har nok plantekendskab, være en rigtig god ide at bruge 5–20.000 kr på at få hjælp til at lave en haveplan, som passer til ens drømme og huset i haven. Prisen afhænger af havens størrelse, hvor detaljeret den skal laves, og om der skal laves plantelister. Der er mange havearkitekter landet over – du kan finde have- og landskabsarkitekter i forhandlerguiden eller ved at søge på nettet. Men du skal være opmærksom på, at haveartitekt og havedesigner ikke er en beskyttet titel, så det er en god ide at spørge om uddannelse og erfaring. Og ofte er det en god ide at se på de designeksempler på firmaerne hjemmeside.

I vores forhandlerguide er der kommet en ny kategori, hvor man kan finde havearkitekter med de to beskyttede titler Havearkitekt MAA og MDL. Medlemmer af Akademiet (MAA) er normalt uddannet på en af arkitektskolerne. Have- og landskabsarkitekter uddannet på Landbohøjskolen er cand.hort. eller cand.hort.arch, og de kan blive medlem af Danske Landskabsarkitekter og skrive MDL på visitkortet. Det samme kan arkitekter med landskabsarkitektlinje.

Landskabsarkitekt er heller ikke en beskyttet titel, og de privatpraktiserende kan ud fra uddannelse og mindst 5 års erfaring blive medlem af PLR (Praktiserende Landskabsarkitekters Råd).

Visneskimmel hærger i England

I England er både nogle skove og historiske haver truet af den værste plantesygdom i 40 år. Visneskimmel angriber træer, som til sidst går ud. Der er tale om en svækkelsesparasit, og de ændrede klimatiske forhold kan være en medvirkende årsag, mener vores ekspert Sten Porse. Sygdommen er dog endnu ikke konstateret i Danmark, men derfor kan visneskimmel sagtens være til stede. Læs svaret på spørgsmålet: Får vi også visneskimmel til Danmark?.